Vær nu realistiske

Pædagogers egne forventninger til, hvad de skal lave, er ikke i takt med virkeligheden. Skal pædagogerne undgå travlhed og stress, skal de lave helt klare og tydelige aftaler med hinanden, mener ekspert i stress.

Pædagoger synes, de har for meget udenomsarbejde og for lidt tid til den direkte kontakt med børnene. De har svært ved at gøre arbejdet så godt, som de selv synes, det skal gøres. Det er den holdning, psykolog og direktør i Center for Stress og Trivsel Jeanett Bonnichsen møder, når hun er ude at holde oplæg på pædagogiske dage i en institution.

"Pædagogerne oplever, at de ikke kan levere et godt nok stykke arbejde, eller at de ikke kan være nærværende nok, og så bliver arbejdet følelsesmæssigt meget slidsomt," siger hun.

"Rigtig tit sker der det, når vi taler omsorgsarbejde, at folk forholder sig til dagligdagen ud fra det, de synes, det bør være, og ikke ud fra det, der rent faktisk er der," siger hun.

Pædagogernes ideal stammer fra dengang, institutionerne skulle være et erstatningshjem, og pædagogen skulle være en erstatningsmor. Det giver høje forventninger om nærhed og opmærksomhed, hvis man skal levere samme ydelse i institutionen som i hjemmet, påpeger Jeanett Bonnichsen.

"Den forståelse har vi aldrig fået slået en ordentlig pæl igennem. Så meget nærhed kan man ikke levere nu. Man bliver nødt til at forstå, at institutionerne er en arbejdsplads. Det er ikke et erstatningshjem. Og på en arbejdsplads kan man ikke levere den samme nærhed og omsorg, som vi gerne vil, som er ønskværdigt, og som det er dybt problematisk, at vi ikke kan give," fastslår hun.



Rationelt plan. Hvis pædagogerne ikke skal knuses under mængden af uløste opgaver, er de nødt til at forholde sig realistisk til, hvor mange ansatte, hvor mange børn og hvor mange opgaver der er.

"Man må planlægge i forhold til det. Man må også se på, hvad man så ikke kan levere. Det skal vildt tydeligt meldes ud," siger Jeanett Bonnichsen.

Det gælder om at få opgaverne løftet op på det planlæggende, rationelle og realistiske plan. Alle opgaver skal tales igennem, så alle ved, hvad det betyder i den enkelte institutions hverdag.

"Dermed får man også fjernet noget af den totale opgivenhed, som findes i institutionerne, og det kan i sig selv være med til, at man ikke går til grunde i stress, men at man siger 'okay, nu har vi en plan. Den tror vi på, fordi vi har forholdt os realistisk til virkeligheden'," siger hun.



Ingen indre afslappethed. Selv med gode planer og klare målsætninger er det ikke sikkert, at det bliver lettere og lykkeligere at være to pædagoger på en legeplads med 50 børn, som et eksempel i Arbejdstilsynets rapport viser. For der vil stadig være flere konflikter, som skal løses med få voksne, og bekymringer over, om et barn måske falder ned fra klatrestativet, påpeger Jeanett Bonnichsen.

"Så man er ikke sød og hyggelig i den situation. For at være nærværende over for børn skal man have en indre afslappethed. Det kan pædagogerne simpelthen ikke have, når de har så mange børn, de skal tage hånd om."

Kan man undgå stress ved at have gode planer og klare målsætninger?

Jeanett Bonnichsen tøver, før hun svarer:

"I teorien ja. For i teorien kan man sige: 'Det er det, vi har at gøre godt med, og det er sådan her, vi kan planlægge det'. Men i praksis tror jeg, det er rigtig svært, for de fleste har jo en fordring om at kunne være mere nærværende og mere hjertelige. Og det er meget svært at se, hvordan det kan være til stede, når de er så få voksne," siger hun.



Det blev oplyst af de ansatte, at man kan være alene med op til 22 børn i den enkelte husenhed. (...) De ansatte oplyste, at de oplever det som et stort pres at være alene i husenhederne, da de ud over at have ansvaret alene for op til 22 børn samtidig skal skifte bleer, tage imod beskeder fra forældre og huske at skrive beskederne ned samt besvare telefonopkald.

Børnehave, Vejen



I de perioder, man er alene i husene, har de ansatte oplyst, at man har en meget lille chance for at forebygge eller tage konflikterne mellem børnene på en konstruktiv måde. Man sætter ikke aktiviteter som højtlæsning, spil eller leg i gang, fordi den ansatte bliver afbrudt hele tiden og ikke har mulighed for at fordybe sig.

Børnehave, Vejen



Flere medarbejdere finder, at der er en dårlig stemning på arbejdspladsen. Den dårlige stemning smitter af på personalet, hvor man begynder at råbe ad hinanden og kan udvikle småkonflikter.

Integreret institution 0-6 år, Herlev



Institutionen har et barn med diagnosen ADHD, der på nuværende tidspunkt får 71/2 times ugentlig ekstra støtte. Det oplyses, at barnet trives godt i institutionen, men man har pga. det lave antal støttetimer vanskeligt ved at tilgodese barnets behov. Det pågældende barn har, ifølge ledelsen, tidligere fået 15 timers ugentlig ekstra støtte og er af Bispebjerg Børnepsykiatiske Afdeling vurderet til at have behov for 37 timers ugentlig støtte.

Integreret institution 0-6 år, København



Arbejdstilsynets råd

Når Arbejdstilsynet udsteder er påbud om at gøre noget ved 'Stor arbejdsmængde og tidspres', skriver de også generelle råd i deres afgørelse.

Det kan være formuleret sådan her:

For at forebygge risikoen for stress, udbrændthed med videre som følge af stor arbejdsmængde og høje følelsesmæssige krav kan I for eksempel organisere arbejdet anderledes med det formål at skabe bedre balance mellem de krav, medarbejderen stilles over for, og de resourcer, som hun har til rådighed.



Det kan for eksempel ske ved, at ledelsen sikrer at:

• Arbejdsopgaverne prioriteres.

• Der opstilles klare og realistiske mål og rammer for opgaverne.

• Medarbejderen opkvalificeres gennem efteruddannelse, supervision med mere.

• Medarbejderen har indflydelse på eget arbejde.

• Ledelsen formulerer klare og realistiske krav til medarbejderens indsats.

• Der foregår en løbende afstemning af gensidige forventninger på arbejdspladsen.

• Medarbejderne - for eksempel gennem supervision - får mulighed for at bearbejde følelsesmæssige belastninger.

• Der findes formelle og uformelle fora, hvor den enkelte medarbejder kan hente støtte i sit arbejde.

• Man sikrer sig, at der er en løbende feedback på arbejdet.

• Medarbejderens faglige og personlige evner udvikles gennem uddannelse/efteruddannelse og gode samarbejdsrelationer.

• Man gør forældrene opmærksomme på, hvilken service institutionen kan forvente sig af medarbejderne.



Samtidig vil teambuilding, medarbejdersamtaler og forskellige former for jobberigelse og jobudvidelse kunne være medvirkende til forebyggelse af ovennævnte reaktioner.

Kilde: Afgørelse om at håndtere stor arbejdsmængde i Drue Børnecenter






Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.