Urolige børn tabes på gulvet

Urolige børn vælter i øjeblikket ind på børnepsykiatriske afdelinger for at få den hjælp, som alle børneeksperter er enige om, at de burde få i kommunernes daginstitution, skole- og fritidsordninger. Alene på Esbjerg Børnepsykiatriske Afdeling er antallet af børn henvist med mistanke om DAMP steget med 50 procent de sidste to år. Men de færreste af børnene modtager egentlig psykiatrisk behandling.

"De sværest ramte får medicinsk behandling, men det er kun et fåtal. På psykiatrisk afdeling producerer vi først og fremmest forståelse for, hvorfor barnets adfærd er, som den er i den sammenhæng barnet befinder sig," siger ledende overlæge Jan Jørgensen, Børnepsykiatrisk Afdeling på Esbjerg Sygehus.



Ændret pædagogik. Det er nemlig ikke børnene, der har ændret sig de senere år, men derimod omgivelserne i daginstitution, skoler og fritidsordninger, der stiller anderledes krav til børn i dag end tidligere, mener han.

"De urolige børn har altid været der, og der er ikke blevet flere af dem, men de bliver mere synlige i dag, fordi børnehaver, skoler og fritidsordninger er blevet mindre rummelige," siger Jan Jørgensen og henviser til samfundsudviklingens krav om selvforvaltning, gruppearbejde og ansvar for egen læring, som gør, at børn i højere grad selv forventes at tage ansvar og skabe rammerne for deres adfærd.

"Det er en god ide at lære børn at træffe valg og tage ansvar, så de bliver rustet til fremtidens udvikling. Og nogle klarer sig rigtig godt, men vi taber en stigende gruppe børn på gulvet. De børn har behov for voksne, der styrer rammerne, og sådan er vort system ikke indrettet i dag," siger Jan Jørgensen.

Hverken i skolerne eller i hjemmene er der voksne, der skaber tilstrækkelige faste rammer for de urolige eller "uopdragne børn", som DAMP-børn tidligere blev kaldt, mener Jan Jørgensen.

"Når der ikke er hænder nok i SFO'erne, og forældrene er på arbejdsmarkedet og ikke er hjemme til at opdrage de børn, så bliver de børns adfærdsforstyrrelser mere tydelige i sociale og kulturelle sammenhænge," siger Jan Jørgensen.

På psykiatrisk afdeling giver personalet råd og vejledning til institutioner om at ændre rammerne for de urolige børn.

"Vi rådgiver institutioner og forældre til at gøre barnets hverdag overskuelig og reducere antallet af skift og signaler fra omgivelserne. De skal gøre hverdagen forudsigelig, så barnet ved, hvad der forventes, og så skal barnet belønnes, når de handler rigtigt. Et af de børns største problemer er at få sammenhæng i tingene, derfor skal de have hurtig og konsekvent tilbagemelding med belønning, når de handler rigtigt i en situation," siger Jan Jørgensen.



Mindre rummelighed. Tidligere blev de urolige børn kald uopdragne eller klassens sorte får, men de fleste blev i normalsystemets almindelige daginstitution, skole eller fritidsordning.

I dag bliver de i stigende grad udskilt fra normalområdet og henvist til specialinstitutioner. Stigende udgifter til vidtgående specialundervisning vidner om, at flere og flere børn med særlige adfærdsproblemer eller indlæringsvanskeligheder ikke længere kan rummes i folkeskole eller daginstitution.

"Specialundervisning er blevet folkeskolens andet største fag, fordi børn med indlæringsvanskeligheder skubbes over i specialsystemet. Jeg er overbevist om, at flertallet af de børn kan integreres i de almindelige skoler, fritidsordninger og daginstitutioner, hvis blot ressourcerne fulgte med," siger Børnerådets formand, Klaus Wilmann.



Kommunernes ansvar. Mens amtet betaler for behandling og rådgivning i forhold til børn med vidtgående handicap, så er det kommunernes ansvar at bevilge særlige indsatser i form af støtte, dag- og døgnbehandling af de børn, der ikke er syge nok til amtets målgruppe. Det vil sige børn med lettere kontakt- og adfærdsforstyrrelser. Eksempelvis er DAMP-børn kommunernes ansvar.

