Udsatte børn: Tidlig indsats virker

Det har en positiv effekt på de socialt udsatte børn, hvis man styrker den pædagogiske indsats over for alle børn. Det viser forskningsprojektet 'Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge - indsats og effekt' (HPA-projektet). Her har man igennem to år styrket pædagogernes handlekompetencer i 30 daginstitutioner, hvor forskere har hjulpet pædagogerne til at implementere en ressourcefokuseret, inkluderende indsats.

Dokumentationen for effekten er klokkeklar:

Da projektet startede, var der 150 socialt udsatte børn ud af 1500 observerede børn i 30 institutioner. Da projektet sluttede, var antallet af udsatte børn faldet med op til 70 procent.

I projektet er der satset på, at man gennem tilførsel af fælles viden, udvikling af fælles begreber og en forstærket indsats udviklet i institutionerne kan reducere de udsatte børns vanskeligheder generelt og styrke deres kompetencer på udvalgte områder.

Og det har vist sig at holde stik.

Det er forsker Bente Jensen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der sammen med et forskerhold og pædagoger fra Århus og Hvidovre i løbet af to år har gennemført det omfattende forsknings- og udviklingsprojekt.

Resultatet er fremkommet ved, at der er arbejdet med projektets intervention i 30 forskellige institutioner. Samtidig har man haft 30 referenceinstitutioner fra de samme kommuner, som ikke har lavet den specielle indsats. Ved at screene alle 3000 børn i de 60 institutioner tre gange i forløbet, har det været muligt at måle en effekt i de institutioner, hvor man har sat en særlig indsats i gang.

"Vores ærinde har været at finde ud af, hvordan udsatte børns livschancer kan oprustes via en indsats i almentilbuddet, og hvordan vi kan få dem op på niveau med de andre børn. I stedet for kun at kigge på det enkelte udsatte barn og sætte ind der, har vi set på, hvordan man kan højne det samlede gennemsnit og samtidig nå de allermest udsatte. Det er lykkedes, og det er et meget vigtigt skridt for at løse problemerne med negativ social arv," siger hun.

Indsatsen har været gavnlig både for den store gruppe af 'almindelige' børn og for børn fra socialt belastede familier. Men gabet mellem de to grupper af børn er ikke forsvundet. Det betyder, ifølge Bente Jensen, at en særlig indsats virker, men at det er svært at reducere gabet mellem midterbørnene og de svage børn, hvilket indikerer, at daginstitutionerne især er gode for middelklassens børn.



Giv pædagogerne fred. En klar forudsætning, for at en massiv indsats skal virke, er ifølge Bente Jensen, at lederne evner at inddrage hele personalegruppen i arbejdet, sådan at en satsning bliver et fælles anliggende for hele institutionen. Desuden skal institutionen i den periode, hvor de arbejder med den særlige indsats, have fred til at gøre det. Pædagogerne skal ikke overhældes med en masse andre projekter, som de også skal deltage i.

Og så skal de bakkes op af kommunen.

"Hvis samspillet mellem leder og personale ikke er i orden, kan man godt opgive at gøre en indsats, som vi taler om her. Det går rigtig godt de steder, hvor lederen har mange års erfaring, både som leder og som leder i den pågældende institution. For så har man fået skabt en fælles kultur, en læringskultur og en interesse for udvikling," siger hun.

Få og mangelfulde ressourcer i institutionerne ser til gengæld ikke ud til at have en effekt på resultatet. Det viser sig mere at være den subjektive oplevelse af, at man er alt for presset til at kunne lave en særlig indsats, der påvirker pædagogerne i negativ retning.

"Det betyder, at det handler om prioritering. Selv der, hvor vi ser en rigtig god implementeringsstrategi og god proces, siger pædagogerne, at de ikke har haft optimale forhold, og at kommunen har presset dem med andre projekter. Men det har de prioriteret sig ud af, fordi de ville være med. Har man vilje og evne til at tage kontrol og organisere, giver det bonus," siger Bente Jensen.



Ikke tidligere vist. Hvis der ikke sættes ind over for den udsathed, som stammer fra børnenes opvækst, fortsætter deres vanskeligheder op gennem skole, uddannelse og voksenliv. Derfor er en tidlig indsats i dagtilbud nødvendig, mener Bente Jensen.

Projektets tænkning er, at man skal se på børnenes ressourcer. Man skal se udsathed som en social problemstilling og ikke som barnets problemstilling. Hvis man anlægger et individsyn, retter man indsatsen mod det enkelte barns fejl og mangler. Hvis man derimod vælger et inkluderende syn, vil man lægge op til en pædagogik, som styrker barnets ressourcer og kompetencer, mener Bente Jensen.

"Vi har kaldt det at arbejde på to spor: Individsporet er barnets kompetencer, og institutionssporet er at se og modarbejde eksklusion og derefter vende indsatsen mod inkluderende læringsmiljøer. Alle taler om udsathed, men problemet er at få substans på, dvs. hvornår det sker, hvornår vi ser det, og hvad vi kan gøre for at afhjælpe det," siger hun.

I Danmark har det ikke tidligere været dokumenteret, at en tidlig, massiv indsats batter i forhold til de udsatte børn. Kun enkelte, mindre amerikanske undersøgelser med få deltagere og med en meget massiv intervention i børnenes liv har bevist, at en tidlig indsats virker og er langtidsholdbar.

"Vi har forsøgt at se, om vi kan finde den samme effekt ved at lave en indsats i det almene danske dagtilbud. Indtil videre kan vi jo se, at korttidseffekten i hvert fald er der," siger Bente Jensen.