Unge vælger kirken

Antallet af børn og unge, der vælger at lade sig døbe og indmelde sig i folkekirken i 11-14-års alderen, topper i disse år. Helt friske tal fra Danmarks Statistik viser, at præcist 2.453 børn og unge i konfirmationsalderen sidste år valgte at lade sig døbe. Det svarer til, at godt halvdelen af dem, der ikke bliver døbt som spædbørn, senere i tilværelsen i mere eller mindre selvstændig grad vælger at lade sig døbe i den kristne tro. For bare 20 år siden var der kun ganske få dåbshandlinger blandt større børn, nemlig kun godt 200 om året.

De unge træffer et bevidst valg, når de står foran døbefonden og modtager det hellige korsets tegn for ansigtet og brystet og selv siger ja til trosbekendelsen, mener biskop Karsten Nissen, Viborg Stift.

»De unge ønsker med deres handling at finde nogle rødder og en identitet i et samfund med stigende individualisme og stor forvirring omkring mange ting. Mange af de unge har gennem undervisning fået indblik i kristendom, hvor der er nogle ting, der falder på plads for dem, og de vælger derfor at lade sig døbe. De unge føler, de får et tilhørsforhold, de mangler i en hurtig hverdag. De fornemmer, at de får et mere sikkert fundament at leve livet på.«

En del af de mange dåbshandlinger kan også tyde på et "omvendt" ungdomsoprør vendt mod forældre, der er præget af 68ñer-oprøret, hvor kirken og kristendommen blev slået i hartkorn med de herskende klasser.

»Forældrene har tidligt i børnenes liv fravalgt dåben, og når de unge så alligevel lader sig døbe er det et tegn på, at de træffer et selvstændigt valgt, der kan være vendt mod forældrene,« siger biskop Karsten Nissen.



Flest fra byerne lader sig døbe. En analyse fra Danmarks Statistik viser, at det især er unge fra de større byer, der lader sig døbe. Denne udvikling er faktisk ganske logisk, fordi der er færre medlemmer af folkekirken i byområder. I hovedstadsregionen er seks ud af ti indbyggere medlemmer af folkekirken, mens det er mere end ni ud af ti i Viborg Stift, der omfatter godt halvdelen af amtet.

Også blandt de mindre børn sker der indmeldelser i folkekirken, men på et langt lavere niveau end hos konfirmationsbørnene. Godt 1200 5-11-årige blev sidste år blev døbt og dermed medlem af folkekirken, og også her er der tale om en markant fremgang i forhold til for 20 år siden.

På landsplan er otte ud af ti danskere medlemmer af folkekirken.





PINLIGT IKKE AT VÆRE DØBT

Maja blev døbt som 9-årig. Efter eget valg. For der sidder jo én deroppe og passer på os, og vi skal op til ham, når vi dør



Langt de fleste af 12-årige Maja Kjeldsens skolekammerater er døbt, og hun synes egentligt, det var lidt pinligt, at hun sammen med en anden pige fra klassen skilte sig ud og aldrig var blevet døbt. Faktisk var hun lidt sur på sine forældre for deres udeladelsessynd, og da de endelig efter adskillige års samliv valgte at lade sig vie på rådhuset, meddelte Maja sin beslutning: "Jeg vil døbes".

»Jeg tror på Gud, og når vi dør, kommer vi op til ham. Måske bliver vi født igen, men det ved jeg ikke rigtigt,« fortæller Maja, der nu er 12 år.

Hendes forældre respekterede afgørelsen, og selve dåben forløb efter den ordinære Gudstjeneste i Sejs Kirke ved Silkeborg - kun i overværelse af den nærmeste og temmeligt rørte familie. Især farmor fra Nykøbing Mors, der af både opdragelse og overbevisning var grundtvigianer, var glad for sit barnebarns beslutning om at træde ind i kirken.

Selv om Maja i skolen har hørt om Jesus korsfæstelse og Moses sejltur i kurven på Nilen, er hun ikke overdreven religiøs, og hun synes ikke, hun skiller sig ud fra sine kammerater. Alligevel var hendes ønske om at blive døbt flere år undervejs.

»Som 7-årig tænkte jeg på, om jeg kunne døbes, men der gik lang tid, før jeg fik sagt, hvad jeg gerne ville. Jeg var meget genert, og først flere år efter dåben fortalte jeg i skolen, at jeg var blevet døbt som stort barn.«

Om to år skal Maja konfirmeres og den formelle del af papirgangen er nu på plads - ceremonien kan forløbe på lige fod med hendes kammerater. Og det virker hun lettet over. Det vigtigste er blot, at hun følges med klassekammeraterne til konfirmationsforberedelserne. Under alle omstændigheder er det åndelige perspektiv blevet lettere at overse:

»Nogle ting er faldet på plads.«