Vilde piger: Søskendeflokken i Saxogade

Plads til råb og skænderier. Plads til biografture og fælles middage rundt om det lange bord. Og når pigen, der tager telefonen, råber "Jannie! Er du ude og skide, eller hva'?" efter en af de ansatte, er det ikke udtryk for manglende respekt. Her er bare rum til at være, som man er, og tale som man vil. Og så er der ikke flere løftede pegefingre end højst nødvendig.

Sådan er det hos Pigegruppen i Saxogade på Vesterbro i København. Et projekt for de såkaldte "vilde piger", hvor der for tiden er 15 visiterede piger, der alle er mellem 13 og 18 år. I Pigegruppen kommer pigerne frivilligt og ikke for eksempel som et alternativ til en fængselsdom.

For de hyggelige lokaler med store vinduer ud mod Saxogade er pigernes sted og må aldrig blive betragtet som en straf. Det kan nærmere kaldes et hjem med masser af puder og pigehygge. En kæmpe opslagstavle på væggen er klistret til med foto af piger i massevis - foreviget med den klassiske arm over skulderen på veninden og smilende kinder, der rører hinanden.



Gruppen er vigtig. "Grundpædagogikken er: Man er bedst sammen," siger Jannie Koch, der er socialpædagog og én af de fem fuldtidsansatte i Pigegruppen.

Hun forklarer, at tanken bag pigeprojektet i høj grad er, at man kommer ud af sine problemer gennem et fællesskab uden dog at miste fokus på pigens individuelle udvikling.

"Når man har det vanskeligt, har man det endnu vanskeligere alene. Ideologien er, at det enkelte menneskes trivsel forbedres så snart, man er sammen med andre om, at det hele er noget møg, men at det også kan blive bedre," siger Jannie Koch.

I Saxogade får pigerne igen en position i en gruppe - ligesom mange af dem før havde i en mere uheldig sammenhæng ude på gaden.

"Der sker noget fantastisk med pigerne her, som er medmenneskeligt , kærligt og lidt større end det enkelte menneske," fortæller Jannie Koch.

"Når der kommer nye piger, skifter alle position i gruppen, og så forandres tingene. De begynder at tage medansvar og virker medopdragende som en søskendeflok på godt og ondt. Og derfor virker det," siger Jannie Koch.