Ny evaluering: Skolen har store problemer med inklusionen
Skolerne lykkes ikke for godt med at inkludere flere børn med særlige behov i den almene undervisning. Det viser en evaluering af, hvordan det står til med at skabe inkluderende læringsmiljøer, som forskningsinstituttet VIVE har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.
Andelen af børn i specialklasser er steget fra 2,6 procent i 2016 til 3,1 procent i 2020. Tilsvarende er andelen af elever i specialskole vokset fra 1,9 procent til 2,2 procent.
Der er også flere elever, som modtager støtte i den almene undervisning. Dertil kommer, at lærerne vurderer, at der er elever, som ikke får den støtte, de har behov for.
Samtidig har en stigende andel elever diagnoser, og der er sket en stigning i andelen af elever med læsevanskeligheder og dokumenteret ordblindhed. Det sidste forklares med, at skolerne er blevet bedre til at opdage ordblindhed hos eleverne.
Det kan vi ikke være bekendt
Lars Søgaard Jensen fra forretningsudvalget i BUPL er ked af, at skolerne ikke lykkes med at inkludere flere børn med særlige behov.
”Det kan vi som samfund ikke være bekendt. Prisen for mislykket inklusion er alt for høj. Både for klassefællesskabet, som mange gange bliver præget af kaos, men i særdeleshed for de børn, som har et særligt støttebehov, der ikke bliver imødekommet. Fejlslagen inklusion går direkte i trivslen og kan i værste fald udvikle sig til en psykisk lidelse”, siger han.
Skolerne mangler kompetencer
Især børn med socio-emotionelle vanskeligheder og særligt sårbare børn med for eksempel angst og skolevægring udfordrer skolerne.
30-50 procent af de skolechefer, PPR-ledere, skoleledere og lærere, som har deltaget i VIVEs spørgeskemaundersøgelse, siger, at der ikke er kompetencer på almenskolerne til at undervise og støtte disse elever.
VIVE har ikke spurgt til kompetencerne hos pædagoger, men konstaterer, at mange kommuner og skoler arbejder på at opbygge større kapacitet hos lærere og pædagoger, blandt andet ved at udvide deres muligheder for at modtage specialpædagogisk sparring. Det foregår blandt andet på teammøder, herunder i forbindelse med fælles planlægning af undervisningsforløb, og ved møder med ressourceteam eller lignende.
’De interviewede lærere og pædagoger fremhæver betydningen af denne sparring, herunder særligt sparring med kolleger med specialpædagogiske kompetencer’, skriver VIVE i en af de i alt ni delrapporter og kortlægninger.
Skolerne bruger pædagoger forkert
Der arbejder 15.000 pædagoger i folkeskolen, og de er netop uddannet til at få børn med i gode børnefællesskaber og styrke børns trivsel og udvikling, fremhæver Lars Søgaard Jensen fra BUPL.
”De har som udgangspunkt kompetencerne til at løfte inklusionsopgaven, men mangler i den grad tid til blandt andet at samarbejde med lærerne om pædagogikken i klasseværelset,” siger han.
Det var netop, hvad en række eksperter og fagpersoner fremhævede, da Børn&Unge i august sidste år satte fokus på, at inklusionen er slået tilbage til samme niveau, som da emnet for alvor kom på dagsordenen for 10 år siden.
De hæftede sig ved, at skolerne bruger pædagogerne for lidt og forkert, så de får ikke reel mulighed for at samarbejde med lærerne om undervisningen.
”Det tyder ikke på, at der har været ledelse af samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Uden ledelse er lærerne på hjemmebane og pædagogerne på udebane i skolen. Den forskel gør det svært for dem at spille hinanden bedre og få et fælles ansvar for, at børnene trives og udvikler sig i klassen. Derfor underviser lærerne, som de er vant til, mens pædagogen sørger for ro,” sagde forsknings- og udviklingsleder Janne Hedegaard Hansen fra pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole til Børn&Unge.
BUPL vil arbejde på, at en ny pædagoguddannelse klæder kommende pædagoger på med stærke specialpædagogiske kompetencer som fast element i deres pædagogfaglighed, ag at der generelt etableres bedre efter- og videreuddannelsesspecialiseringer for pædagoger, også inden for det specialpædagogiske felt.
Det siger VIVE-undersøgelsen
- Der sker en stigning i andelen af elever i almenundervisningen fra 2011 til 2015 og et fald fra 2016 og frem.
- Der sker en fordobling i andelen af elever, som modtager specialundervisning i den almene skole, fra 0,2 procent i 2011 til 0,4 procent i 2019. Det er en stigning fra 1.084 til 2.359 elever.
- Der sker et fald i andelen af elever, som er tilknyttet en specialklasse fra 2011 til 2015, og en stigning fra 2016 og frem. Der ses ingen nævneværdig ændring i andelen af elever, som går på specialskole.
Kilde: VIVE
Læs rapporten her
