Derfor betyder indflydelse alt for pædagoger: Pludselig slog tre ord ned i stressforsker

En sen aften var Malene Friis Andersen ved at drukne. Ikke i vand, men i data om menneskers behov for indflydelse på arbejdet. Efter otte måneders feltstudier sad hun med 1.000 siders udskrevne interview, observationer og noter fyldt med værdifulde citater og rammende beskrivelser, originale tanker om sammenhænge og systemer og nye fund til at hjælpe hende med at besvare et af de store spørgsmål, der driver hende som forsker:

Hvad betyder indflydelse på arbejdslivet for det moderne menneske?

Hun forstod, hvorfor man i forskning taler om ’death by data’. Altså at man kan have så meget viden og så mange informationer, at man risikerer at miste overblikket over sin forskning og gå død i sit arbejde.

Tre ord slog ned i hende

Og nu skulle hun også tisse. Så hun listede sig på toilettet i det mørke, natstille hus i Københavns Nordvestkvarter. Bedst som hun sad der, slog tre engelske ord ned i hende: performing, becoming, belonging.

”Pludselig kunne jeg se, at de tre begreber opsummerer behovet for indflydelse for mange medarbejdere. Det var sådan, jeg kunne sammenfatte essensen af alle de mange siders data,” fortæller Malene Friis Andersen.

Kort fortalt opdagede Malene Friis Andersen, at indflydelse på arbejdet handler om at kunne løse sine arbejdsopgaver tilfredsstillende, om at høre til i et gensidigt forpligtende fællesskab og om at føle sig set og anerkendt som et tænkende menneske.

Men hvorfor fortæller en anerkendt erhvervspsykolog og stressekspert Børn&Unges læsere om sine natlige toiletbesøg?

”Vi forskere vil gerne virke objektive og kontrollerede. Men noget af den viden, vi er med til at producere, er intuitiv og kreativ og kan være opstået på mærkelige steder, herunder på toilettet. Det skal vi give os selv lov til at anerkende og sige højt. Så bliver det måske også mere legitimt, at andre faggrupper, eksempelvis pædagoger, også har en vigtig og legitim viden, som ikke altid kan underbygges af data og systematiseres i skemaer,” siger Malene Friis Andersen.

Foto: Jeppe Carlsen

Skyggesiden har fyldt for meget

De tunge dele af arbejdslivet har fyldt meget i Malene Friis Andersens karriere. Skyggesiden af arbejdet, som hun selv kalder det. Arbejdsrelateret stress, dårligt psykisk arbejdsmiljø, sygefravær og forskellige problemer med medarbejderes psykiske helbred.

Emner, som hun finder vigtige, og som hun er ydmyg og taknemmelig over at have været med til at kaste nyt lys over i bøger og videnskabelige artikler. Men også tunge og slidsomme temaer at arbejde med.

”Alle, der har prøvet det på egen krop, eller som har haft stressramte venner og kolleger, ved, at når arbejdslivet gør ondt, er det rigtig tungt. Jeg har set mange tårer og hørt mange barske fortællinger gennem mit arbejde, og jeg har i stigende grad haft lyst til at prøve noget helt andet: Hvad nu, hvis jeg starter der, hvor arbejdslivet er allerbedst, og ikke der, hvor det gør mest ondt?”

Én faktor har allerstørst betydning for arbejdsmiljøet

Fra forskning ved Malene Friis Andersen, at den faktor i arbejdslivet, der har allerstørst betydning for det moderne menneskes arbejdsmiljø og mentale sundhed, er indflydelse. Men hvorfor er det så vigtigt at have indflydelse på sit arbejde, og hvilken betydning har den indflydelse for medarbejderen? 

Det satte hun sig for at undersøge sammen med et hold forskere fra sin tidligere arbejdsplads Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Malene Friis Andersen var projektleder på den kvalitative del af undersøgelsen, som blandt andet bestod af et omfattende feltarbejde på to arbejdspladser. Det var kulminationen på denne undersøgelse, der slog ned i hende som et lyn fra en klar himmel under det natlige toiletbesøg.

