Umoralsk sodavand

De står på paller på størrelse med telefonbokse i hvert eneste supermarked, de markedsføres som slagvare i megavarehusene, og produktet er ifølge spritbranchen en absolut topsællert på verdensplan. De har navne som Barcardi Breezer, Smirnoff Ice og Tequilla, og blandt de mest ivrige og loyale kunder er børn og unge. Navnlig piger, som for første gang nogensinde kan drikke en genstand med styrke som en elefantøl - uden at smage spritten.

»De unge, som drikker disse "sodavand", får virkelig en pægl i øret. Især de utrænede bliver meget fulde, når de har drukket fire-fem af disse spritflasker. For der er ingen modstand, vandene bliver bare skyllet ned,« siger informationsmedarbejder i Sundhedsstyrelsen, Morten Wiberg.

»Vi ved, at sodavandsspritten er meget populært blandt børn og unge, og markedsføringen af disse produkter går også lige til stregen. Reklamerne henvender sig ikke direkte til børn og unge, men balancerer hele tiden på kanten. Men ikke så meget, at vi vil forsøge at inddrage Forbrugerombudsmanden.

Breezerne virker forførende på piger, der ellers ikke bryder sig om øl eller vin, og det er Morten Wibergs indtryk, at nogle piger mister kontrollen, når de drikker disse produkter.

»Vi skal til at spørge nærmere på de unges drikkemønstre, som er ændret meget siden sidste undersøgelse, som er et par år gammel. Omkring jul er vi blevet meget klogere, for da har vi været ude at spørge 1500 unge om deres drikkevaner,« siger Morten Wiberg.



På sidespor. For første gang nogensinde er den årlige Uge 40-kampagne denne gang direkte rettet mod børn og unge, og det sker i erkendelse af, at danske børn ifølge internationale undersøgelser har det største forbrug af alkohol i Europa.

»Holdningen herfra er, at børn under 15 år overhovedet ikke skal drikke, og at det er de voksnes ansvar at sikre, at det ikke sker.

Markedsføringen af den funktionelle alkohol er aggressiv og pågående og efter spritfabrikkernes oplysninger målrettet de 18 til 30-årige. Men reklamerne går altså også lige i hjertekulen hos de helt unge.

Det kribler da også i Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen for at gribe ind, men han er sat ud på et sidespor af den forrige regering, der har henlagt eventuelle brud på god markedsføringsskik til en dialog mellem Fødevareministeriet og spiritusfabrikanterne. Branchen slæber jo trods alt mere end 18 milliarder kroner hjem til skattekassen om året, så der er ikke nogen grund til at træde nogen over tæerne.

»Men det er ikke med min gode vilje, at jeg bare skal sidde med hænderne i skødet,« siger Hagen Jørgensen til Børn&Unge om den lave profil i forbrugerombudsmandsinstitutionen.



Foragteligt og kanon. Flere klubpædagoger, som Børn&Unge har talt med, udtrykker frustrationer over de unges brug af sodavandssprit.

»Vi ser, at de unge drikker disse ting rundt omkring hos hinanden, og det smager jo godt, det skidt. Men jeg synes ærligt talt, at det er dybt umoralsk at prakke de unge disse drikkevaner på. Det er hårde sager, og det går ud over de helt unge, som ikke kan styre det,« siger klubleder i Tranbjerg ved Århus

Niels Øtrup.

Men hvad siger de unge selv til den nye funktionelle alkohol:

»Kanon Halvdelen af mine venner drikker breezer, når vi er til fest. De glider meget lettere ned end øl, men der er altså også nogen, der bliver rigtigt fulde. Det sker hver gang, vi holder fest, at nogen ikke kan styre den, siger 15-årige Rasmus Cederlund, der går i 1. G på Silkeborg Amtsgymnasium.

»Folk ved godt, at det er stærkt, og jeg synes, de selv må bestemme, om de vil drikke breezer. Det er o.k. at drikke det, for det er meget nemmere end selv at stå og blande gin og tonic eller vodka og juice. Og øl fylder meget nede i maven. Men breezerne er dyre, så det er alligevel begrænset, hvor meget folk har råd til,« siger Rasmus Cederlund, der selv ynder at drikke æblecider med en alkoholprocent på 5,6, eller hvad der svarer til en guldøl.

En flaske breezer koster 15 kr.



Unge klarer selv skærene

Selv om danske unge er blandt de i verden, som drikker mest, er det ganske få, som søger hjælp mod alkoholmisbrug. Men alkoholambulatorierne landet over fornemmer dog en stigende søgning hos unge, som er kommet ud i situationer, de ikke kan magte.

»Det er som regel ydre omstændigheder, som får de unge til at henvende sig. Nogle har måske kørt spirituskørsel, og andre har været involveret i voldssager eller anden kriminalitet. Vi får også henvendelser fra studievejledere, arbejdsgivere og forældre, som synes, at den unge drikker for meget og er kommet ud i en ukontrollabel situation,« siger Lis Petersen, leder af alkoholambulatoriet i Ribe Amt.

Også ambulatorierne i Vejle og Århus amter mærker en øget søgning fra de unge, men der er stadig tale om meget små tal, nemlig omkring tre procent af klientellet. Ud af de cirka 20.000 mennesker, som årligt søger hjælp mod alkoholmisbrug, udgør gruppen af 18-22-årige kun omkring 650 personer.

»Forklaringen er måske, at den traditionelle alkoholbehandling ikke henvender sig til de unge. Vi ved, at danske unge er dem, der drikker mest, og det kan derfor undre, at der ikke er flere, som søger hjælp. Men systemet er mest gearet til de habile alkoholikere i 40-års alderen, som har haft et mangeårigt forbrug,« siger lederen af Videnscenter om alkohol, Per Aastrup.

Han tror, at en del af de unge søger alternativ hjælp, hvis de kommer ud i direkte misbrug.

»Vi ved ikke ret meget om det, men nogle går sikkert til deres egen læge eller får familien til at hjælpe.«



Børn og alkohol hører ikke sammen

Børn under 15 år skal slet ikke drikke - og forældrene skal ikke under nogen omstændigheder opmuntre eller introducere alkohol for børn. Så kort lyder Sundhedsstyrelsens Uge 40-alkoholkampagne i år. Adskillige undersøgelser viser, at danske børn drikker, og at mange drikker helt igennem. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at forældre går sammen med andre forældre og formulerer en alkoholpolitik overfor børn og unge.

»Det er vigtigt, at de voksne signalerer overfor børn, at alkohol hører voksenlivet til og derfor laver nogle klare grænser og regler. Udgangspunktet er, at børn under 15 år slet ikke skal drikke, og at forældrene gennem snak i familien giver de unge nogle valgmuligheder - f.eks. at vælge alkoholen fra,« siger kampagnemedarbejder i Sundhedsstyrelsen, Morten Wiberg.

Målgruppen for årets kampagne er forældre til børn og unge i alderen 13-18 år, og den støttes af en massiv annoncekampagne og tv-spots.