Undersøgelse fra SFI - Svag opvækst

Knap 10 procent af de danske børn har tunge problemer som små, og de har en særlig risiko for at føre vanskelighederne med sig videre i livet. De børn kunne have gavn af, at der blev sat tidligere ind med den rette hjælp.

Ved at trække data ud fra en forløbsundersøgelse af børn fra årgangen 1995 har forsker Else Christensen fra Socialforskningsinstituttet indkredset, hvad det er for nogle problemer, børnene har. Data stammer fra børnene var syv år, og i bogen med undersøgelsens resultater "Opvækst med særlig risiko - indkredsning af børn med behov for en tidlig forebyggende indsats" deler Else Christensen børnene ind i fire problemgrupper: Børn, der ofte slås med jævnaldrende, børn fra skilsmissefamilier og i særlig grad de børn, hvis mor er blevet mishandlet før skilsmissen, børn, hvis mødre føler sig depressive og børn, der ikke taler godt dansk og som ikke er glade for at gå i skole. Den sidste gruppe handler næsten udelukkende om børn af anden etnisk herkomst end dansk.

"For det første hjælper den her afdækning af problemtyper til bedre at kunne få øje på de børn, der har brug for en tidlig indsats. For det andet kan man bedre målrette indsatsen, for de forskellige problemer kræver, at man tackler dem forskelligt," siger hun.

Pædagoger og andre, der skal vurdere, om et barn har brug for støtte, skal både kunne se nogle ting hos barnet, vide noget om barnets forældre og vide noget om barnets hverdag.

"Det kan måske hjælpe til at udpege børnene, hvis man ved, at de ikke har almindelige samværsaktiviteter med forældrene, forældrene læser ikke lektier med børnene, børnene kommer ikke så ofte på udflugter, de får ikke så tit læst historie, og de går ikke til fritidsaktiviteter," siger hun.

Der er flere drenge end piger, der har problemer. 58 procent af børnene med mange vanskeligheder er drenge. De børn, der har konflikter med deres jævnaldrende kammerater, opleves ofte af deres mødre som svære at opdrage. Else Christensen mener, at de børn måske er værd at se lidt nærmere på.

"Tidligere undersøgelser viser, at de børn, mødrene har svært ved at opdrage, ofte har det, man før kaldte DAMP, nu ADHD. De børn kunne man måske sørge for at give en diagnose lidt tidligere, så de hurtigere får den hjælp, der passer til deres problemer," siger hun.



De stærke og de svage. Fælles for de børn, der har markante problemer, er, at de har ressourcesvage forældre. Else Christensen mener, at det endnu engang viser, at det er de sociale vanskeligheder, der slår igennem i forhold til børnene. Og det ser også ud som om de børn har sværere ved at få støtte, fordi deres forældre ikke har overskud til at forlange løsninger på børnenes vegne. Her kan det hjælpe at skelne mellem de mødre, der efter eget udsagn har svært ved at opdrage deres børn og dem, der giver udtryk for, at de selv har ondt livet.

"De børn, der har vanskeligheder og har en mor, der udtrykker, at hun er depressiv, er de forsømte børn, der er overladt til sig selv og ikke får den omsorg og stimulering, de skulle have. Og der skal man jo gøre noget andet, end i det tilfælde, hvor moderen har problemer med barnet, men ikke selv har vanskeligheder," siger hun.





Data til denne undersøgelse af hentet ud af den såkaldte forløbsundersøgelse "Børns opvækstvilkår". Forældre til cirka 6000 børn født i 1995 er blevet spurgt om alt muligt vedrørende deres børn og dem selv, da børnene var fire-fem måneder, da de var tre år og igen, da de var syv år. Børn&Unge har tidligere bragt artikler baseret på denne undersøgelse: 20/2001: Børnefamilien - den dynamiske trio. 36/2001: Tosprogede småbørn klarer sig godt. 44/2002: Den kulturelle arv - Vi gør som mor og far. 28/2004: Børn med problemer får ikke hjælp. 06/2005: Indvandrerbørn klarer sig på trods.