UGEN DERPÅ - Fællesskabet i centrum

Hovedbestyrelsen er onsdag den 27. november samlet for at gennemgå dagsordenen for de følgende tre dages kongres og for at tage stilling til forslagene til kongresudtalelser. En sag af en vis signifikans - den handler om holdningen til Ny Løn - kommer til afstemning. Forsamlingen deler sig i to lige store blokke. Stemmefordelingen er 21-18.

Da samme forsamling i sin tid mente noget om fusionen med PMF, om mæglingsforslaget til ny overenskomst og om FTF eller LO skulle være hovedorganisation for et eventuelt fællesforbund for pædagoger og pædagogmedhjælpere, delte den sig efter samme skillelinje: lige ned gennem midten.

For mæglingsforslagets vedkommende gentog historien sig, da det i foråret var til urafstemning blandt medlemmerne. Stemmefordelingen var ved den lejlighed 56 procent for, 43 procent imod.

Tendensen synes at være, at BUPL og pædagogerne, når noget vigtigt er på dagsordenen, bare ikke kan finde fodslaget.

»Hvis BUPL skal have en fremtid, må vi stoppe med at samle på projekter, som deler organisationen og dens medlemmer. Vi er kun interessante, hvis vi er en magtfaktor, og det er vi kun, hvis vi står samlet,« påpegede Allan Baumann, et af de nyvalgte forretningsudvalgsmedlemmer, fra kongressens talerstol.



Kompromis. Hvordan det var gået, hvis de to forslag til kongresudtalelse om Ny Løn - det ene fremsat af forretningsudvalget og anbefalet af hovedbestyrelsen med nævnte 21-18 flertal og det andet fremsat af BUPL-fagforeningerne i Århus og København - var blevet båret ind i kongressalen, lader sig aldrig opklare, men sandsynligheden taler for, at det var blevet en meget tæt afstemning. Som sædvanligt.

Nu skete der imidlertid det, at der mellem de to hold forslagsstillere, i øvrigt på forbundsformand Bente Sorgenfreys sidste-øjebliks-initiativ, blev fundet et kompromis, som en enig hovedbestyrelse kunne tiltræde. Dermed undgik BUPL at få udstillet sine interne uenigheder endnu engang, ligesom forbundsformanden skaffede sig lidt spillerum i sin rolle som overenskomstforhandler. Hendes egen vurdering var nemlig, at det københavnsk-århusianske forslag, som indebar en betydelig skærpelse af BUPL's i forvejen skeptiske holdning til Ny Løn, ville kunne samle flertal på kongressen, uanset at det ikke var anbefalet af hovedbestyrelsen.



Venstredrejning. Forløbet siger noget måske afgørende om, hvor BUPL befinder sig oven på sidste uges kongres: Alle anerkender behovet for fælles optræden. Profilen er blevet skærpet. Og medlemmer af VelfærdsInitiativet - kritisk korrektiv eller, om man vil, opposition til den siddende forbundsledelse - er nu selv kommet ind i varmen.

Hvis man anlægger en traditionel synsvinkel og anerkender, at der stadig findes et venstre og et højre på den politiske skala, så kan det konstateres, at BUPL er rykket et skridt til venstre.

En tilsvarende udvikling ses i andre af de faglige organisationer for kommunalt ansatte.



Ny slags Ny Løn. Danmarks Lærerforening har i Anders Bondo Christensen fået en mere "politisk" markant formand end forgængeren, Anni Herfort Andersen. Hos Forbundet af Offentligt Ansatte har Dennis Kristensen, forhenværende DKP'er, afløst socialdemokraten Poul Winckler, og det forventes, at han også overtager Wincklers post som formand for forhandlingsfællesskabet KTO.

Hertil kommer, at Dansk Sygeplejeråds formand, Connie Kruckow, blev sat eftertrykkeligt på plads af sin kongres, da hun i foråret anbefalede mæglingsforslaget til ny overenskomst.

Der er længe til, at overenskomsten skal fornys i 2005, men som billedet tegner lige nu, bliver de kommunale arbejdsgivere mødt af et KTO, hvis toneangivende organisationer er nødt til at komme hjem med en anden slags Ny Løn end den nuværende. I modsat fald bliver de stemt ned.



Fogh gavner. At tilskrive Anders Fogh Rasmussens borgerlige regering hele æren for politiseringen af de kommunalt ansattes organisationer vil være en forenkling, for også den foregående socialdemokratisk ledede regering var temmelig "moderne" i holdningen til den offentlige sektors indretning. Men gavnlig for sammenholdet har Anders Fogh Rasmussen været.

Med en opposition, som er helt uden gejst og for det største partis vedkommende mest optaget af intern rivalisering, er der for fagbevægelsen ikke så meget andet at gøre end at træde i karakter som en politisk faktor.

Tryk avler modtryk. Efter konsensus kommer radikalisering. Det er to af de overskrifter, som står tilbage efter sidste uges BUPL-kongres. En tredje er, at i hårde tider rykker man sammen, trods politiske meningsforskelle. l



Læs desuden kongressens udtalelser på side 16-18.