Udtalelser fra kongres 2002

Global retfærdighed - også for børn

Hvert femte sekund dør et barn af sult på vores klode - en skræmmende og håndgribelig konsekvens af den eksisterende globale fattigdom og ulighed.

Alt for mange børns hverdag er præget af, at de er afskåret fra den omsorg og tryghed, vi i Danmark tager for givet. Deres hverdag er præget af slavelignende arbejdsforhold: soldater i de voksnes krige, prostitution, et liv på gaden. De levnes ikke tid og plads til leg i deres barndom, men lever et liv i fattigdom og usselhed, hvor det alene handler om kampen for overlevelse.

BUPL appellerer til, at den danske regering med udgangspunkt i FN's erklæring om børns rettigheder arbejder målrettet på at ændre disse børns virkelighed. Derfor må BUPL også tage stærkt afstand fra VK-regeringens massive nedskæringer på bistandshjælpen til verdens fattige lande. Regeringens politik viser mangel på globalt udsyn samt manglende forståelse for, at der nu er brug for, at global solidaritet og retfærdighed sættes i højsædet. Hvis den globale ulighed og fattigdom skal bekæmpes, forudsætter det både et stærkt nationalt engagement og et forpligtende internationalt samarbejde.

Målet er at skabe bedre livsbetingelser og fremtidsudsigter for børn og deres forældre i den fattige verden. Hvis det skal lykkes, må den danske regering samt den samlede danske fagbevægelse forholde sig aktivt, men kritisk til både EU, WTO og Verdensbanken. Hvis ikke vi aktivt forsøger at påvirke den dagsorden, der sættes i eksempelvis WTO, går vi de multinationale selskabers ærinde. De vil i så fald endnu lettere kunne se stort på børns rettigheder og fortsætte med at bruge børnearbejdere i produktionen.

Globalisering er ikke i sig selv en naturkraft, men en samfundsmæssig udfordring og udvikling med mange faldgruber. Vi har som mennesker derfor et stort ansvar for at præge udviklingen. Blot de sidste ti år har globaliseringen haft store konsekvenser for den økonomiske, sociale, miljømæssige og kulturelle udvikling verden over. Den positive side af udviklingen er en stigende bevidsthed om fattigdom, miljøproblemer og menneskerettigheder. Den negative handler om voksende ulighed, uklare beslutningsprocesser samt manglende vilje til at løse de globale problemer.

International regulering er en nødvendighed, f.eks. i forhold til børnearbejde, børnesoldater og børneprostitution. Nøgleordet for en mere retfærdig global udvikling er bæredygtig verdenshandel med bindende regler, som sikrer social og økonomisk udvikling, styrker miljøet og fremmer arbejdstagerrettighederne globalt. Det er essentielt at sikre de fattige landes hjemmemarkeder samtidigt med, at de har en reel handelsadgang til de rige landes markeder.

BUPL har den holdning, at udviklingen kan og skal vendes - ikke mindst for børnenes skyld. Den globale virkelighed er et klart billede på, at ulighederne ikke løser sig selv. Hvis nye generationer af børn skal opleve en mere stabil og retfærdig verden, må vi styrke den langsigtede hjælp til verdens fattigste børn. Det internationale engagement er derfor en afgørende investering i vores fælles globale fremtid.

BUPL vil tage sin særlige del af ansvaret for, at vi gennem vores internationale samarbejde får præget den globale udvikling i en mere solidarisk og retfærdig retning. Vi opfordrer den danske regering til at gøre det samme.



Ny Løn skaber ikke jubel - alternativ lønmodel på dagsordenen

De hidtidige erfaringer med det nye lønsystem har ikke skabt den vilde jubel blandt BUPL's medlemmer. Tværtimod har frustration og utilfredshed været de mest fremherskende følelser. Desuden har arbejdet med Ny Løn afsløret vigtige kritikpunkter af, hvordan lønsystemet fungerer. Arbejdet med Ny Løn har vist, at en række kommuner ikke er afklarede omkring intentionerne med Ny Løn. Derfor skal erfaringerne med Ny Løn bruges som afsæt for diskussioner om alternativer til de lønmodeller, vi kender i dag.

Vi må endvidere konstatere, at arbejdsgiverne i en række kommuner har intentioner om at anvende de aftalte lønmidler til andre formål end løn. En række arbejdsgivere forsøger ligeledes at tilsidesætte organisationernes aftaleret og ønske om at indgå forhåndsaftaler. Dette må vi tage skarpt afstand fra.

