Underretninger: Pædagoger skal være mere modige

Mange møder, spekulationer om forældrenes reaktion og en svær beslutning. Det var hovedingredienserne i en underretning, som pædagog og leder Majbrit Michelsen fra Børnehaven Regnbuen i Rebild endte med at foretage, da hun og kollegerne observerede, at noget ikke stemte med den treårige dreng Jakob.

"Vi mødtes med Jakobs forældre hver anden måned og snakkede om hans problemer og om, hvordan vi i fællesskab kunne løse dem," fortæller Majbrit Michelsen.

Jakob var tre år og kunne ikke følge med, når børnehaven var ude at gå en tur. Når de skulle spise madpakker, ville han altid have skåret leverpostejmadderne i meget små stykker, for han kunne ikke finde ud af at bide af et stykke rugbrød. Jakob havde også svært ved at lege med de andre børn, for han talte kun i enstavelsesord og ikke i hele sætninger.

"Vi havde egentlig et godt samarbejde med forældrene, men det lykkedes bare ikke at opnå nogen udvikling med Jakob," fortæller Majbrit Michelsen.

Efter 10-12 møder, hvor en sagsbehandler fra kommunen også deltog, vidste pædagogerne i institutionen, at næste skridt var at lave en underretning.



For få underretninger. Ifølge fuldmægtig Christina Hviid fra Socialministeriet hviler en del af ansvaret på pædagogerne, når udsatte børn ikke får hjælp.

"Vi har en række undersøgelser, der peger på, at pædagoger og andre fagfolk ikke altid underretter om de børn og unge, som har særligt behov for støtte. Det kan betyde, at udsatte børn og unge ikke får den hjælp, de har behov for i tide."

For at afhjælpe problemet med sene og manglende underretninger har Socialministeriet iværksat Barnets Reform, som trådte i kraft den 1. januar 2011. Et af punkterne i Barnets Reform er, at underretningspligten skal tydeliggøres for blandt andre pædagogerne.

Tydeliggørelsen af underretningspligten sker særligt ved to ændringer. Det første er, at underretningspligten nu indskrives direkte i serviceloven frem for at stå i en bekendtgørelse. Christina Hviid forklarer, at formålet med at sætte pligten direkte ind i lovteksten er at gøre den lettere for folk at finde. Men det har ingen praktisk betydning i pædagogernes arbejde. Den anden ændring er en passage, som udgår i loven. Den udgåede passage handler om, at institutionerne selv skal forsøge at løse barnets problemer, før de underretter.

Og den ændring bør efter myndighedernes vurdering have betydning for pædagogernes arbejde.

"Vi lader passagen udgå, fordi man nemt kan misforstå formuleringen og tro, at man skal blive ved med at bakse med forældre og børn, indtil problemerne er løst. Men det er jo ikke altid, institutionen har de redskaber eller den tid, der skal til for at hjælpe barnet. Derfor er det vigtigt, at de ansatte inddrager kommunen i tide, så barnet kan få den hjælp, det har behov for, og så pædagogerne ikke skal stå alene med ansvaret," siger Christina Hviid.



Pædagoger nøler. Tydeliggørelsen af underretningspligten er tilsyneladende nødvendig. I en undersøgelse fra Ankestyrelsen i 2007 svarer 83 ud af 100 pædagoger, at der ikke altid bliver underrettet, når en fagperson er vidne til et barns mistrivsel eller misrøgt.

Det kan undre, hvorfor pædagoger tøver med underretningspligten, da de tilsyneladende er fint orienterede om deres underretningspligt. I undersøgelsen angiver 97 ud af 100 pædagoger nemlig, at de har styr på underretningspligten. Samtidig siger 96 ud af 100 pædagoger, at de godt ved, hvordan en underretning om omsorgssvigtede børn konkret skal ske.

En undersøgelse, som Børn&Unge foretog i 2008, viser, at op mod hver fjerde institutionsleder har undladt at underrette kommunen i sager, hvor der var en konkret mistanke om omsorgssvigt.

Børn&Unge spurgte dengang lederne, hvorfor de ikke altid underretter, som de skal. En leder forklarede, at det for eksempel er svært at underrette, når barnet har anden etnisk baggrund end dansk.