Muligheden for indflydelse er trængt

Hvis hun havde troet, at et fokus på indflydelse ville fjerne hende fra arbejdets skyggesider, blev hun dog skuffet.

”Der er enormt meget afmagt, frustration og resignation hos medarbejdere og mellemledere netop nu, fordi muligheden for indflydelse er trængt,” siger Malene Friis Andersen, som ikke lægger skjul på, at fortællingerne om menneskelig lidelse berører hende dybt.

I indledningen til bogen ‘Det kunne være så godt – på jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet’, som tager afsæt i hendes forskning i indflydelse, advarer hun endda sine læsere om, at hendes indignation, tristhed og vrede måske skinner igennem teksten nogle steder.

Foto: Jeppe Carlsen

"Ingen vinder på den måde, vi har organiseret arbejdslivet på"

“I mit virke er jeg tæt på mennesker. Folk møder mig med en åbenhed, når de fortæller om deres arbejdsliv, deres længsler og frustrationer. Det er fagpersoner, der bare vil have lov til at gøre deres arbejde, og som kerer sig om deres arbejdsopgaver i en grad, så man ikke kan lade være med at beundre dem for, at de bliver ved, selvom rammerne i stigende grad gør det vanskeligere for dem,” siger Malene Friis Andersen og bruger ordet ‘meningsløst’:

“Ingen vinder på den måde, vi har organiseret arbejdslivet på. Indflydelsen er blevet for knap. Medarbejderne skal enten lykkes på trods af betingelserne med risiko for merarbejde, arbejdsintensivering, mangel på pauser og i sidste ende stress. Eller de kan blive nødt til at trække sig følelsesmæssigt fra arbejdet, fordi det bliver for svært. Og så havner de i resignation, kynisme og forråelse.”

Samfundet får heller ikke gavn af at fjerne indflydelse fra medarbejdere, slår hun fast:

“Arbejdsgivere, politikere eller økonomien vinder heller ikke, fordi det giver sig udslag i sygefravær, og at vi ikke kan få eller fastholde de allervigtigste medarbejdere, eksempelvis de pædagoger, som skal tage hånd om vores børn,” siger Malene Friis Andersen.

Lyt til interviewet med Malene Friis Andersen. Klik i afspilleren nedenfor.

Arbejdet mister substans

Medarbejderes indflydelse på arbejdet er trængt, vurderer Malene Friis Andersen, og for pædagoger kommer det til udtryk på flere punkter.

“Mange steder er ressourcerne knappe, og der mangler uddannet personale. Pædagoger og institutionsledere har flere steder en oplevelse af, at det ikke er dem selv, der beslutter, hvad de skal gøre med en bestemt børnegruppe, men at forvaltningen sætter dagsordenen og afgør, hvad der er vigtigt at arbejde med. Der er samtidig et stigende krav om dokumentation,” siger hun.

“Alt det er med til at forskyde pædagogers opmærksomhed på, hvilke opgaver der tæller i deres arbejde. Det forskyder pædagogers faglighed, og det forskyder resten af samfundets forståelse af, hvad det vil sige at være en professionel pædagog. Man risikerer, at arbejdet mister substans,” tilføjer hun.

'Det kunne være så godt'

‘Det kunne være så godt’, skriver Malene Friis Andersen i sin bog.

Og det tror hun på. Hun tror på, at når mennesker har skabt vores arbejdspladser, så kan mennesker også forandre dem. Ikke som individuel pædagog eller leder, men i et samarbejde.

Derfor har hun i sin bog formuleret en række øvelser til at finde lokale løsninger gennem drøftelser og fælles handlinger på arbejdspladsen.

“Samtidig er der også brug for at styrke den indflydelse, som tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter har. Og for at se problematikkerne på tværs af faggrupper. De problemer med manglende indflydelse, som pædagoger oplever, er de samme, som folkeskolelærere, ergoterapeuter og sygeplejersker fortæller om. I stedet for at konkurrere om de knappe ressourcer skal vi tage kampen sammen for at undgå, at alle taber.”