Kongressen igangsætter derfor en intern debat blandt BUPL's medlemmer om mulige alternativer til den nuværende lønmodel, der skal forelægges til behandling på den næste ordinære kongres i 2004. BUPL vil samtidig rejse debatten internt i fagbevægelsen, såvel lokalt som centralt i FTF og KTO.

For BUPL er det altafgørende, at løndannelsen fremmer den pædagogiske kvalitet og faglighed. Derfor ønsker vi ikke, at løndannelsen skal være et individuelt anliggende mellem ledelsen og den enkelte medarbejder.

BUPL's udgangspunkt for en debat for en alternativ lønmodel vil være:

- at løndannelsen skal ske efter klare principper, synlige og saglige kriterier og ikke må være baseret på arbejdsgivernes subjektive skøn

- at løndannelsen er en del af det kollektive aftalesystem, og at organisationens aftaleret på alle løn- og ansættelsesvilkår sikres

- at organisationen skal være part i alle lønaftaler for pædagoger. Individuelle lønsamtaler og individuelle forhandlinger må ikke erstatte den kollektive aftaleret

- at den alternative lønmodel tilgodeser de forskellige kulturer og strukturer på de kommunale arbejdspladser

- at løndannelsen forbliver et kollektivt og solidarisk anliggende for de offentligt ansatte

- at lønmodellen ikke medfører indbyrdes konkurrence mellem arbejdspladserne og mellem medarbejderne indbyrdes

- at lønmodellen er gennemskuelig for det enkelte medlem og langt mindre bureaukratisk

- at der ved centrale fællesforhandlinger sikres de offentligt ansatte en fortløbende reallønsfremgang og forbedrede arbejdsvilkår

- at eventuelt aftalte lønmidler til lokal forhandling sikres en udmøntningsret ved de kommunale forhandlinger. Aftalte lønmidlers udmøntning skal ikke være afhængig af de enkelte kommuners økonomi eller ensidige politiske prioriteringer

- at lønmodellen må sikre en pligt til at indgå i lokale forhåndsaftaler, såfremt den lokale faglige organisation måtte ønske det

- at medlemmernes løn hæves væsentligt.



For BUPL er det desuden afgørende, at den enkelte pædagogs realløn, pension og arbejdstid sikres ved de centrale forhandlinger.

Det er vigtigt, at samarbejdet i KTO og FTF-K giver plads til, at organisationer, fagområder og/eller brancher kan udvikle deres egne bud på lønsystemer inden for rammerne af et samlet kommunalt forhandlingssystem. BUPL samarbejder bl.a. med andre organisationer inden for det pædagogiske område med henblik på en sådan fælles lønpolitisk profil.

Ny Løn er et vilkår for arbejdet frem til OK05. Pædagogerne skal sikres den bedst mulige lønudvikling inden for disse rammer. I de lokale forhandlinger skal der derfor lægges vægt på forhåndsaftaler og det lokale økonomiske råderum. Desuden skal forhandlings- og tvisteløsningssystemet bruges aktivt og koordineret for at opnå de nødvendige forhandlingsresultater.

BUPL vil aktivt gå ind i forhandlingsfællesskabet KTO ud fra målet om, at vi samlet kan opnå bedre resultater i forhandlingerne om generelle løn- og ansættelsesvilkår, end det er muligt for den enkelte organisation.

Skal BUPL fortsat bakke op om et lokalt lønsystem, skal arbejdsgiverne vise vilje til at bruge det lokale økonomiske råderum samt etablere et smidigere forhandlingssystem og tilpasse lønsystemet til det pædagogiske arbejdsområde.



Kvalitet i arbejdsmiljøet

Pædagoger har grund til at være stolte af deres indsats for at opretholde en vigtig del af det danske velfærdssamfund - en væsentlig del af ansvaret for børn og unges udviklings- og opvækstbetingelser. Pædagogernes arbejdsmiljø har stor betydning for dette arbejde.

De kommunale arbejdsgivere har et stort ansvar i at fastholde pædagogernes engagement og glæde ved deres arbejde. Meget tyder på, at det går i den forkerte retning.

Kommunernes personalepolitik og økonomiske vilkår for driften sammenholdt med de stadigt flere opgaver, der skal udføres i institutionerne, vil medføre et dårligere psykisk arbejdsmiljø med bl.a. mere stress til følge.

- Der er indgået en kommuneaftale, som gør det umuligt at kvalitetssikre arbejdsmiljøet

- Regeringens skattestop betyder forringelser, der ligeledes rammer både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.



Konsekvensen har vi allerede set i form af nedskæringer på daginstitutionsområdet i over halvdelen af landets kommuner.

