Flere bliver fyret: Stress kan koste dig jobbet

Flere pædagoger blev fyret fra deres arbejde i 2019. På bare et år steg antallet af afskedigelsessager med pædagoger med 24 procent – fra 1.722 i 2018 til 2.131 året efter. Det viser en opgørelse af antallet af de afskedigelsessager, som de lokale BUPL-fagforeninger modtog sidste år.

Det er især sygdom, som koster pædagoger jobbet. 40 procent af alle afskedigelsessager modtaget i 2019 skyldtes sygdom. Fra 2018 til 2019 steg antallet af afskedigelsessager på grund af sygdom med 30 procent.

Stress er den sygdom, der koster flest pædagoger jobbet. Sådan lyder det samstemmende fra tre personsagsbehandlere i BUPL.

En analyse fra Arbejderbevægel­sens Erhvervsråd (AE) fra 2018 understreger problemet: Hver fjerde pæda­gog har symptomer på stress. Og det rammer flere og flere pædagoger, viser analysen. Mens andelen af personer med stresssymptomer blandt offentligt ansatte generelt er steget med 20 procent fra 2012 til 2016, er der for pædagoger i samme periode tale om en stigning på næsten 50 procent.

Halvdelen skyldes stress

Kim Lyhne, personsagsbehandler i BUPL Fyn, anslår, at omkring halvdelen af de sygdomssager, som han sidder med, skyldes stress.

»Det er lige før, at vi jubler, hvis der er en pædagog, som har noget med bevægeapparatet,« siger han for at understrege, hvor meget stress fylder i afskedigelsessagerne.

»Hver uge snakker jeg med mindst to nye stressede pædagoger, som jeg ikke har snakket med før. Nogle af dem bliver til afskedsager. Andre kommer tilbage på arbejde,« siger han.

Det kan dog være svært at komme tilbage til sit arbejde, forklarer han.

»Ofte har en arbejdsgiver ikke tid til at vente på, at man kommer tilbage fra en stresssygemelding. Den kommer man jo ikke tilbage fra for fuld hammer efter to-tre måneder. Der kan gå et halvt år eller et år. Det er ikke altid, der er tid til at vente så længe,« siger Kim Lyhne.

Især de mange nedskæringer har gjort det mere krævende at være pæda­gog. Der er ikke plads til at køre for nedsat kraft.

»Enten er du der 100 procent, eller også er du ikke. Kravene er blevet skærpet meget, fordi der skal løbes så stærkt,« siger han.

Vil ikke tilbage

Også Dorthe Nielsen, personsagsbehandler i BUPL Østjylland, ser mange sager med sygemeldte pædagoger.

»Mange bliver ramt af, at der er rigtig travlt i institutionerne. Og når der er rigtig travlt, så kan samarbejdet af forskellige årsager være svært. Historierne er forskellige, men det er klart, at normeringerne spiller ind på meget af fraværet,« siger hun.

Dorthe Nielsen ser mange pædagoger, der er blevet syge på grund af arbejdsforholdene i institutionen.»Nogle af dem siger: ’Vi skal aldrig tilbage til faget igen’, for de kan simpelthen ikke stå inde for det, der foregår.«

Hårde vilkår

Det er især arbejdsvilkårene, som giver pædagogerne stress, vurderer Dagny Knag, juridisk konsulent i BUPL Storkøbenhavn.

»Det er primært, at man ikke synes, man kan gøre sit arbejde godt nok. De skammer sig over ikke at være gode nok, men det er altså svært med de arbejdsvilkår, de har. Det er skrækkeligt, når man oplever at stå alene med en gruppe vuggestuebørn, der græder, når man bare ikke kan trøste mere end en ad gangen,« siger hun.

Men arbejdsgiveren forstår ifølge ikke, hvor hårdt pædagogernes arbejde kan være, mener Dagny Knag:

»Hvis du spørger arbejdsgiveren, så er det altid personlige forhold, der har udløst stress. Hvis du spørger medlemmet, så er det altid arbejdsmæssige forhold. Jeg har aldrig, og jeg mener aldrig, hørt en arbejdsgiver sige: ’Nej, vilkårene er også hårde’. De siger: ’Det er vilkår. Det skal man kunne klare, og man skal gøre sit arbejde godt alligevel’.«

Flere ressourcer

Mette Skovhus Larsen, faglig sekretær i BUPL’s forretningsudvalg og politisk ansvarlig for arbejdsmiljø, er heller ikke i tvivl om, hvorfor mange pædagoger bliver syge.

»Der er for mange arbejdsopgaver til for lidt personale. Mange pæda­goger går rundt med konstant ­dårlig samvittighed, og det bliver man syg af. Hvis det her skal løses, kræver det, at vi får flere ressourcer til hele børne­området, så der bliver flere pæda­goger til at løfte opgaverne. Derfor skal vi stå fast på dags­ordenen om minimumsnormeringer og en ­genopretning,« siger hun.

Især pædagoger i 40’erne bliver ramt af stress, og kommunerne kan ikke være interesserede i, at den erfarne, stabile arbejdskraft forsvinder, fremhæver Mette Skovhus Larsen, og slet ikke, når der er så hårdt brug for flere pædagoger ude i institutionerne. Derfor bør arbejdspladserne være bedre til at hjælpe stressramte pædagoger tilbage på arbejde fremfor at ty til afskedigelser.

»Ofte er det ikke af ond vilje, man afskediger, men fordi institutionerne er pressede. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi skaber rum til, at man kan komme tilbage, når man har været syg, uden at man skal føle sig forjaget og hurtigt bliver syg igen.«