Virksomhedsfilosofi indtager børnehaven

Virksomhedsplaner, brugertilfredshedsundersøgelser ,

’value for money’, LEAN-styring, kvalitetsmåling, konkurrence og

incitamentsstrukturer. Det er redskaber, der stammer fra virksomhedsfi

losofi en og den økonomiske verden, men de bliver nu i stigende

grad brugt til at bestemme, hvad der forstås ved kvalitet i

daginstitutionerne.

Forskerne Frank Meier, Poul Poder og John B. Krejsler er – med

støtte fra BUPL’s forskningspulje – netop gået i gang med at undersøge,

hvilke konsekvenser New Public Management-bølgen har for

det pædagogiske felt i projektet ’Kampen om ’Kvalitet’ i daginstitutionen:

På tværs af Profession, Ledelse, og Forvaltning’.

New Public Management-fi losofi en handler om at modernisere

og effektivisere den offentlige sektors såkaldt ’bløde’ områder, som

for eksempel pædagogik, uddannelse og sygepleje, ved hjælp af

markedsmekanismer, konkurrence, forbrugerundersøgelser, ’frit valg’

og andre redskaber hentet fra økonomi, statskundskab og merkantile

videnskaber. Da udbyderne – i dette tilfælde daginstitutionerne

– skal kunne måle sig med hinanden, og forbrugere og politikere

skal kunne se, hvad de får for pengene, spiller dokumentation og

evaluering også en central rolle.



Kampen om kvaliteten. Når de markedsorienterede styringsformer

er blevet så udbredte, skyldes det, at New Public Management-

fi losofi en har haft held til at sætte dagsordenen for, hvad man

forstår ved kvalitet i den offentlige sektor, forklarer John B. Krejsler,

der forsker i moderniseringen af den offentlige sektor ved Danmarks

Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet.

”Når man taler om ’kvalitetssikring’, ’kvalitetsudvikling’ og ’kvalitetsreform’,

er det allerede formet i et sprog, som stammer fra økonomien.

De første dokumenter, der omtaler ’kvalitet’ i uddannelsessystemet,

kom fra Finansministeriet i midten af 90’erne. Kvalitetsdiskussionen

har en historie, der sætter nogle rammer, som andre aktører – for

eksempel pædagoger og ledere – med fordel kan forholde sig til, når

de kaster deres bud på kvalitet ind i debatten om at løfte kvaliteten

i daginstitutionen”, siger John B. Krejsler.

Projektet ’Kampen om ’kvalitet’ i daginstitutionen’ handler blandt

andet om at belyse underforståede værdinormer og vise, hvordan

nogle måder at defi nere kvalitet på udelukker nogle andre.

”Man kan ikke tale om kvalitet på en hvilken som helst måde. Når

der eksempelvis tales om kvalitet i politisk regi, så underforstås det

ofte, at kvalitet handler om mere kvalitet for færre ressourcer. Det

vil sige, at ’kvalitet’ her handler om effektivisering. Men samtidig er

det vigtigt at være opmærksom på, at der fi ndes mange forskellige

måder at forstå og defi nere kvalitet på,” siger Frank Meier, der er

seniorkonsulent ved Center for Alternativ Samfundsanalyse.

Fordi megen New Public Management knyttes til positive begreber

som ’kvalitet’, ’brugerinddragelse’ og ’evaluering’, kan det være svært

at argumentere imod tiltagene, selvom man er skeptiske ved dem,

fortæller John B. Krejsler. ”For hvem kan være imod kvalitet!”

”Det er meget svært at sige ’nej tak’ til at blive evalueret, eller

at man ikke synes, det er meningsfuldt at spørge brugerne. Men

brugertilfredshedsundersøgelser og evalueringer er ikke neutrale

redskaber. De indebærer en bestemt ideologisk måde at opfatte

kvalitet på. En økonomisk ideologi, der er svær at tale imod, fordi den

regnes for ’nødvendig’, ’naturlig’ og et udtryk for ’sund fornuft’.”



Kvalitet i skemaform. Poul Poder, der er sociolog og forsker

i kvalitets- og evalueringsdiskursen ved Københavns Universitet,

nævner brugertilfredshedsundersøgelser som et eksempel på,

hvordan kvalitet kan måles.

”I Egedal Kommune er man i gang med at lave en spørgeskemaundersøgelse,

der skal måle, hvor tilfredse forældrene er med

børnehaven. Forældrene skal blandt andet svare på, i hvilken grad

de oplever, at barnet ses og høres i institutionen, og om institutionen

tilbyder ’relevante aktivitetsmuligheder’ – for eksempel aktiviteter

i naturen”

.Det kan give forældrene en fornemmelse af at blive hørt, men

det er inden for nogle meget snævre rammer, de kan udtale sig.”

siger Poul Poder og påpeger, at sådanne målinger kan være med

til at tilsidesætte en pædagogfaglig opfattelse af kvalitet.