Siden regeringsskiftet i november 2001 er der yderligere sket det:

- at der er blevet skåret kraftigt ned i arbejdstilsynet

- at den planlagte BST-tilslutning er sat i bero

- at der er åbnet for, at der kan laves aftaler, der sætter arbejdstilsynet uden for indflydelse.



BUPL må på det kraftigste opfordre beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til at lytte til medarbejderne og eksperterne, der enstemmigt siger, at et godt arbejdsmiljø kræver god og uvildig rådgivning. BUPL opfordrer til, at beskæftigelsesministeren sætter fornyet gang i udbygningen af BST, således at daginstitutionsområdet tilsluttes snarest.

BUPL opfordrer herudover til, at beskæftigelsesministeren sikrer den nødvendige uafhængige kontrolinstans med tilstrækkelige ressourcer til at gribe ind.

BUPL mener, at de aktuelle besparelser ved det faldende børnetal i institutionerne skal anvendes til at få forbedret de fysiske rammer samt få bedre sammenhæng mellem institutionernes ressourcer og opgaver til gavn for både kvaliteten, det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Opfordringen til kommuner, regering og Folketingets partier skal derfor være:

- Tag ansvaret for pædagogernes arbejdsmiljø lige så alvorligt, som pædagogerne tager deres ansvar for børnene alvorligt.



Nej til krig og terror

Verden er "skrumpet" de seneste årtier, så vi kan alle komme til at mærke, hvis verden er i ubalance. Især hvis denne ubalance slår ud i voldsomme konflikter i form af terror, borgerkrig eller krig mellem stater.

Øen Bali i den modsatte ende af verden tiltrækker unge, der håber at finde et lille paradis i nogle ferieuger. Pludselig sprænges her en lørdag aften midt i en velbesøgt restaurant flere bomber, som dræber knap 200 unge, der er samlet for at have en rar aften. Tre af de dræbte og adskillige sårede er unge fra Danmark.

Folk er samlet til en teateraften i Moskva. Pludselig bliver teatersalen erobret af en stor gruppe terrorister fra Tjetjenien. Et par døgn senere slutter gidseltagningen. Ikke bare gidseltagere, men også over 150 gidsler bliver dræbt på grund af den nervegas, de russiske sikkerhedsstyrker anvender.

Vi kan ikke længere zappe væk fra uhyggelige begivenheder og tro, at de ikke vil kunne berøre os. Både blandt børn, forældre og kolleger møder vi mennesker, der har måttet flygte. Kurdere fra

Irak, der blev terroriseret af Saddam Husseins regering. Palæstinensere der er flygtet som følge af israelsk undertrykkelse. Eller afghanere, for hvem det lykkedes at komme væk fra det nu væltede Talibanstyre, som gjorde tilværelsen næsten ubærlig især for kvinder og piger.

En ny krig truer ved den Persiske Golf. Krigen skal atter engang demonstrere USA's magt på verdensplan og fastslå deres kontrol med regionens olieressourcer.

Krig, vold og ødelæggelse kan ikke retfærdiggøres. Det vil som i alle tidligere krige være den civile befolkning, der rammes, og ikke magthaverne. Det vil atter engang sætte en fredelig verdensudvikling årtier tilbage.

Dialog og fredelig sameksistens bør løse op for de store udfordringer, vi globalt står overfor. Krig som middel til at skabe udvikling og demokrati og oplysning er ikke det middel, verden eller Mellemøsten har brug for. Internationale konflikter bør og skal løses med politiske og demokratiske forhandlinger og beslutninger.

For BUPL er det vigtigt, at det internationale samfund står sammen i bestræbelse på at gøre verden mere demokratisk og mere fredelig. FN og andre internationale organisationer skal spille en central rolle i at skabe fred, således at vi ikke overlader det til stormagter egenhændigt at dirigere verdens gang. FN er i øjeblikket den verdensorganisation, der kan bruges. Men det gøres ikke alene i FN. Det er samtidig nødvendigt med et folkeligt engagement for freden og mod krigen. BUPL vender sig derfor mod krigen mod Irak og opfordrer den danske og internationale fagbevægelse til at engagere sig i kampen for fred og mod terror.



Velfærden og det pædagogiske arbejde er under pres

VK-regeringens ideologiske mantra om frit valg på alle hylder, dens golde ønske om mere markedsorientering og fastholdelsen af det famøse skattestop skader instutionernes kvalitet og forringer drastisk muligheden for at løfte den pædagogiske opgave. Senest er denne politiske og økonomiske kurs blevet understreget med indholdet af - og prioriteringerne i - finanslovsforliget for 2003 med Dansk Folkeparti.

