Uppercut til ulandsarbejde

Det er ikke tilladt at diskriminere organisationer. Der gælder ligebehandlingsprincippet. De kæmper for menneskerettigheder i den tredje verden. Det er et lødigt arbejde."

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) havde kun rosende ord til overs for fagbevægelsens bistandsarbejde, da han for et halvt år siden afviste et forslag fra Venstres udenrigspolitiske ordfører Troels Lund Poulsen om at fjerne statstilskuddet til Ulandssekretariatet, som er fagbevægelsens bistandsorganisation i Danmark.

Tilskuddet på 44 millioner kroner årligt blev da også skrevet ind i Finansloven, men da de endelige forhandlinger gik i gang, fandt Venstres og Dansk Folkepartis forhandlere pennen frem og slettede beløbet, mens de konservative omkring bordet stiltiende så til.

Slagtningen af tilskuddet til Ulandssekretariatet er et direkte slag i ansigtet mod det arbejde, danske faglige organisationer gør for at støtte en demokratisk udvikling af fagbevægelsen i Afrika, Asien og Sydamerika. Alle indgåede aftaler og kontrakter vil blive overholdt, har statsministeren forsikret, men derefter må Ulandssekretariatet søge penge fra projekt til projekt i lighed med de mindre NGO'er (Ikke-statslige organisationer). Hidtil har Ulandssekretariatet haft en rammebevilling med Udenrigsministeriet ligesom andre såkaldte rammeorganisation, eksempelvis Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Ibis og Dansk Røde Kors.



Ideologisk felttog. Besparelsen har ikke blot fået oppositionen i Folketinget og de faglige organisationer op af stolene. Også flere af de øvrige rammeorganisationer har været ude med kritik. Dels fordi de ikke selv kan føle sig sikre, når en organisation, som ellers er blevet rost for sit arbejde, pludselig bliver frataget støtten. Dels fordi de ser Ulandssekretariatet som en vigtig brik i det samlede danske bistandsarbejde.

Troels Lund Poulsen lægger ikke skjul på, at han er ude i et ideologisk felttog. Til dagbladet Information sagde han den 13. november:

"Vores ideologiske budskab er, at faglig organisering ikke er noget, man skal bruge statsmidler til." Da partifællen finansminister Thor Pedersen stod for skud i Folketingets spørgetid, begrundede han imidlertid fjernelsen af statsstøtten med en henvisning til, at fagbevægelsen har penge nok og derfor selv bør betale.

Sekretariatsleder i Ulandssekretariatet Steen Christensen opfatter besparelsen som et klart brud med de aftaler, organisationen havde med udenrigsminister Per Stig Møller. Til Børn&Unge siger han:

"Vi havde fået at vide, at vi ville blive behandlet som de øvrige rammeorganisationer, som ifølge en tidligere plan alle skulle skæres med fem procent hvert af de kommende to år. Og det er i hvert fald et helt nyt princip, at støtten til at føre den danske ulandspolitik ud i livet afhænger af pengetankens størrelse. Desuden kan man så undre sig over, at Dansk Industri og Folkekirkens Nødhjælp modtager mere støtte end os."



Undergraver demokrati-bestræbelser. På nuværende tidspunkt kan Steen Christensen ikke sige noget om hvilke konsekvenser, fjernelsen af det faste tilskud vil få for Ulandssekretariatets videre arbejde:

"Vi må nu have en snak med udenrigsministeriets embedsmænd om, hvordan og på hvilke vilkår, samarbejdet skal foregå fremover. Derfor er det umuligt at sætte tal på, hvad det her kommer til at betyde. Men ændringerne kan tidligst komme på tale fra den 1. april næste år, da rammeaftalen skal opsiges med tre måneders varsel, og det kan først ske, når Finansloven træder i kraft til nytår," siger han.

Steen Christensen undrer sig over, at regeringen nu så ivrigt er gået i gang med at save i en gren af dansk bistandsarbejde, som støtter demokratiserings-bestræbelserne i den tredje verden.

"Velordnede forhold på arbejdsmarkedet er en forudsætning for ro og vækst og dermed for at trække investorer til. Derfor har dansk erhvervsliv også en interesse i, at der er nogle velfungerende organisationer som modvægt til forhåbentlig ligeså velfungerende arbejdsgiver-organisationer. Med de gode kontakter dansk fagbevægelse har til faglige organisationer verden over, har vi gode muligheder for at være med til at støtte den proces. Det er det arbejde, regeringen er godt i færd med at undergrave," siger Steen Christensen.



Hverken rød eller oprørsk. Med støtte fra Ulandssekretariatet har BUPL i de seneste par år kørt et projekt med organisering af førskolelærere i Ghana. Projektet forventes afsluttet med udgangen af 2003 og vil derfor ikke blive berørt af besparelse på Ulandssekretariatet. Men hvilken skæbne en planlagt opfølgning vil få er uvist, fortæller Morten Brynskov, som er daglig ansvarlig for BUPL's internationale arbejde.

"Vi har hele tiden regnet med, at der ville blive en fase 2 og var netop i gang med at få de sidste ting på plads i projektansøgningen. Den første fase har drejet sig om at sætte gang i den demokratiske diskussion og bygge selve skelettet. Næste fase handler om at føre processen ud i livet. At opbygge organisationen og i sidste ende nå konkrete resultater i form af faglige rettigheder, bedre arbejdsmiljø og bedre løn- og arbejdsforhold i det hele taget. Det er den almindelige erfaring med projekter af den art, at skelettet falder fra hinanden, hvis ikke de fører konkrete resultater med sig."

BUPL's projekt i Ghana nyder stor international bevågenhed, fordi det er første gang nogensinde, at der er lavet et projekt specielt for førskolelærere.

"Projektet handler ikke kun om faglig politik, men også om at skabe forudsætninger for en demokratisk udvikling. Og i den proces har skole og daginstitutioner en stor rolle at spille. Det vil blive meget vanskeligt for os at forklare vores samarbejdspartner GNAT (Ghana National Association of Teachers), hvis vi må trække os ud nu," siger Morten Brynskov.

Han håber og tror da heller ikke, det bliver tilfældet, men gennemførelse af fase 2 er i hvert fald blevet vanskeliggjort, som han udtrykker det.

"Resultatet kan blive, at vi må ud og søge som enkeltorganisation. Så må vi se, hvad det fører til," siger han.

Morten Brynskov kan vanskeligt se, at besparelsen på Ulandssekretariatet handler om andet end ideologi.

"Når man plukker fagbevægelsen ud som den eneste organisation, der selv må betale for at gennemføre et stykke bistandsarbejde helt i tråd med den - i hvert fald hidtil - officielle danske bistandspolitik, kan det kun indikere, at man opfatter fagbevægelsen som sådan nogen, der bare laver ballade og oprør. Vores samarbejdspartner i Ghana er hverken særlig rød eller oprørsk, men de ønsker selvfølgelig en demokratisk udvikling," siger Morten Brynskov.