Men især mindre kommuner har måske kun et eller to børn med samme problem, og derfor er det ikke altid muligt lokalt at opbygge specialtilbud eller specialviden, der kan understøtte netop de børns udvikling lokalt.

"Når det gælder børn med DAMP og Asperger, bygger vi støtten op lokalt, altså vi indretter små miljøer eller stuer i tilknytning til daginstitutioner eller på fritidshjem, hvor de børn kan få en overskuelig hverdag med specialuddannet støttepersonale, der har viden om DAMP og Asperger. I det store og hele synes jeg, det lykkes for os at finde gode tilbud til de børn," siger Ida Rasmussen, der er virksomhedsleder i social service for børn og familier i Allerød Kommune.

Men problemet er, at mindre kommuner ofte ikke har fem-seks børn med DAMP-diagnose på samme tid. De har måske ét tidligt følelsesmæssigt skadet barn, der er indadvendt, et udadreagerende DAMP-barn og et lettere hjerneskadet barn. Eller værre endnu: Ét barn, der både har DAMP, angstproblemer og er tidlig følelsesmæssigt skadet.

"Når et barn har flere diagnoser end eksempelvis DAMP, så rækker vores tilbud i kommunen og støttepædagogkorpsets viden ikke. De børn falder mellem to stole i systemet, og vi har her i kommunen svært ved at tilgodese et sådant barn, der både har særlige omsorgs-, fritids- og undervisningsbehov," erkender Ida Rasmussen fra Allerød Kommune.



Hellere i ghetto. En enkelt kommune erkender over for Børn&Unge, at de i særlige situationer har betalt mødre for at passe deres urolige børn derhjemme, fordi kommunen ikke kunne finde et passende tilbud til barnet. Alternativt finder kommunen måske nok et specialundervisningstilbud til barnet, men når klokken ringer ud, bliver barnet lukket ind i en almindelige SFO sammen med 120 andre børn og for få timers støttepædagog.

"Det er frygteligt svært for et barn at blive enkeltmandsintegreret i en institution, for barnet får sjældent den støtte, barnet har behov for. Ofte mangler støttepædagogerne også specialviden om barnets særlige vanskeligheder," siger direktør i DAMP-foreningen Birgit Christiansen.

Derfor foretrækker en del forældre at få deres barn (isoleret) på amtets specialinstitution, hvor personalet har tilstrækkelig viden til at tilgodese deres barns særlige problemer.

"Selv om forældrene er glade for den faglige ekspertise, når den samles et sted, er det jo en skrækkelig tanke, at vi i øjeblikket samler børn med DAMP et sted, børn med Asperger et andet sted og børn med følelsesmæssige forstyrrelser et tredje sted," siger leder af børnerådgivningen i Frederiksborg Amt, psykolog Gert Rasmussen.

Han er fortaler for, at man integrerer børn med særlige problemer i normalsystemets kommunale skoler og institutioner, forudsat den nødvendige specialviden følger med indsatsen i kommunerne.

"Frem for at flytte børnene hen til ekspertisen, er det bedre, at flytte ekspertisen ud til børnene dér, hvor de er lokalt," siger Gert Rasmussen.



Amtslig support. På undervisningsområdet er den ide tæt på at lykkes i Frederiksborg amt, der har taget initiativ til at etablere en supportordning, hvor specialuddannede lærere yder konsulenthjælp til lærere, der lokalt underviser børn med særlige behov lokalt i kommunerne. Ordningen er solidarisk på den måde, at kommunerne i amtet betaler et fast beløb uafhængig af, hvor meget de trækker på ordningen.

Samtidig har amtet også skabt et overblik over de kommunale undervisningstilbud for børn med særlige vanskeligheder. Man kan simpelthen klikke ind på en hjemmeside og se, hvor børn med DAMP, børn med Asperger, hørehæmmede eller tidligt følelsesmæssigt skadede børn kan få specialundervisning i lokalområdet. Et tilsvarende overblik findes ikke på det sociale område:

"Stigningen i diagnoser på DAMP og Asperger stiger med flere hundrede procent, men vi er bagud med at kvalificere indsatsen på det sociale område," siger Gert Rasmussen, leder af Børnerådgivningen.

