En turbulent tid: Sådan skaber du tryghed for børn og medarbejdere

Efter to år med corona er mange ledere og pædagoger godt slidte. Nu kommer ny stor opgave på vej i form af flygtningebørn fra Ukraine.
Der er dog en væsentlig forskel. Denne gang passer opgaven bedre til pædagogers og lederes faglighed, siger psykolog Dorte Vilsgaard, der er specialist i arbejds- og organisationspsykologi.

”Corona forstyrrede alle rutiner og går imod naturen meget af det, pædagoger gør. De skulle for eksempel holde afstand og holde børnene adskilte. Nu skal de gøre, hvad de plejer og er gode til: De skal skabe relationer og arbejde med trivsel,” siger hun.

De ukrainske børn har efter hendes vurdering ikke behov for en masse forskellige aktiviteter.

”De ukrainske børn har behov for en genkendelig hverdag med faste rutiner. Det samme gælder langt hen ad vejen også de danske børn, hvoraf mange næsten ikke har oplevet en normal dagligdag i en vuggestue eller børnehave seneste to år, der har været præget af corona,” siger Dorte Vilsgaard og kommer her med sine råd:

Her er ledernes vigtigste opgaver

I den kommende tid gælder det langt hen ad vejen om at gøre hverdagen så normal og tryg som muligt i skoler og dagtilbud, selvom der kommer nye flygtningebørn. Ifølge psykolog Dorte Vilsgaard er tre af ledernes vigtigste opgaver:

Understøt den almindelige faglighed
Den største del af arbejdet kommer til at kredse om almindelige faglighed, der omhandler trivsel og skabelse af relationer. Nogle ledere og pædagoger kan have brug for at genopfriske elementer omkring sorgarbejde, men grundlæggende er der styr på denne del.

Skaf viden om kultur og børnekultur i Ukraine
Inviter mødre til ukrainske børn til at fortælle om, hvordan et normalt børne- og institutionsliv er i Ukraine. Det kan være helt dagligdags emner som, hvordan børnene sidder, når de spiser, hvordan dagen er delt op, og hvad de normalt laver.

Det kunne være sundt for mødrene at fortælle, og godt for børnene, at pædagogerne har viden om, hvad der er ens, og hvad der er forskelligt.

Lederne kan også sørge for, at pædagogerne får indblik i, hvordan det har været for børnene og deres mødre at flygte fra Ukraine, sidde i beskyttelsesrum og måske opleve bomber. Denne information skal ikke komme fra mødrene, men måske fra frivillige, der har taget imod flygtninge og kan samle nogle af deres oplevelser til en generel fortælling

Tag hånd om traumatiserede børn og familier
Der kommer sandsynligvis børn og familier, der er svært traumatiserede. Arbejdet med at hjælpe dem skal i høj grad foregå i samarbejde med PPR, for det er helt afgørende, at pædagoger og ledere ikke drukner i specialopgaver.

Selvom denne del sandsynligvis fylder mindst i institutionens hverdag, kommer det måske til at tage det meste af ledernes tid. De skal lede opad ved at forklare politikerne om opgaven og hvilke ressourcer, der skal til for at løse den. Samtidig skal lederne lede til siden, fordi de i høj grad skal samarbejde med PPR.

Opdater beredskabsplanen
Ledere og medarbejdere vil komme i kontakt med mennesker, som enten selv har oplevet noget frygteligt eller har familie eller venner, de er bekymrede for. Derfor er det en god idé at have en beredskabsplan, så medarbejderne ved, hvad de skal gøre, hvis de har haft en svær samtale med et barn eller forældrene. Hav en klar aftale om en kollegial debriefing, når dagen er slut. Her taler man oplevelsen igennem med en kollega og aftaler, at man følger op næste dag. Ofte vil virkningerne af en hård samtale fortage sig efter et par dage, men hvis det ikke sker, skal man vide, hvad man skal gøre.

Kilde: Dorte Vilsgaard, cand. psych. aut., specialist i arbejds- og organisationspsykologi