Børneminister: Læreplanen skulle hedde legeplanen
Da den styrkede pædagogiske læreplan i juni 2017 blev vedtaget sammen med dagtilbudsloven var Socialdemokratiet blandt medunderskriverne af den politiske aftale.
Nu hvor S har overtaget regeringsmagten, har Børn&Unge bedt den nye børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gøre status på dagtilbudsloven og læreplanen, som til sommer skal være implementeret.
Når du kigger rundt i dag, lever de danske dagtilbud så op til alle de gode intentioner i dagtilbudsaftalen?
»Nej, og det havde jeg altså ved Gud i himlen heller ikke regnet med, at de gjorde på ryggen af et stykke papir, der er besluttet på Slotsholmen – det er jo ikke sådan, man laver gode børneliv,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Opgør med koncepttænkning
De gode børneliv mener børneministeren ligger bedst i hænderne på det pædagogiske personale. Og selvom hun anerkender, at vilkårene i institutionerne er pressede, så håber hun, at især den styrkede pædagogiske læreplan kan gøre det lettere for pædagoger at udøve deres faglighed i fred for især udefrakommende koncepter.
Ifølge en analyse fra BUPL havde landets kommuner i 2017 brugt mindst 41 millioner kroner på at anskaffe sig bare fem af de mere end 30 kommercielle koncepter, der dengang var udbredt i Danmark.
Pernille Rosenkrantz-Theil ser læreplanen som et opgør med den slags koncepttænkning.
»Vi har haft et par årtier, hvor der er kommet nogle dessiner fra Christiansborg. Så er der ovenpå det kommet dessiner fra kommunerne. Og så er der ovenpå det kommet nogle dessiner fra lederne. Og min oplevelse er, at det har pædagogerne været ret trætte af, og det er så det, vi har forsøgt at få ryddet op i,« siger hun.
Vi har lavet en ikke-paragraf
Børneministeren går gerne så vidt som til at kalde den styrkede læreplan for en ’ikke-paragraf’.
»I virkeligheden er en stor del af det at have lavet læreplanen en ikke-paragraf – det betyder, at der ikke skal være alt muligt lag-på-lag-styring ovenpå det, der er formuleret som målsætninger i læreplanen. Vi er ikke i mål endnu, men man kan sige, at sigtet med læreplanen har været at skabe en ramme, hvori det pædagogiske personale kan få lov til at lave deres arbejde i fred,« fastslår hun.
Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil var opgøret med koncepttænkning i daginstitutioner en af de vigtigste ting, som Socialdemokratiet havde med i forhandlingerne om dagtilbudsloven og den nye styrkede læreplan.
»Det er jo ikke fordi, at der behøver at være noget i vejen med koncepter. Jeg tror bare, at det er en rigtig god ide, at den pædagogiske praksis bygger på en pædagogisk vurdering, man foretager i den enkelte institution, i stedet for at det er noget nogle politikere sidder og beslutter centralt fra. Det kan godt være, vi har forstand på mange ting, men det er dog de færreste af os, der er uddannede pædagoger og står med de konkrete børn i hænderne til hverdag. Så det tænker jeg er bedst, at man overlader til det pædagogiske personale,« siger hun.
Skulle hedde legeplan
Da den styrkede læreplan blev formuleret, var der pædagoger med i forarbejdet, og mange pædagoger og BUPL har kvitteret positivt for læreplanens meget bredt formulerede læringsmål, som især får ros for at give spillerum til netop pædagogers egen faglighed og dømmekraft.
Fra pædagoger har der også lydt jubel over den nye læreplan, fordi lovteksten i den gamle læreplan i høj grad havde fokus på læring, mens den nye formålsparagraf understreger legen som grundlæggende i pædagogisk arbejde:
’Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv’, lyder det i den nye formålsparagraf i dagtilbudslovens §7.
For første gang er ordet ’leg’ indskrevet, og læring er mindre fremtrædende.
Pernille Rosenkrantz-Theil har dog altid syntes, at debatten om leg versus læring var lidt en underlig debat, for »børnene lærer jo igennem at lege«, pointerer hun.
»Måske skulle diskussionen være, om det i det hele taget skulle hedde læreplan? Måske skulle det hedde legeplan,« siger børneministeren.
Bevar dansk legetradition
At der kan være modsætning mellem leg og læring, oplevede Pernille Rosenkrantz-Theil dog under et besøg i en canadisk børnehave.
»I canadiske børnehaver opfatter man det sådan, at børn lærer på samme måde, når de er helt små, som når de er i skole, og der gav det med leg versus læring for første gang rigtig mening for mig, for det er så langt fra vores kultur i Danmark,« siger hun og slår et slag for dansk legetradition:
»Diskussionen herhjemme kan handle om, i hvor høj grad legen skal være struktureret eller fri, men ikke om at vi skal have læring på den måde, jeg oplevede det i Canada, hvor børnehaven bliver sådan en slags miniskole, og det har en helt anden karakter det, der foregår i institutionen. Det var virkelig interessant at se, hvad der skete, når børnene havde en slags frikvarter, for der leger de så heller ikke frit på samme måde, som når man kommer ind i en dansk institution. Man skal virkelig være klar over, at man mister noget, hvis man gør det til miniskoler,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Det har hun dog aldrig hørt danske politikere sige, at de ville. Men debatten kan herhjemme gå på, hvor styret af en pædagogisk plan, legen skal være.
»Spørger du mig, om jeg synes, det er en god ide med struktureret leg, så er svaret ’ja, det gør jeg da’. Det skal være meningsfuld leg, og der skal være nogle voksne, der pædagogisk er med til at planlægge, hvordan man kan støtte op om legen, men det er også vigtigt, at der er helt fri leg. Det skal gå hånd i hånd,« siger børneministeren.
»Det havde været afspejlet mere præcist, hvis det hed en pædagogisk legeplan,« understreger hun.