"De børn har også et liv uden for klasseværelset: I SFO'en, i fritidsklubben, på fodboldbanen, og hvor de ellers færdes. Både børn og forældre har brug for hjælp og støtte til at klare hverdagen uden for klasseværelserne," siger Gert Rasmussen, der er fortaler for at videregive amtets specialviden og opkvalificere den lokale indsats, så flere af børnene med særlige vanskeligheder kan blive i deres eget miljø.

"Det er dybt problematisk, at børn med lettere adfærdsvanskeligheder skal henvises til børnepsykiatrisk regi for at få den nødvendige hjælp," siger han.





Hvert 10. barn har psykiske problemer

Selv om antallet af børn, der henvises til børnepsykiatriske afdelinger med mistanke om DAMP stiger voldsomt i disse år, er det kun toppen af isbjerget. De kommende år vil endnu flere urolige børn med kontakt- og adfærdsforstyrrelser konsultere børnepsykiaterne. For 11 procent af børn har psykiske problemer i et omfang, der gør, at de fungerer dårligt i skolen eller daginstitution.

Det viser en undersøgelse fra Odense Universitetshospital blandt børn, der på undersøgelsestidspunktet var 8-9 år. Børnene lider eksempelvis af depression, angst, spiseforstyrrelser, DAMP, autisme m.m.

"På børnepsykiatriske afdelinger ser vi kun toppen af isbjerget. Vi får kun henvist 0,5 procent af en årgang, og vi hverken kan eller skal have henvist dem alle. Men jeg forudser, at flere vil blive henvist til børnepsykiatrisk afdeling de kommende år, fordi det er blevet mere legalt at have en psykisk sygdom. Og folk vil have den hjælp, de kan få. Helst fra eksperter. Nøjagtig som hvis man har en halsbetændelse, så vil man ses af en øre-næse-hals specialist," siger Dorthe Petersen, der har lavet undersøgelsen som led i sin ph.d.



6 procent har ADHD. Internationale undersøgelser viser, at mellem 3 og 6 procent - det vil sige op mod 30.000 børn i Danmark - har ADHD, som er den diagnose, der kommer tættest på DAMP. Forskellen er, at DAMP-børn også har motoriske vanskeligheder, det har ADHD-børn ikke nødvendigvis. Det svarer til, at der sidder et barn i hver klasse på 20 børn med en opdaget eller mere sandsynligt en uopdaget ADHD.

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, som er en forstyrrelse i barnets opmærksomhedsevne forårsaget af en skade i hjernen, der gør det svært for de børn at fungere i meget ustruktureret miljøer. De har brug for et overskueligt og forudsigeligt miljø, hvor voksne kan give dem respons på deres handlinger med det samme for ad den vej at lære dem at indgå i socialt samvær med andre mennesker. De mangler nemlig ofte indsigt i den underforståethed, der indgår i menneskelige relationer, fordi de har en brist i deres opfattelsesevne rent sansemæssigt. Derfor roder de sig ofte ind i konflikter, de ikke selv kan rode sig ud af igen.



Ikke flere end tidligere. Selv om 11 procent af en årgang har det skidt rent psykisk, er stort, så er tallet ikke udtryk for en stigning i antallet af psykisk syge børn, mener Dorthe Petersen.

"Det høje tal fremkommer som følge af ændringer i daginstitutions- og skolesystemet, hvor disse børn har svært ved at honorere de krav om selvforvaltning, ansvar for egen læring og gruppearbejde, der forudsætter, at børnene selv skaber struktur i leg og læring. Børn med ADHD har nok i højere grad brug for nogle fastere rammer, som tidligere blev praktiseret, altså i retning af kæft, trit og retning pædagogik," siger Dorthe Petersen.

En dansk undersøgelse vil om kort tid offentliggøre antallet af danske børn med ADHD.





