UNGE MÆND - Lev stærkt dø ung

Egentlig er det ikke nogen nyhed, at unge mænd opfører sig tåbeligt og tit roder sig ud i situationer, hvor det begynder at blive farligt. Det nye er nok snarere, at vi nu er i stand til i decimaler at måle, hvor farligt de unge mænd egentlig lever deres liv. Takket være forskellige offentlige forskningsregistre er det muligt at kortlægge en livsstil så kontant og brutal, at det tager pusten fra ungdomsforskere, kriminologer og socialarbejdere, som sidder med tallene foran sig.

Vi kender alle situationer i trafikken, hvor unge mænd drøner derudaf i deres afrakkede BMW'er eller lynhurtige, toptunede scootere og griber alle de chancer, de overhovedet kan tage. Men også på en lang række andre områder er de unge mænd i alderen 16-24 år meget synlige. De topper listen over selvmord, de fører i volds- og kriminalstatistikken, de overforbruger ecstasy, speed, hash, alkohol og anabolske steorider. Og mange unge mænd har et forkvaklet og anspændt seksualliv. Tusindvis af piger mailer eller ringer i hvert fald ind til Foreningen Sex og Samfunds rådgivning for at høre, om det er normalt, at fyren tænder på obskure former for sex, og pigerne stiller sig uforstående overfor krav, som tydeligvis er inspireret af hardcore pornoscener fra internet og video.

Samtidig viser alle erfaringer, at de unge mænd er uimodtagelige for formaninger og kampagner. Det sidste har for eksempel vist sig helt tydeligt i Esbjerg Kommune, som gennem ti år har sendt samtlige elever i ottende klasse på et tre dages antivoldskursus med titlen "Samtale i stedet for vold". Målet var at få bragt antallet af gadevoldssager ned, men faktisk skete det modsatte: Mens volden i samfundet generelt faldt, steg den i Esbjerg. Ecstasy- og alkoholkampagner har heller ikke den store effekt - antallet af brugere er stadig det samme, selv om alle alarmsignaler lyser højrødt.

Også andre kampagner har slået helt fejl: Trafikkampagner á la "Kurt kører hurtigt - dødhurtigt" preller af på målgruppen, og antirygerprogrammerne og advarsler på cigaretpakningerne møder kun hånlige skuldertræk. I hvert fald stiger antallet af unge rygere i disse år.

Børn&Unge har spurgt en biskop, en ungdomsforsker og en erfaren klubpædagog, hvorfor de unge mænd lever livet på kanten.



Biskoppen. Karsten Nissen er biskop i Viborg Stift, en markant debattør og en ivrig iagttager af strømningerne i samfundet, og han fik et døgns tid til at tænke lidt over Børn&Unges spørgsmål: Hvorfor lever de unge mænd livet så farligt?

For det første mener han, at ungdommen føler sig usårlig.

»Unge har altid været i opposition og haft deres egen livsstil. De tror de er usårlige, og sådan har det altid været. Jeg har læst om de unge frihedskæmpere under besættelsen, og de kunne slet ikke forstå, at de kunne blive dræbt. Derfor var det en ufattelig tragedie for dem, når de mistede deres kammerater. Usårligheden ligger i den unge mands identitet,« siger han.

Han mener dog, at nogle ting har ændret sig, og at man i dag kan tale om en generel identitetskrise hos unge mænd - eller hos mænd i det hele taget.

»Mange føler sig overhalet af kvinder og piger, både uddannelsesmæssigt og vidensmæssigt. De unge mænd er ofte senere udviklet end jævnaldrende piger. Forskellen på de veludviklede piger og de unge drenge er enorm, og det præger de usikre drenge,« siger han.

En anden forklaring er også knyttet til samfundsudviklingen.

»Vi har udviklet et samfund, som har gjort selv småfarlige ting meget farlige og ulovlige. Vi skal bruge sele i bilen, høreværn på arbejdet, alt skal sikres optimalt. Men der er det mærkelige, at en ung mand skal bruge høreværn, når han arbejder på en fabrik, mens han frit kan få blæst ørene af på diskoteker og til koncerter. Sikkerheden udfordres, når de unge mænd kører vildt i trafikken, brænder dæk af og suser mod hinanden med voldsom fart i industriområderne. Handlingerne bliver ekstreme,« siger Karsten Nissen.

Den sidste forklaring finder biskoppen i eget regi. Nemlig på eksistentielt niveau.

»Noget er forsvundet for os. Vi har mistet den personlige identitet og samhørigheden med hinanden, og det betyder, at den enkelte bliver overladt til sig selv. Derfor er det i dag vigtigt for eksempel at dyrke kroppen og stå frem som den stærke - måske fordi der er en indre tomhed. Verden er stadig et farligt sted at leve, men fjendebillederne er blevet mere diffuse, og det er med til at skabe utryghed,« slutter biskoppen.