”Selv om forældrenes krydser af, at de oplever at deres barn får

for lidt opmærksomhed, er det jo ikke sikkert, at det, set fra en

pædagogisk synsvinkel, er hvad, barnet har mest behov for. Det

kan jo være, at det råber meget op og bør lære at indpasse sig i

fællesskabet,” siger han.



Køber- og sælgermentalitet. Måden, man måler kvalitet på,

påvirker ifølge Poul Poder også relationen mellem forældre og ansatte.

”Forældrene iscenesættes som forbrugere af nogle ydelser – som

købere, der får noget, som de kan være tilfredse med på en skala

fra et til fem, men som ikke nødvendigvis er nogle samtalepartner

for pædagogerne”, siger han.

Tilfredshedsmålinger gør forældrene til passive forbrugere, og

pædagogerne kommer til at se forældrene som købere, som de

skal overbevise om, at deres vare er god, mener Poul Poder.

”Har børnehaven for eksempel scoret dårligt på spørgsmålet

om naturen, så kan pædagogerne komme til at fokusere på at få

fortalt forældrene, at de altså har været i skoven, osv. Dermed går

tiden med at kommunikere de ting, der ikke gik så godt igennem

sidst, i stedet for en samtale om, hvordan det går. Måske scorer

de bedre næste gang i brugertilfredshedsundersøgelsen, men har

det øget kvaliteten i børnehaven?” spørger Poul Poder og nævner

forældremøder, som en anden måde at diskutere kvalitet på.

”Hvis man i stedet bruger tiden på dialog – for eksempel snakker

med forældrene i mindre grupper, hører dem, hvornår de har en

oplevelse af, at deres børn har det bedst, hvad børnene snakker

om, når de kommer hjem osv. – så iscenesætter man forældrene

som aktive deltagere, der også har ansvar for at udvikle kvaliteten,”

siger Poul Poder.

”Vores pointe er, at der ikke er nogen måleredskaber, der er

neutrale. De er udtryk for en bestemt tankegang,” siger han.



Pædagoger ind i kvalitetskampen. Den pædagogiske profession

er selv medskyldig i, at dens stemme har været spag i kampen

om kvaliteten, mener Frank Meier.

”Mange pædagoger, ledere og talsmænd for pædagogprofessionen

har stejlet over alt, hvad der er kommet af krav om evaluering,

dokumentation og læreplaner fra forvaltningen og politikerne.

De har haft den automatreaktion, at ’det vil vi ikke røre ved’. Men

udviklingen stopper ikke, fordi man vender ryggen til den. Den fortsætter,

men med den pædagogiske fagprofession på bagsædet,”

siger Frank Meier.

Skal pædagoger, ledere og fagforeninger om på forsædet, må

de lære at argumentere for deres faglige synspunkter, mener Frank

Meier.

Hvis en brugerundersøgelse for eksempel viser, at forældrene vil

have fl eksibilitet i åbningstiderne, kan pædagoger og ledere argumentere

for, at det også er kvalitet, at børnene starter sammen om

morgenen, og at de ikke har alt for lange dage i institutionen.

”Vores formål er at vise pædagoger og ledere, hvilke frihedsgrader

der er for at præge og berige det sprog, man taler om kvalitet i, og

kreativt opfi nde nogle kompromisser, som gør forældre og forvaltning

glade, men som samtidig ikke betyder, at den pædagogiske

forestilling om kvalitet bliver korrumperet. Skal kvalitetsdiskussionen

bevæge sig i en mere konstruktiv retning, må alle aktører sænke

paraderne og være villige til at gå i dialog og overskride de stereotype

forestillinger, de har om hinanden,” siger Frank Meier.

”Det er jo ikke urimelige krav, at man i et demokratisk samfund

skal have et indblik i, hvad der foregår i de offentlige institutioner, at

vi offentligt ansatte skal evalueres, og at vi ser på, hvordan vi kan

optimere den måde, vi bruger vores ressourcer på. Men det handler

om gøre det på en kvalifi ceret måde. En måde, der faktisk hjælper

pædagogerne til at optimere kvaliteten,” siger John B. Krejsler.



Poul Poder ph.d., er adjunkt ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Han forsker blandt andet i kvalitets- og evalueringsdiskursen

i den offentlige sektor.



John B. Krejsler, ph.d., er lektor ved Institut for Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Han arbejder blandt andet med professionalisering og modernisering af den offentlige sektor.



Frank Meier,cand.scient.pol, er seniorkonsulent ved Center for Alternativ Samfundsanalyse, København. Han forsker i samfundsvidenskabelig metode og teori, herunder organisationsudvikling, evaluering og Anerkendende Metode.