Vollsmose: Lettelse og frustration

Børnehaver i undtagelsestilstand." Sådan lød overskriften på en historie i Børn&Unge nummer 25 i år. Vi fortalte om Børnecenteret Bøgelund i Odense-bydelen Vollsmose, hvor flere pædagoger var langtidssygemeldte som følge af arbejdspres. Historien var langt fra enestående. Vollsmoses daginstitutioner bugnede med historier om pædagoger, der var ved at blive slidt op af arbejdet med de mange utilpassede, svage og truede børn fra socialt belastede familier - især danske.

Men i august besluttede Odense Byråd at bevilge penge til at løse problemerne. Otte af institutionerne er blevet nednormeret, mens de sidste fire børnehaver hver har fået 75.000 kroner til "pædagogisk udvikling". De steder, hvor der er blevet nednormeret, har de færre børn givet luft og tid til, at personalet kan sætte aktiviteter i gang, være nærværende og bedrive pædagogik i stedet for blot brandslukning af konflikter.

Finn Etzerodt, afdelingsleder i Institutionsafdelingen i Odense Kommune, fortæller, at man i alt fik penge til at skære ned med 55 børn.

»Vi har valgt at prioritere ved at målrette nednormeringen, så den giver mere synlige resultater, end det ville have gjort, hvis de 55 pladser var blevet fordelt ligeligt ud på alle institutionerne. Dermed ikke være sagt, at de øvrige institutioner ikke har brug for nednormeringer.«

Prioriteringen af, hvilke institutioner, der skulle have færre børn og hvilke, der skulle have penge, er sket ud fra en helhedsvurdering, siger Finn Etzeroth.

»Der er indgået forskellige ingredienser i prioriteringen, såsom geografisk placering, bygningsmæssig indretning, belastningsgrad og særlige vilkår.«

Finn Etzerodt siger, at man i institutionsafdelingen har ønsket at få et udvidet samarbejdet med børnenes familier i Vollsmose - at få en tættere relation til dem.

»Vejen til børnene går gennem familien. Og det gælder ikke mindst for de tosprogede familier. Og det arbejde kræver, at man har færre børn at forholde sig til,« siger Finn Etzeroth.



Luft til pædagogik. Den integrerede institution Børnecentret Bøgelund i Vollsmose er en af de institutioner, der nu har fået færre børn at forholde sig til. Otte færre i alt, så der nu er 17 børn på hver af de to børnehavestuer imod tidligere 21-22. Leder Gerald Meleady fortæller, at nednormeringerne har gjort arbejdet nemmere.

»Det giver noget luft, så vi kan leve op til nogle af vores pædagogiske intentioner. Det giver for eksempel mulighed for, at børnene kan fordybe sig i aktiviteter uden at blive forstyrret.«

Gerald Meleady mener, det er svært at måle, hvor belastede børn er, og det er forskelligt, hvilke problemer, der er med de danske børn og indvandrerbørnene. Hvad angår sociale kompetencer er de danske børn mest belastede, mens de tosprogede ofte halter bagefter med at lære dansk og ofte også er svage i deres modersmål. Fælles er, at problemerne kan afhjælpes ved at udbygge samarbejdet med hjemmet.

»Det kan for eksempel være at foretage et hjemmebesøg for at komme tættere ind på dem og få en større forståelse for deres verden,« siger han.



Dybt frustreret. Børnehaven Lærkeparken er en af de Vollsmose-institutioner, der fik penge i stedet for færre børn, hvilket frustrerer daglig leder Kirsten Have Bonnesen.

»Jeg er dybt og aldeles rystet over, at det ikke blev os, der blev nednormeret. Men det er vigtigt for mig at understrege, at jeg med mit intellekt forstår, at når der kun var penge til i alt 55 pladser, så nyttede det ikke noget, at de blev fordelt ud på alle institutionerne. Men med mit hjerte var det ikke til at bære.«

I Lærkeparken har man valgt at omkonvertere de 75.000 kroner til to færre pladser.

»Det har vi gjort, fordi færre børn er den eneste løsning på problemerne i Vollsmose. Men de par færre børn løser ikke institutionens problemer,« siger leder Kirsten Have Bonnesen. Man skal ned på 15 børn per stue for at kunne løse problemerne.

Én af grundene til, at Lærkeparken ikke blev nednormeret, skyldes projektet Lærkereden, som er en aflastningsgruppe, hvor seks af de mest belastede børn kommer nogle dage om ugen. Kirsten Have Bonnesen er langt fra stillet tilfreds, og hun er i færd med at skrive til Finn Etzeroth i Institutionsafdelingen i Odense Kommune. I Institutionsafdelingen mente man, at projektet Lærkereden aflaster insdstitutionen, fordi der er bedre plads på stuen de dage, hvor nogle af børnene er i Lærkereden. Men i sit brev argumenterer Kirsten Have Bonnesen for, at Lærkeparken også skal nednormeres, da hun ikke mener, Lærkereden-projektet er nogen aflastning for institutionen.

»I forvejen er vi en af de institutioner med de dårligste fysiske rammer,« siger Kirsten Have Bonnesen.

Pengene til nednormering og "pædagogisk udvikling" er bevilget til og med 2003.



Færre børn

Fire af børnehaverne i Vollsmose har fået antallet af børn sat ned med mellem otte og ni, mens fire børnehaver fik fem færre børn. Det betyder, at nogle er kommet ned fra 18 til 15 børn per stue.

Odenses daginstitutioner er generelt hårdere belastet end resten af landet hvad angår normeringer:

Personale per vuggestueplads:

Odense Kommune: 0,28

Hovedstaden: 0,40

Hele landet: 0,39



Personale per børnehaveplads:

Odense Kommune: 0,16

Hovedstaden: 0,20

Hele landet: 0,18



Personale per integreret plads:

Odense Kommune: 0,20

Hovedstaden: 0,25

Hele landet: 0,22



Kilde: Indenrigsministeriets nøgletal 2001