Udlicitering - ISS giver op

Det er ikke så let at tjene penge på børnepasning som på rengøring. Efter tre et halvt år som børnepasser har ISS givet op. Beslutningen kommer efter et katastrofalt efterår, hvor ISS CarePartner mistede otte af de 14 daginstitutioner, som rengøringsgiganten havde kontrakt på. Det var kommunerne Assens og Farum, som hver havde fire daginstitutioner udliciteret, der havde fået nok af besværet med ISS og opsagde samarbejdet.

Søren Gaardboe, direktør i ISS CarePartner, lyder som en bitter mand, når han skal forklare, hvorfor rengøringsmastodonten ikke længere skal passe børn:

»Der er flere facetter i det. Den politiske debat, der har været om børneområdet og udlicitering, har selvfølgelig påvirket beslutningen. Vi har proppet mange udviklingspenge i det her, fra vi startede projektet op, og har forsøgt at se, om vi kunne lave et bedre koncept inden for børn- og ungeområdet, men det eneste, vi får ud af det, er at blive svinet til i aviserne og få bad-will ud af det,« siger Søren Gaardboe til Børn&Unge.



Flop. Da ISS den 3. august 1998 åbnede sin første daginstitution, Gemsevejens Børnehus i Skovbo Kommune, var det planen, at de udliciterede daginstitutioner skulle konkurrere med de kommunale på kvaliteten. Med et grydeklart pædagogisk koncept baseret på Reggio Emilia, gode rammer og nytænkning skulle succesen være hjemme. Penge til aktionærerne skulle tjenes på stordrift og tilkøbsydelser.

Men tilkøbsydelserne floppede. Forældrene ville ikke betale for at få pædagogerne til at vaske tøj. Stordriften blev heller aldrig til noget, selv om ISS for halvandet år siden pralede med at have fået henvendelser om udlicitering af daginstitutioner fra 75 kommuner. Kun syv kommuner turde binde an med ISS som børnepasser.

Samtidig tårnede problemerne sig op for ISS: Forældrene var utilfredse med, at institutionerne ikke kunne leve op til ISS' fine løfter, forældrebestyrelser og pædagoger klagede over manglende indflydelse, og administrationen var kaotisk og stjal ledernes tid. Flere ISS-institutioner fik et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

ISS blev aldrig et alternativ til det kommunale pasningstilbud.

»Vi har følt, at ISS har gjort ligesom kommunen, og måske endda kommunen minus ti procent eller fem procent,« sagde Flemming Oppfeldt (V), nu forhenværende formand for skole og fritidshjemsudvalget i Farum Kommune, da Farum i oktober opsagde kontrakten med ISS.

ISS fik aldrig greb om den vanskelige metier, det er at drive daginstitutioner.



BUPL ødelagde det. Søren Gaardboe erkender, at ISS har haft problemer med at drive daginstitutioner:

»Selvfølgelig har vi også haft problemstillinger, det har jeg jo også indrømmet hver gang - administrative problemstillinger. Men nu har jeg hørt, at i kommunale børnehaver, blandt andet der hvor min egen søn går, har de også problemer med administrative ting. Så jeg tror ikke, vi er hverken værre eller bedre på det område end de kommunale institutioner. Men fordi vi var en privat leverandør, så bliver det utrolig politisk betændt,« siger Søren Gaardboe.

Det er især BUPL's modstand mod udlicitering, der har ødelagt ISS' forretning, påpeger en pressemeddelelse fra rengøringsgiganten: "Når en af de nærmeste samarbejdspartnere, i dette tilfælde BUPL, klart melder ud, at børnepasning skal tilbage i kommunalt regi - er det meget svært at drive daginstitutioner til de flestes tilfredshed," står der i pressemeddelelsen.

På BUPL's kongres i december 2000 vedtog de delegerede, at BUPL skal arbejde for, at udliciterede daginstitutioner skal tilbage i kommunalt regi. Det fik åbenbart ISS' projekt til at kuldsejle, selv om ISS på det tidspunkt havde drevet daginstitutioner i næsten to et halvt år.

