Her er en pædagog lige så god som en lærer i undervisningen

Det gør ingen forskel for børnenes læring, om det er en pædagog eller en lærer, der indgår i en tovoksenordning som den ’ekstra’ person. Begge fagligheder har lige positiv effekt, viser verdens største systematiske analyse af fænomenet.
Billede af pædaog og barn, der lærer ABC
"Alle måder med en yderligere ressource i lokalet ser ud til at have, hvad vi kalder en substantiel moderat positiv virkning på børnenes læring,” siger Mikkel Helding Vembye, der har undersøgt børnenes udbytte af tovoksenordninger.

Regeringen er på vej med et nyt folkeskoleudspil, der kommer allerede i denne uge. Udspillet indeholder et ønske om at gøre skoleugen en halv time kortere med mulighed for yderligere at skære i skoledagens længde på den enkelte skole. Regeringen vil dog kræve, at de ressourcer, der spares ved en kortere skoledag, skal blive på skolen, for eksempel ved at udbygge tovoksenordningerne. 

Det kan være en god ide at styrke netop tovoksenordninger, for det har en positiv indvirkning på børns læring, når der er en anden kapacitet til stede i klasserummet på skolen ud over læreren, lyder konklusionen i ny forskning, som er gennemført af forsker og ph.d. Mikkel Helding Vembye fra VIVE sammen med to kolleger.

Effekten er den samme uanset om denne anden kapacitet er en pædagog, en ekstra lærer eller en ekstra lærer med specialpædagogiske kompetencer.

Ingen markante forskelle på lærere og pædagoger

Forskningsprojektet er verdens største om tovoksenordninger, da det består af en systematisk analyse af over 70 hidtidige studier. Konklusionerne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Review of Educational Research.

”Der er ingen markant forskel mellem de tre modeller for tovoksenordninger. Alle måder med en yderligere ressource i lokalet ser ud til at have, hvad vi kalder en substantiel moderat positiv virkning på børnenes læring,” siger Mikkel Helding Vembye om analysen, der indgår i hans ph.d.-afhandling.

Alle omfattede studier er gennemført i højindkomstlande. Resultaterne er ifølge Mikkel Helding Vembye relevante for Danmark, da analysen viser, at det ikke har større betydning, hvilket land studiet af tovoksenordninger er foretaget i.

Effekt på fire procent er ’ret meget’

Mikkel Helding Vembye forklarer, at det er umuligt på basis af gennemførte tests at måle effekten af tovoksenordninger på tværs af lande, da testpraksisser varierer. Derfor har han og kollegerne ved hjælp af matematisk modellering skabt en målestok for såkaldte effektstørrelser, som eksempelvis opnås ved at sammenholde med effekten af alle læringsindsatser i det amerikanske skolesystem mellem 2001 og 2020.

”Vores beregning viser, at en tovoksenordning har en positiv effekt på elever på cirka fire procent på deres testscore i forhold til elever, som ikke har oplevet ordningen. Det er ret meget i den større sammenhæng,” siger Mikkel Helding Vembye.

Han og kollegerne slankede i analysen 128 fundne studier på området til 76. Blandt de inkluderede er en større dansk undersøgelse fra 2015, ledet af professor Simon Calmar Andersen fra Aarhus Universitet.

Den systematiske analyse tyder ifølge forskeren på, at tovoksenordninger virker på alle klassetrin, i matematik/naturfag såvel som i sprogfag samt både for almene elever og specialelever. Endog ordninger af kortere varighed gør formentlig en positiv forskel, vurderer han.

Analysen er ikke i stand til at vise, hvad henholdsvis en pædagog, en lærer og en speciallærer tilfører som ekstra kapacitet - altså heller ikke hvad en pædagog præcist udretter i klasserummet.

Læs Mikkel Helding Vembyes ph.d.-afhandling her.

Sådan arbejder pædagoger i lærer-pædagog-ordninger

Der er cirka 15.000 pædagoger i danske skoler. Sådan beskriver to af dem deres opgaver i undervisningen.

 

Mette Mørup Toft er skolepædagog på Brøndbyøster Skole på den københavnske vestegn. Her har hun gennem tre skoleår arbejdet i team med en dansklærer og en matematiklærer i samme klasse.

”Jeg hjælper de børn, der har det svært, uanset om læreren har tavleundervisning, eller børnene skal arbejde selvstændigt med en opgave. Jeg er tættere på børnene som individer - også fordi jeg kender dem fra fritidsordningen. Jeg har samtidig et blik for klassefællesskabet og kan være med til at styrke de sociale relationer - at børnene har nogen at lege med, og at de behandler hinanden ordentligt,” siger Mette Mørup Toft.

 

Signe Borgstrøm er skolepædagog på Hedegårdskolen i Ballerup, der ligeledes ligger på den københavnske vestegn. Hun samarbejder i klasserummet med en lærer om børn med autismespektrum og er desuden klubkoordinator for fritidstilbud til børnene.

”Mens læreren skal sætte sin undervisning op efter undervisningsmålene, kan jeg fokusere på de sociale kompetencer i forhold til børnenes læring. For eksempel at de er omsorgsfulde. Og fordi jeg ser dem i en anden arena end skolen, så ser jeg også nogle kompetencer, som ikke altid kommer til udtryk i skolen, og det kan jeg bringe med ind i klasserummet, så daglig læring og social læring spiller sammen,” siger Signe Borgstrøm.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.