Upopulært skattestop

Flertal af danskere står af på skattestoppet, hvis det medfører ringere offentlig service. Bred tilslutning til at reducere børnechecken og bruge midlerne herfra til forbedringer i dagpasningen.

Skattestoppet - lokkemaden, som antages at have skaffet Anders Fogh Rasmussen statsministerposten og de borgerlige regeringsmagten - er ikke mere i så høj kurs. Hvis det nemlig er ensbetydende med dårligere velfærd, vil et flertal have skattestoppet ophævet, viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for BUPL.

Meldingen er den samme, hvad enten Gallup spørger danskere med børn i dagpasning eller danskere, som ikke benytter denne velfærdsforanstaltning.

På spørgsmålet "skal skattestoppet fastholdes, hvis det medfører en vis forringelse af den offentlige service" svarer 66 procent af førstnævnte og 57 procent af sidstnævnte, at det skal det ikke.

Samme spørgsmål er stillet til et udsnit af danskere, som har stemt på regeringspartierne Venstre og Konservatives samt støttepartiet Danske Folkeparti. Igen med sløje resultater for skattestoppet til følge.

50 procent af Venstre-vælgerne og hele 68 procent af Dansk Folkeparti-vælgerne med børn i dagtilbud ønsker ikke skattestoppet fastholdt på de betingelser. Kun de Konservatives vælgere holder ved. 69 procent af dem er indstillede på at tåle en serviceforringelser til gengæld for skattestoppet.



Dagpasning i høj kurs. Gallup har også undersøgt, hvad det er for forringelser på dagpasningsområdet, som danskere finder mindst acceptable.

Udsagnene fra forældre med børn i dagpasning:

- Skattestoppet skal ophæves, hvis det medfører kortere åbningstid (49 procent)

- Skattestoppet skal ophæves, hvis det medfører flere børn pr. pædagog (50 procent)

- Skattestoppet skal ophæves, hvis det medfører ophævelse af pasningsgarantien (60 procent)

Procentsatserne er lavere, men rækkefølgen den samme, når det er personer uden børn i dagpasning, der svarer.

Gallup konkluderer på den baggrund, at der er en generel skepsis mod skattestoppet, og at vælgerne opfatter daginstitutionerne som værende af central betydning for velfærdssamfundet og dets udvikling.



Børnechecken i spil. Da BUPL tilbage i 1999 foreslog børnechecken vekslet om til gratis daginstitutioner af bedre kvalitet, talte man på det nærmeste for døve øren. Tiden var ikke moden. Det er den muligvis, når BUPL den 21. november i forbindelse med offentliggørelsen af sin traditionelle børne- og familiepolitiske redegørelse genfremsætter forslaget i en let ændret udgave.

For det første er flere af de politiske partier begyndt at røre på sig, og for det andet fremgår det af Gallup-undersøgelsen, at der også i befolkningen er en betydelig lydhørhed.

To ud af tre forældre med børn i daginstitution tilkendegiver, at de synes, det er en god ide, at børnechecken skal gradueres efter indtægt. Det samme siger i øvrigt modtagere af børnechecken, som ikke mere har børn i daginstitution. Et flertal i begge grupper mener desuden, at de penge, der derved bliver frigjort, skal bruges til forbedringer i daginstitutionerne.

Også blandt tilhængere af partier, som hidtil ikke har villet høre tale om at gøre forskel mellem rig og fattig, når det gælder børnecheckens pålydende, er der et flertal for forslaget.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.