Danmark har råd til velfærd. BUPL finder det derfor forkasteligt, at VK-regeringen på den ene side taler meget om, at den sociale arv blandt børn og unge skal brydes, og på den anden side - på grund af skattestoppet - fører en økonomisk politik, som også fremover vil være ensbetydende med store nedskæringer i institutionerne. Og den barske realitet er, at institutionerne i forvejen er skåret ind til benet.

Alene i 2003 vil langt over halvdelen af kommunerne foretage egentlige nedskæringer på området. BUPL finder, at den økonomiske politik står i skærende kontrast til den kendsgerning, at Danmark er et af verdens rigeste lande.

BUPL tager kraftigt afstand fra ophævelsen af anciennitetsprincippet, der betyder, at børn af bl.a. ledige og bistandsklienter bliver sat bagerst i køen til daginstitutionspladser. Det viser med al tydelighed VK-regeringens sande sociale hensigter: Lige muligheder i livet og solidaritet spiller ingen rolle. Det gør derimod den stærkes ret og systemets behov.

Der er brug for at sætte fokus på lighed og arbejde med de negative virkninger af den sociale arv. Det er en kolossal opgave, der kun kan løses i samarbejde med andre og med tilførsel af flere ansatte pædagoger og kontinuerlig efter- og videreuddannelse.

BUPL har derfor i en netop offentliggjort velfærdsredegørelse dokumenteret behovet for og fremlagt konkrete forslag til en mere fremtidsorienteret udvikling af institutionerne, hvor der både foreslås et stærkere fokus på den sociale arv og en forpligtende kvalitetsmæssig udvikling af institutionerne, således at børnenes udvikling og den pædagogiske faglighed bliver understøttet langt stærkere, end det er tilfældet i dag.

Sikringen af fremtidens velfærd begynder i barndommen. Skal den danske velfærd udbygges og styrkes, forudsætter det den fornødne politiske vilje til at prioritere ud fra mere langsigtede hensyn. Det handler eksempelvis om at skabe det nødvendige økonomiske råderum for børn og unges hverdag og opvækst i institutionerne.

Samtidig sikrer institutionerne et effektivt arbejdsmarked. Nye undersøgelser dokumenterer, at et udbygget og velfungerende institutionsområde har en central betydning for beskæftigelsen og dermed for den samfundsmæssige vækst. En udbygning og styrkelse af institutionerne skal derfor ikke ses som en udgift, men derimod som en investering og en sikring af fremtidens velfærdssamfund.



Beskæmmende besparelser på børn- og ungeområdet.

Institutionerne og dermed hovedparten af landets børn og unge er blevet de første synlige tabere på grund af det firkantede og golde skattestop.

BUPL tager på det kraftigste afstand fra de massive kommunale besparelser på institutionsområdet. Besparelser som også har medført stor kritik fra forældre, ansatte og faglige organisationer mange steder i landet.

I en nylig undersøgelse har BUPL og PMF dokumenteret, at langt over halvdelen af landets kommuner skærer længere ned på området i 2003, end det faldende børnetal begrunder. Ifølge Indenrigs- og Sundhedshedsministeriet sparer kommunerne samlet set godt en 1/2 mia. kr. på området.

Nedskæringerne på børneområdet er de værste, vi har været vidne til gennem mange år, og skal også ses i sammenhæng med de store merindskrivninger og forringelser, der er en følgevirkning af pladsgarantien. Der er simpelthen tale om dårligere forhold for børn, unge, forældre og pædagoger.

Da BUPL i sommer opfordrede Kommunernes Landsforening til ikke at indgå en aftale med VK-regeringen om kommuernes økonomi for 2003, handlede det netop om, at vi frygtede, at VK-regeringens skattestop ville medføre, et voldsomt pres på den kommunale velfærd - ikke mindst på daginstitutionerne.

BUPL skal på den baggrund kraftigt opfordre VK-regeringen til at ophæve skattestoppet, inden det ødelægger hele børne- og ungeområdet.

De massive besparelser står ligeledes i stærk kontrast til det brede ønske i samfundet - også blandt politikere - om, at daginstitutionerne skal spille en endnu mere aktiv rolle i forhold til en

forebyggende indsats, så flest mulige børn får en god start på livet.

BUPL opfordrer til, at der findes de nødvendige penge til, at daginstitutionerne kan løfte det nødvendige pædagogiske arbejde i forhold til at bryde den negative sociale arv.