Pædagoger er bekymrede: Børns trivsel under pres

Børnene er trætte. De er frustrerede, kede af det, ensomme. Har ondt i hovedet, er opgivende, deprimerede. Nogle råber højt og er vrede. Andre holder følelserne inde og forsvinder i mængden.

Det fortæller skolepædagoger, der efter to nedlukninger er bekymrede for elevernes trivsel. Børn&Unge har i en landsdækkende rundringning interviewet 30 pædagoger. Nogle pædagoger står med børnene i nødpasning, andre har fået børnene tilbage i skole, mens andre igen har måttet nøjes med den digital kontakt og besøg i fritiden.

Mere end halvdelen af pædagogerne beretter om børn, der mistrives på grund af nedlukningerne.

”Jeg oplever, at børnene er frustrerede. De er sortseere. De fortæller, at det hele er forfærdeligt og kan næsten ikke være i sig selv over, hvor slemt det er,” fortæller Joen Silas Mather Seyffart, pædagog i Klub Norden på Frederiksberg i København.

Glemmer sociale spilleregler

Flere pædagoger fortæller, at mistrivslen har haft konsekvenser for børnenes sociale udvikling. De oplever børn, der har glemt de sociale spilleregler eller ikke kan regulere energiniveauet til klasselokalet, hvilket skaber konflikter.

”Børnene skal lige finde hinanden igen. Nogle har fået svært ved at aflæse hinandens ansigtsudtryk, fordi de er blevet vant til at spille computerspil med overkarikerede tegneserieansigter. Nu har de svært ved at se forskel på, om andre er sure, vrede eller gale, og det berører mig meget” siger Linda Marianne Pedersen, pædagog på Otterup Realskole på Fyn, og fortæller, at hun som ansat i skoledelen bruger et kortspil med ansigtsudtryk og øver øjenkontakt for at lære børnene at afkode ansigter på ny.

Det store pædagogiske oprydningsarbejde efter to lange nedlukninger kræver ekstra ressourcer, mener pædagogerne.

”Sygehusene har taget deres tørn, og nu er det vores tur til at være på overarbejde. Når børn ikke har været sociale i knap et år, skal de have hjælp til at komme ind i det igen, og der skal flere pædagoger til at støtte op om børnene i skolen. Men hvor skal pengene og pædagogerne komme fra?” siger James Balle Wright, SFO-pædagog på Trane Skole og Børneby i Varde Kommune.

Trivselspakke møder kritik

Den trivselspakke, som alle partierne i Folketinget er blevet enige om, giver blandt andet flere ressourcer til at sikre trivslen hos landets folkeskoleelever. Men aftalen møder kritik fra blandt andre BUPL og Børns Vilkår for at fokusere langt mere på det faglige efterslæb end på at fremme trivslen.

Der er ikke afsat penge til SFO’erne, og det er uholdbart, hvis man skal gøre op med den stigende mistrivsel, fastslår Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær i BUPL.

”Det, pædagogerne fortæller, er jo et udtryk for, at børnene ikke er i balance med sig selv, og det skal vi hjælpe dem med. Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem trivsel og læring, men et barn i mistrivsel får det ikke godt igen ved at lave en masse matematik,” siger han.

Flere pædagoger

BUPL foreslår derfor blandt andet, at der afsættes penge til at ansætte en ekstra pædagog i hver SFO, som skal hjælpe med at guide børnene tilbage i fællesskaberne og bekæmpe den stigende mistrivsel.

En holdning, der bakkes op af en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for BUPL blandt forældre til skolebørn. Her svarer tre ud af fire, at flere timer til pædagoger i klassen kan styrke trivslen under genåbningen.

”Det er klart, at det får konsekvenser for børns trivsel, når de ikke er i deres vante miljøer og har deres kammerater eller fællesskaberne i klassen. Det er almen pædagogisk viden, og derfor har vi gjort alt, hvad vi kan for at presse på hos politikerne for at få flere ressourcer til det pædagogiske arbejde,” siger Lars Søgaard Jensen.

Minister anerkender problemet

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) anerkender, at mange elever kæmper med trivslen i kølvandet på de to nedlukninger.

”Det er et problem, vi tager virkelig alvorligt, og som vi skal blive ved med at have blikket stift rettet imod,” skriver hun i et mailsvar til Børn&Unge.

