Usikkerhed om kvalitetskroner

Stemningen var noget trykket, nærmest resigneret, da BUPL's hovedbestyrelse samledes onsdag den 21. november om morgenen. I løbet af den foregående aften var det blevet klart, at landet skulle have ny ledelse. Efter ni år med en centrum-venstre regering var pendulet svinget over til højre. Helt over. Som tingene lå, var det uundgåeligt, at Venstre og Konservative ville komme til at danne regering, og at regeringen ville blive delvist afhængig af Dansk Folkeparti. En ulykke kommer sjældent alene: Først faldt med et ordentligt brag fusionen med PMF og nu dette valgresultat.

Var det et farvel til de 100 mio. kr. til kvalitetsudvikling på dagpasningsområdet, som den afgående regerings socialminister havde smidt på bordet i valgkampens døende time, blev der spurgt.

Nu da regeringsgrundlaget "Et velfærdssamfund i vækst og under fornyelse" foreligger, kan det konstateres, at der ikke mæles et eneste ord om den indholdsmæssige og kvalitative side af dagpasningen. Det er derfor usikkert, om den nye regering vil være med til at videreføre det program for kvalitetsudvikling i dagpasningen - det såkaldte KID projekt - som efter den lagte køreplan ellers stod over for at gå ind i sin fase 2.

Kampen for at få sat kvaliteten på dagsordenen er dog ikke opgivet. Tværtimod er BUPL klar til at satse endnu mere på at holde regeringen til ilden.

I et "tillykke og velkommen" brev, som forbundsformand Bente Sorgenfrey har sendt til socialminister Henriette Kjær (K), gøres der blandt andet opmærksom på, at hver tredje daginstitution ikke lever op til de krav, man bør stille til en moderne institution. Og det er ikke noget, BUPL har fundet på. Estimatet kommer fra de kommunale børne- og kulturchefer.



Frit valg. Venstre er den ny regerings klart største parti, og det er da også dette partis friheds-ideologi, der går som en rød tråd gennem regeringsgrundlaget.

Borgerne skal have et frit valg mellem offentlige og private løsninger, også når det gælder dagpasning. Kommunerne skal tilbyde begge former og i øvrigt have mulighed for at yde tilskud til forældre, der fore-trækker selv at passe deres børn. Venstre har fra tidligere et forslag liggende i skuffen, så forventningen er, at man relativt hurtigt vil skride til lovgivning.

Barselsorloven vil den ny regering forlænge til 12 måneder på fuld dagpengesats. Til gengæld fjernes den nuværende børnepasningsorlov. Børn født efter 1. januar 2002 omfattes af den nye ordning.

Regeringen mener også, at det er en menneskeret at kunne arbejde på deltid. Arbejdsgiver og lønmodtager skal frit og uden de faglige organisationers indblanding kunne indgå aftale. Da der i pædagogoverenskomsten ikke er nogen begrænsning i adgangen til deltid, berøres BUPL ikke af dette element i regeringens plan.



Mere skole. Mens regeringen ikke forholder sig til dagpasningens indhold, har den nogle meget konkrete, indholdsmæssige aspirationer for folkeskolens vedkommende. Eleverne på de tre første klassetrin skal have én lektion mere om ugen i dansk og matematik. Dermed forsætter den skoleficering af børns liv, som har stået på siden 1994. Dengang var timetallet 15 timer på første og andet klassetrin og 18 timer i tredje. Når den bebudede udvidelse er gennemført, vil timetallet være steget til 22 timer på de to første klassetrin og 24 på det tredje - forudsat at dansk- og matematiktimerne ikke modregnes i andre fag.

Mod forventning indeholder programmet for regeringens første 100 dage ved magten ikke forslag om obligatorisk børnehaveklasse. Muligvis er det en konsekvens af, at begrebet obligatorisk rimer dårligt på valgfrihed.



Tværfaglig a-kasse. Venstres forkærlighed for det frie valg bliver også at mærke på arbejdsmarkedet.

Forbudet mod etablering af tværfaglige arbejdsløshedskasser skal fjernes, og for at få gang i sagerne vil regeringen tage initiativ til en statslig, tværgående a-kasse. Erfaringerne med tværgående a-kasser er ellers ikke de bedste. Kristelig Fagforeningens a-kasse, som er sådan en, er en af de dyreste i drift og klarer sig i det hele taget ikke ret godt i sammenligning med de fagligt afgrænsede kasser.

Eksklusiv-aftaler på arbejdsmarkedet har altid været en torn i øjet på Venstre. Derfor skal de fjernes, jo før, jo bedre. Lige hvordan det skal ske, sætter regeringen et udvalg til at se på. Målet er, at krav om medlemskab af bestemte foreninger ikke må forhindre nogen - hverken lønmodtager eller virksomhed - i at udøve deres erhverv.

Om årsagen er løftet om skattestop, skal ikke kunne siges med bestemthed, men noget tyder på, at fradragsretten på fagforeningskontingentet, en anden af Venstres mærkesager, ikke er på dagsordenen. Ikke lige nu i hvert fald.

Det er til nogen overraskelse derimod et forslag om at flytte vurderingen og kontrollen af, om arbejdsløse faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet, fra a-kasserne til en offentlig myndighed. Overraskelsen skyldes, at en sådan flytning vil føre til mere offentligt indblanding og dermed står i modsætning til det borgerlige mål om mindre stat, mere privat.