Empatien kan tage overhånd: Sådan undgår du at blive ramt af omsorgstræthed

Anne-Mette Sohn kan ikke undgå at mærke sorgen og smerten i kirkerummet, når hun synger solo til begravelser. Men hun er bevidst om, at det ikke er hendes sorg, for ellers vil hun ikke kunne udføre opgaven midt i alt det triste.

På samme måde bør pædagoger skelne mellem egne følelser og følelserne hos en kollega, som for eksempel er vred eller kort for hovedet, og hos de børn eller unge, de arbejder med, anbefaler hun.

”Man skal bruge sin empati til at mærke, hvordan det er at være et andet menneske, men man skal skille det ad, så man undgår at overtage den andens følelser. Ellers kan pædagoger mærke så store følelsesmæssige belastninger, at de til sidst ikke har mere omsorg at give af.”

Det må ikke blive en sørgelig historie

De er blevet omsorgstrætte, og det har Anne-Mette Sohn skrevet en bog om. I bogen præsenterer hun syv principper for, hvordan pædagoger og andre fagprofessionelle kan forebygge omsorgstræthed.

Man kan både gøre noget selv, og man gøre noget sammen med sin leder og sine kolleger.

”Det må ikke blive en sørgelig historie om, at omsorgstræthed er endnu en belastning ved at være pædagog. Vi går på arbejde med alle vores følelser, og mit ærinde er at vise, hvad der skal til for at håndtere omsorgstræthed, så pædagoger kan blive i verdens bedste job,” siger Anne-Mette Sohn, som selv er uddannet pædagog og desuden er cand.pæd. i pædagogisk psykologi.

Bliv i din egen følelsesmæssige hulahopring

Omsorgstræthed må ikke forveksles med stress, betoner Anne-Mette Sohn.

”Stress kan udløses af mængden af opgaver, mens omsorgstræthed handler om, at vi løber tør for omsorg, fordi vi tager andres følelser på os, som om de er vores egne. Der er også stressfaktorer i omsorgstræthed, men i sin rene form handler det om de følelsesmæssige belastninger, som arbejdet med mennesker kan udløse.”

Forfatteren tegner et imaginært billede af sig selv, hvor hun bliver i sin egen følelsesmæssige hulahopring. Rundt om hende står andre mennesker i deres hulahopringe. 

”Følelser smitter helt vildt, så vi påvirker hinanden, men vi kan øve os i at være opmærksomme på, hvor følelserne hører til. Det kan man bruge til at drage omsorg for sig selv og til at bede en kollega eller sin leder om hjælp, når man er ved at være fyldt og trænger til at læsse af,” forklarer Anne-Mette Sohn.

Andres humør handler ikke om dig

Anne-Mette Sohn krydrer sin bog med små øvelser. En af dem har oveskriften ’Nægt at tage ting personligt’:

”Prøv en hel dag at nægte at tage ting personligt. Virkelig favne tanken om, at andres humør og følelser, frustrationer og glæder faktisk ikke handler om dig. Det kræver et vist overskud, så du skal gøre det på en dag, hvor dit humørbarometer er i den høje ende. Men jeg lover dig, at det vil gøre en forskel. Ikke bare for din dag, men også for dem du møder,” siger hun. 

Øvelserne i bogen gør den teoretiske viden om omsorgstræthed praksisnær, så læserne kan tage noget med sig, som de kan bruge i morgen, fortæller forfatteren.

Alle har en sårbarhed

Det er ikke kun ens eget ansvar at forebygge omsorgstræthed. Det kræver også en fælles indsats.

”Pædagoger er ansat til at løse faglige opgaver og til at samarbejde, men det kan være svært at arbejde sammen, fordi vi har forskellige værdier og perspektiver. Her skal man være opmærksom på, at det ikke handler om, hvem vi er som mennesker, men om opgaven,” siger Anne-Mette Sohn.

Det er vigtigt at tale om, hvordan opgaven skal løses, så ingen føler afmagt, utilstrækkelighed og håbløshed, fordi de ikke føler sig hørt eller ikke synes, at de kan leve op til forventningerne.

”De følelser kommer altid op til overfladen, så man kan lige så godt tale om, hvornår den enkelte pædagog føler sig utilstrækkelig, hvad man kan gøre ved det, og hvordan man kan være med følelsen. Måske skal man skrue ned for forventningerne til sig selv og hinanden,” siger Anne-Mette-Sohn, som peger på, at alle har en sårbarhed.

”Vi tror, at vi kan klare alt, men det kan vi ikke. Det skal vi erkende, for så slår vi os ikke hårdt i hovedet den dag, der er en opgave, vi ikke kan løse. Samtidig skal pædagoger lære hinandens reaktionsmønstre at kende, så de kan forstå, hvorfor kollegerne nogle gange bliver frustrerede og overreagerer.”

Hold fokus på det, I kan ændre

Anne-Mette Sohn er godt klar over, at mange pædagoger er pressede på jobbet, men jo mere man øver sig, når man har overskud, desto lettere er det at få fat i redskaberne til at imødegå omsorgstræthed, når man er i underskud.

Samtidig skal pædagoger lade være med at bruge energi på ting, som de ikke kan ændre, men fokusere på det, de kan gøre indenfor rammerne.

”Min søn på 18 år har autisme. Det har stor betydning for, hvordan vi kan holde jul og ferier. Jeg kan ikke ændre på hans autisme, men jeg kan sørge for, at vi holder ferie et sted med internet, hvor han får sit eget værelse, og hvor der ikke er for varmt,” eksemplificerer Anne-Mette Sohn.

Find de fantastiske øjeblikke

Tilsvarende kan pædagoger og ledere se på, hvordan de undgår at løbe tør for strøm. Det kan være ved hjælp af supervision eller ved at skabe et forum, hvor man kan komme af med sit følelsesmæssige overload. For eksempel hvis man har det svært, når et barn løber væk, eller hvis forældre overskrider ens grænser.

”Det er også vigtigt, at man både alene og i fællesskab lægger mærke til de fantastiske øjeblikke i arbejdet med børn og unge, så de gode stunder får en større plads i bevidstheden. Ellers kommer det, der bøvler, til at fylde alt for meget,” siger Anne-Mette Sohn.