Dybt bekymrende coronatendens rammer pædagoger

Tusindvis af pædagoger blev smittet med covid-19 på jobbet, da de gik forrest i indsatsen for at holde samfundet kørende, mens coronapandemien rasede.

I dag har en lang række af dem stadig senfølger, og 426 pædagoger har foreløbig fået anerkendt covid-19 som en arbejdsskade.

Indtil videre har under 10 af disse pædagoger fået tilkendt erstatning for deres langvarige mén fra sygdommen, og nu slår BUPL alarm om en særdeles bekymrende tendens i behandlingen af de coronaskadede pædagogers sager:

Pædagogernes fagforening oplever, at arbejdsskademyndighederne gennem de seneste måneder er blevet langt mere restriktive i vurderingen af, om pædagogernes coronasenfølger giver ret til en økonomisk kompensation.

”Man kunne få den kætterske tanke, at fordi corona ikke længere er en samfundskritisk sygdom, så bliver sagerne ikke taget lige så alvorligt som tidligere. Det holder ikke,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

BUPL tager kampen: Ruster sig til en lang række ankesager

For at man kan få økonomisk erstatning for covid-19 som arbejdsskade, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) vurdere, at man har langvarige symptomer som følge af coronasmitte på jobbet, der giver en såkaldt méngrad på mindst fem procent eller et tab af erhvervsevne på mindst 15 procent.

En stor del af de senfølgeramte pædagoger har heldigvis ikke så slemme mén, at de overstiger grænsen for erstatning. Men BUPL oplever i stigende grad, at pædagoger med symptomer, der tidligere har resulteret i erstatning, nu får afslag.

Det gælder eksempelvis pædagoger, der lider af senfølger som udmattelse, hovedpine og hukommelsessvigt i en grad, så det påvirker deres evne til at udføre pædagogjobbet og leve et normalt liv.

På den baggrund har BUPL indtil videre anket omkring 15 afgørelser fra AES. Men det er ikke utænkeligt, at det antal kan blive mangedoblet, hvis arbejdsskademyndighederne fortsætter det, BUPL opfatter som en ny og mere restriktiv praksis:

”Bare fordi man ikke lå øverst i bunken af sager, skal det ikke være mindre sandsynligt, at man får en retfærdig kompensation,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Coronasmitte endte med fleksjob - og 0 kroner i erstatning

En af de sager, BUPL har anket, handler om den 44-årige socialpædagog Torgunn Jensdóttir, som blev smittet med covid-19 på jobbet i november 2020.

Efter mere end to år med undersøgelser hos speciallæger og neurolog samt på lungemedicinsk afdeling og på en tværfaglig senfølgeklinik var konklusionen, at hendes varige senfølger er så slemme, at Høje Taastrup Kommune i januar 2023 tilkendte hende et fleksjob.

Senfølgerne – heriblandt udmattelse, daglig hovedpine, hukommelsessvigt, koncentrationsbesvær samt overfølsomhed for lys og lugte - gør, at hun kun er i stand til at arbejde 15 timer om ugen.

Alligevel har hun fået afslag på erstatning fra AES for både hendes varige mén og for hendes tab af erhvervsevne.

”Jeg føler ikke, jeg har fået en fair behandling. Jeg har adskillige lægers ord for, at der er sket skade på mig, og på den baggrund mener både jeg og BUPL, at jeg har ret til en erstatning,” siger Torgunn Jensdóttir om baggrunden for, at hun sammen med BUPL har anket sagen. 

BUPL kræver bedre sikring af coronaskadet frontpersonale

BUPL er klar til at anke et stort antal sager, men sagsbehandlingstiderne hos AES er i forvejen så lange, at ankesagerne kan trække ud i årevis.

For at skåne blandt andre senfølgeramte pædagoger for udsigten til langstrakte ankesager, opfordrer Elisa Rimpler Folketinget til at sikre, at der hurtigt bliver taget hånd om coronaskadet frontpersonale.

”Det er mennesker, der gjorde deres pligt og gik på arbejde midt i en uoverskuelig sundhedskrise og med tillid til, at systemet ville samle dem op, hvis det gik galt. Nu står de tilbage med senfølger, der betyder, at mange af dem ikke længere kan arbejde og leve som de kunne før. Det må og skal vi kunne gøre bedre,” siger BUPL-formanden.

Arbejdsskadesikringsloven kan sagtens bruges til at give kompensation, understreger hun.

”Det viste praksis også i starten, indtil man strammede op. Men ændres praksis ikke tilbage, så mener jeg, at man bør lave en særordning til at behandle de her sager, så dem, der oplever alvorlige senfølger, får hjælp,” siger Elisa Rimpler.

’Jeg stod frem for at gøre en forskel’

Torgunn Jensdóttir har fortalt sin historie blandt andet i Politiken og på TV2 (se boks). Hun håber, at hendes optræden i medierne kan føre til en retfærdig behandling af både hende selv og andre senfølgeramte. 

”Jeg stod frem og fortalte min historie, fordi jeg ville gøre en forskel. For min sag er ikke blevet håndteret rimeligt, og hvis intet bliver ændret, risikerer mange komme i samme situation som mig. Ingen taler om corona i dag, men covid-19 er ikke et overstået kapitel for mig, og bliver det nok aldrig. Jeg har næsten 30 år tilbage af mit arbejdsliv, hvor jeg skal kæmpe med senfølger fra sygdommen,” siger hun.