Ungdomsforskeren. Kevin Mogensen er cand.mag. på Roskilde Universitet Centers institut for ungdomsstudier, og han har gennemført den første større undersøgelse af unge mænds adfærd i trafikken. Baggrunden for undersøgelsen er temmelig dyster, idet 82 procent af alle ulykker i trafikken involverer en ung mand. Men det er ikke kun i trafikken, unge mænd opfører sig uhensigtsmæssigt - hele deres udfarende kraft tyder på en enorm risikovillighed, mener Kevin Mogensen.

»Vi lever i et risikosamfund, og når vi omgås med frihed lever vi også med risiko. De unge mænd radikaliserer disse udtryk. For eksempel har vi kaldt vores trafikrapport for "Livet begynder ved de 150 km". Der er en risiko ved alt, hvad vi gør. Og problemerne bliver meget tydelige i ulykkesstatistikkerne, fordi de falder ud som døde mennesker. De unge mænd ved godt, at det er farligt, det de foretager sig, og det er jo netop det, der er paradokset. De unge mænd får meget mere ud af at satse i situationerne, end de får ved at lade være. De hæver rent faktisk deres livskvalitet, ved at gøre de farlige ting,« siger han.

Han mener, at mange unge mænd føler sig isoleret, fordi deres sociale kontaktflade er begrænset, og fordi de har nogle bestemte uddannelsesforløb bag sig - oftest traditionelle, maskuline erhverv. Ved at gøre de udfarende handlinger, formår de at gøre opmærksom på sig selv.

»Når de for eksempel kører stærkt og råddent, så kommunikerer de deres individualitet, deres maskulinitet og deres sociale status. Altså helt grundlæggende: Hvem de er. De viser sig og søger anerkendelse for det, de gør gennem disse risikohandlinger. Helt objektivt er de sårbare - det kan vi læse i statistikkerne - men de føler sig ikke sårbare, når de sidder i deres bil. Her føler de sig trygge og usårlige. Alt, hvad de mænd har foretaget sig hele livet, har været gennemreguleret og kontrolleret. De har hele tiden haft voksne over sig til at bestemme. Men når de sidder bag rattet, fornemmer de en enorm lyst til frihed, som gør dem farlige for sig selv og deres omgivelser,« siger ungdomsforskeren.

Billedligt talt mener han, at transporten før i tiden foregik med tog - fra den ene station til den næste. Sådan formede voksentilværelsen sig også, uden svinkeærinder. Men i dag er det anderledes, og de unge mænd viser deres maskulinitet gennem risikofyldte handlinger.

»Hvor meget af det, der er hormoner, ved jeg ikke, men især handler det om status i gruppen og om at være attraktiv som mand,« slår Kevin Mogensen fast.



Klubpædagogen. Leif Hansen er leder af Nørremarkens Fritidscenter i Vejle, og han er en af de garvede kræfter i faget. Han har været i gang siden 1968, og flere tusind unge har passeret gennem hans liv de sidste godt 35 år. Han vil ikke ind i en videnskabelig diskussion om unge mænd og eksistens, men har gennem tiden gjort sig sine iagttagelser på godt og ondt.

»Når store drenge drøner afsted på deres tunede scootere, så handler det vel dybest set om spænding. De elsker at mærke adrenalinen pumpe vildt rundt i kroppen, de nyder suset af farerne og risikoen ved at tage chancer,« siger han.

Egentlig ser han ikke den store forandring i forhold til tidligere, og han påpeger, at det store trafikuheld ved Vejlefjordbroen for nyligt viser, at også andre end unge mænd kører råddent. Men når især de unge mænd direkte opsøger spændingen, ser han det som tegn på, at de måske mangler noget i deres tilværelse.

»De unge mænd mangler ofte muligheder for at leve deres drømme helt ud. De har brug for, at vise sig over for pigerne og som mænd. De store drenge og unge mænd tager imod udfordringer, hvis de kan komme til det. Og får de ikke mulighederne, opsøger de dem selv,« siger Leif Hansen.

I Nørremarkens Fritidscenter mangler der dog ikke udfordringer for de unge mænd. Der arrangeres rapelling og dykning. Man har lavet en crossbane, hvor de kan få lov til at rase ud, og en gocartbane er under opbygning. Men klublederen ser en fare ved de mange muligheder, man giver de unge under så ordnede forhold.

»Så længe udfoldelserne foregår i klubben, er der sat grænser for de unges udfoldelser, og derfor bliver det mange gange ekstremt, når de er på egen hånd,« siger Leif Hansen.