Søren Gaardboe:

»Det er klart, at vi har følt os generet af BUPL, specielt fordi man har taget en kongresbeslutning om, at man vil arbejde imod al udlicitering. Vi ved godt, hvor den er møntet hen. Og vi mærkede det meget i Assens, for næsten uanset hvad vi gjorde, mødte vi modstand,« siger Søren Gaardboe.

Bente Sorgenfrey, forbundsformand for BUPL, mener ikke, at BUPL har skylden for ISS' fiasko.

»Jeg tror, det er en lidt enkel forklaring, men det er altid rart, at en faglig organisation betragtes som værende en, der har en styrke til at flytte på nogle ting. Kongresbeslutningen har selvfølgelig skærpet BUPL's profil, men BUPL's profil er også blevet skærpet i kraft af, at vi har opdaget, at der har været nogle problemer i ISS' institutioner, hvor vi har haft en stor utilfredshed, fordi vores medlemmer har haft nogle dårlige arbejdsbetingelser,« siger Bente Sorgenfrey.

Så BUPL's kongresbeslutning har ikke væltet ISS?

»Nej, det oplever jeg ikke. Det er klart, at der skal findes en syndebuk, og det kan være svært at se indad og se, at man selv måske har løftet opgaven dårligt. Det er lettere at give os andre skylden.«



Udlandet kalder. Søren Gaardboe påpeger, at ISS fortsat vil passe børn, men nu bliver blikket rettet mod udlandet.

»Der er andre lande, der skriger efter, om ikke godt vi vil starte institutioner op i de lande. Vi driver allerede nogle institutioner i Finland i dag uden problemer. Hvis man føler, at vi bliver svinet til i Danmark over, at en enkelt regning ikke er blevet betalt ovre i en institution i Assens, så er det klart, at vi hellere vil bruge vores ressourcer der, hvor vi er velkomne,« siger Søren Gaardboe, der ikke vil sige noget konkret om, hvilke lande der har henvendt sig til ISS.



Chef vil fortsætte. Selv om ISS nu opgiver driften af daginstitutioner, er det ikke sikkert, at de sidste seks institutioner, som ISS havde kontrakt på, kommer tilbage i kommunalt regi. Susanne Falk, der netop er blevet forhenværende udviklingschef i ISS CarePartner, har tilbudt at købe ISS' kontrakter for at drive de seks institutioner videre i sit eget nystartede selskab TiTiBo-gruppen. Navnet står for Tid Til Boern.

»Jeg vil stå som garant for, at de fortsætter på de betingelser, som de har haft hele tiden,« siger Susanne Falk, som har oprettet TiTiBo-gruppen som et anpartsselskab, hvis formål udelukkende er at drive de seks institutioner videre.

Lige nu afventer Susanne Falk svar fra kommunerne Skovbo (to institutioner), Tørring-Uldum, Lyngby-Taarbæk, Slangerup og Bramsnæs, hvor kommunalbestyrelserne skal tage stilling til, om Susanne Falks virksomhed skal overtage driften.

»Men jeg ved ikke så meget endnu, for kommunerne skal først beslutte sig. Af samarbejdsaftalerne mellem ISS og kommunerne fremgår det, at kommunerne skal godkende en overdragelse til tredje part, og det er TiTiBo-gruppen i denne sammenhæng,« siger Susanne Falk, der først forventer at have svar fra alle kommuner i løbet af en måned.

Borgmesteren i Slangerup Kommune, Bent Lund (V), har allerede meldt ud, at han er positivt stemt overfor Susanne Falks projekt.

De seks institutioner er alle etableret af ISS, og derfor er Susanne Falk ikke bekymret ved at overtage driften.

»Det er vores egne institutioner, ikke nogen, vi har overtaget, så alle medarbejderne har valgt det koncept, vi har. Der er ikke nogen modsætninger der. Det gør jo tingene så dejligt nemme,« siger Susanne Falk. Hun tilføjer, at TiTiBo-gruppen mindst skal drive fire institutioner, for at det kan løbe rundt økonomisk.