For få voksenhænder til urolige børn i SFO

Egentlig er skolefritidsordninger et oplagt sted at integrere urolige børn med koncentrations- og opmærksomhedsvanskeligheder, fordi børnene er fritaget for krav om at nå et pensum. Her kan de i princippet møde normale børn, der kan lære dem at begå sig socialt i fri leg. Men rammerne i landets SFO'er er mange steder blevet for frie - og normeringerne for små - til, at børn med kontakt- eller adfærdsforstyrrelser kan profitere af aktiviteterne og samværet med de andre børn.

Alligevel er Børnerådet og mange andre børneeksperter fortalere for at integrere børn med lettere adfærdsvanskeligheder i normalsystemets daginstitutioner, skoler og skolefritidsordninger.

"De steder, hvor SFO-personalet er reduceret til dørmænd, er der selvfølgelig grænser for, hvor meget tid den enkelte pædagog kan bruge på det enkelte barn. Her skiller pædagogerne sig af med barnet, der henvises til specialtilbud langt væk eller i værste fald til ingenting. Det løser pædagogernes problem, men ikke barnets," fastslår formand for Børnerådet Klaus Wilmann.

Han medgiver, at skolefritidsordninger som udgangspunkt er et tilbud til velfungerende børn, der kan knytte kontakter og kan håndtere de konflikter, de løber ind i med andre børn. Det er præcis det, som eksempelvis DAMP-børn har problemer med.

"Men børn med særlige vanskeligheder er ikke en homogen gruppe af børn. Derfor er det meningsløst at oprette en bestemt type institution til dem. Flertallet af de børn kan profitere af at være i normalsystemet, og så må vi specialuddanne nogle af støttepædagogerne til at arbejde med at integrere de børn inden for rammen af den almindelige folkeskole," mener Klaus Wilmann.

Den udvikling er godt i gang i nogle kommuner. Flere steder indretter kommunerne særlige "knaster" for små grupper børn med særlige behov, så de får et lille overskueligt miljø i tilknytning til institutionen. Med mulighed for at deltage i nogle aktiviteter i selve institutionen, hvor de - med voksenhjælp - kan få kammerater blandt såkaldt "normale børn".

"Vi må erkende, at vi har nogle børn, der kræver ekstra omsorg. Den ekstra indsats må vi betale for, og det er kommunernes ansvar. Men bevillingssystemet lægger op til, at normalområdet får penge for at tage sig af normale børn. Skal de tage sig af de anderledes børn, skal de slås for pengene. Måske skulle vi indrettet et system, hvor pengene fulgte barnet i stedet," siger Klaus Wilmann.



FAKTA:

- De sidste to år er 50 % flere børn med mistanke om DAMP henvist til børnepsykiatrisk afdeling på Esbjerg Sygehus.

- Cirka 0,5 procent af de 0-14 årige i Ribe Amt bliver henvist til børnepsykiatrisk afdeling på mistanke om DAMP.

- 11 procent af børn har psykiske lidelser i form af autisme, depression, spiseforstyrrelser, DAMP m.m., viser en Ph.d.-undersøgelse fra Odense Universitets Hospital.

- Seks procent af 8-9 årige børn har ADHD, som er den amerikanske diagnose, der minder mest om DAMP. Det svarer til, at cirka 30.000 børn på landsplan har DAMP eller at én i hver klasse på 20 elever sidder med en opdaget eller mest sandsynligt en uopdaget DAMP-problematik

- Børneeksperter taler for at integrere børn med lettere adfærdsproblemer i kommunale daginstitutioner, skoler og fritidsordninger, men normeringerne er faldet det sidste 10 år:

- Jo ældre børn, jo dårligere normering, viser tal fra BUPL: Antallet af voksne i daginstitutioner - herunder skolefritidsordninger - er ikke steget de sidste 10 år, selv om pædagogerne passer 70.000 flere børn i dag. Det er især i SFO-ordningerne, at udbygningen har været størst.

- I Frederiksborg Amt er det muligt at få et overblik over de lokale, kommunale undervisningstilbud, der findes til børn med særlige vanskeligheder. Hjemmesiden hedder: www.kvis.org/froverblik Et tilsvarende overblik over kommunernes støtte og behandling på det sociale område findes ikke i amtet.