"Vi har mange tosprogede forældre. For flere af dem, ligger det i deres kultur, at det er okay at slå på børn. I stedet for at lave en underretning taler vi med forældrene om, at det er forbudt at slå sine børn her i Danmark," lød hendes forklaring.

En anden leder fortalte, at hun havde undladt at underrette på grund af trusler fra forældrene. En tredje leder frygtede, at en sag om omsorgssvigt ville skade barnet yderligere. Institutionen brugte i stedet selv ressourcer på at hjælpe barnet.



Forældrekonflikt bremser. Leder Majbrit Michelsen mener, at den sværeste del af en underretning er at give forældrene besked om, at det er på tide at underrette kommunen.

Hun husker tydeligt konflikten med Jakobs forældre.

"Forældrene blev hamrende rasende på mig, da jeg sagde, at jeg var nødt til at underrette kommunen om Jakob. De var voldsomt aggressive over for mig og truede mig med, at jeg 'fandeme ikke skulle underrette noget som helst' om deres søn."

Majbrit Michelsen forklarer, at det er bevidstheden om den sårbare situation, man sætter familien i, som gør det ubehageligt for pædagogerne at lave en underretning.

"Forældrene er bange for, at man stempler dem som dårlige forældre, og at deres barn bliver fjernet. Man skal tænke sig godt om. Naturligvis skal man ikke undlade at underrette, men man skal have afprøvet andre måder at løse problemerne på."

Majbrit Michelsens oplevelse deles af mange andre pædagoger, viser undersøgelsen fra YouGov Zapera. Ifølge halvdelen af pædagogerne betyder frygten for at miste barnets eller familiens tillid, at de ikke underretter, heller ikke selvom barnet mistrives.

En frygt, Majbrit Michelsen også havde, men valgte at trodse.



Tydeliggørelse skaber debat. Pauline Ansel-Henry, der er konsulent i BUPL, var med ved forarbejdet til Barnets Reform. Hun har deltaget i diskussionerne af tydeliggørelsen af underretningspligten og tvivler på, at forslaget vil få stor effekt.

"Pædagogerne er ikke i tvivl om deres underretningspligt, så jeg kan ikke følge, hvad meningen er med tydeliggørelsen. Jeg undrer mig over, hvad det i praksis skal betyde for pædagogerne," siger hun i dag.

Leder Majbrit Michelsen mener heller ikke, at en tydeliggørelse af underretningspligten vil medføre en markant ændring i antallet af underretninger:

"Den sproglige ændring af loven gør ingen forskel i sig selv. Hvis det skal batte noget, så gælder det om at skabe debat og få bred opmærksomhed på underretningspligten. Der findes børn, som mistrives, uden at de voksne reagerer på det. Derfor er skærpet opmærksomhed på det her felt så utroligt vigtigt. Det gør jo, at vi andre spørger os selv en ekstra gang: 'Ups, er der noget, jeg skulle være ekstra opmærksom på?'"



Jakob er ikke drengens rigtige navn. Alle aspekter, der kan afsløre hans identitet, er blevet sløret.



Hvad er Barnets Reform?

Målet med Barnets Reform er at hjælpe udsatte børn, og på den måde vil den påvirke pædagogers arbejde. Reformen træder i kraft den 1. januar 2011 og har fire temaer:

Nærhed og omsorg

Børns og unges klagerettigheder

Den tidlige indsats

Kvalitet i indsatsen



Nærhed og omsorg

• Der gives mulighed for at oprette ny type af plejefamilier

(kommunale plejefamilier).

• Plejefamilier får ret og pligt til mere efteruddannelse og

supervision.

• Fleksible regler for godkendelse og tilsyn med plejefamilier.

Børns og unges klagerettigheder

• Nedsættelse af børns og unges klagealder fra 15 til 12 år.

• Pligt til at høre anbringelsessteder ved for eksempel afgørelse om hjemgivelse.

• Udvidelse af Ankestyrelsens egendriftskompetence.

Den tidlige indsats

• Ny adgang for fagpersoner til at udveksle oplysninger om rent private forhold om børn og unge (SSD-modellen).

• Tydeliggørelse af underretningspligten for fagpersoner.

Kvalitet i indsatsen

• Styrkelse af kommunernes tilsyn med døgntilbud og opholdssteder.

• Et styrket efterværn for tidligere anbragte unge.