En række pædagoger fortæller, at nedlukningen har haft konsekvenser for flere af børnenes sociale udvikling. De vurderer, at det kræver ekstra ressourcer at få børnene tilbage på sporet – ressourcer, som de ikke har. Hvad er din holdning til det?

”Den udfordring anerkender jeg fuldt ud, og vi har allerede startet med en aftale om en række initiativer, der skal styrke trivslen,” skriver ministeren, som ikke er enig med BUPL i, at aftalen prioriterer trivsel over faglighed:

”Faglighed og trivsel kan ikke skilles ad. Den dér skelnen mellem så mange penge til det ene og så mange penge til det andet, synes jeg er forsimplet. Og så er jeg ikke enig i, at du kun kan gøre det op i kroner og øre. For eksempel åbner vi for, at børn kan mødes med deres lærer eller pædagog i grupper af max fire under sundhedsmæssigt forsvarlige forhold. Det koster ikke en krone, men har betydning for trivslen. Når det er sagt, så er vi ikke færdige med at kigge på trivslen, og vi skal snakke om flere tiltag i fremtiden,” lyder det fra ministeren.

Læs hele temaet om børns trivsel under og efter corona i Børn&Unge nr. 3, som udkommer fra den 23. marts.

Sådan gjorde vi

Børn&Unge har i slutningen af februar ringet til 30 skole- og fritidspædagoger fra hele landet for at tage temperaturen på børns trivsel. Nogle pædagoger havde hjemsendte børn, mens andre havde børn tilbage i klasserne. Vi spurgte, om de havde oplevet en stigende mistrivsel som følge af nedlukningerne, hvordan mistrivslen udmøntede sig, hvad de helt konkret gjorde for at bekæmpe den, og hvad det ville kræve at få rettet op på mistrivslen på den lange bane.

Lidt over halvdelen af pædagogerne svarede, at de oplevede en generelt stigende mistrivsel. De fleste berettede om ensomme børn, der var trætte af at sidde derhjemme, og som savnede fællesskabet.

Så hårdt er børn og unge ramt

Børnetelefonen i Børns Vilkår oplevede i starten af året en fordobling i antallet henvendelser fra børn med udfordringer i relation til coronakrisen som ensomhed, venskaber og trivsel i klassen.

Dansk Pædiatrisk Selskab, et fagligt selskab for danske børnelæger, oplever en stigning af børn og unge, der kommer på børneafdelingerne på grund af selvskade. Lægerne er stærkt bekymrede for, at det skyldes nedlukningen.

Headspace, der rådgiver børn og unge mellem 12-25 år, har et kraftigt stigende antal henvendelser fra unge, der mistrives. En af de hyppigste henvendelsesårsager er selvmordsforsøg og selvmordstanker. Headspace ser en klar sammenhæng mellem de mange henvendelser og nedlukningen.

Dansk Psykolog Forening forventer en stigning i selvskade blandt børn og unge på grund af de lange nedlukninger.

Ifølge BUPL’s trivselsmåling fra november 2020 oplevede knap hver anden pædagog, at coronaretningslinjerne havde negativ betydning for børns og unges trivsel.

6 ud af 10 forældre til skolebørn mener, at fraværet af venner og fællesskaber under nedlukningen har påvirket deres børns trivsel negativt.

Forskning fra DPU, Aarhus Universitet efter den første nedlukning viser, at 93 procent af skoleeleverne savnede deres venner. 20 procent havde dårlig kontakt med lærerne og kunne ikke få hjælp af deres forældre. Find hele undersøgelsen her.

Kilder: Berlingske, Ritzau, videnskab.dk, BUPL og Epinion for BUPL.

En aftale om trivsel

Alle Folketingets partier står bag aftalen om ’håndtering af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivsel hos elever og kursister i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser’. Aftalen, der fik virkning fra 1. marts og løber frem til sommer, fordeler 600 millioner kroner således:

• 262 millioner kroner går til børn i skolealderen:
• 174 millioner kroner afsat til målrettet fagligt efterslæb
• 88 millioner kroner er afsat til at arbejde med trivslen.
• Heraf går 15 millioner kroner til trivselsarbejde i klubberne.
• Resten er bl.a. tiltænkt PPR-arbejde og kultur- og idrætsforeninger.

• Der er ikke afsat penge til trivselsarbejde i SFO’er og fritidshjem, men de mindste skolebørn kan også få gavn af puljen gennem muligheder for flerfaglig undervisning og øget åbningstid i SFO.
• Aktuelt forhandler politikerne om en forlængelse af trivselspakken.