Tyranniseret af generthed

Uden for spejderhytten ligger fem lyserøde flyverdragter. Inden for buldrer en tykmavet brændeovn og varmer de fem piger, der ligger på gulvet og tegner koncentreret.

Blandt pigerne ligger Dorte Johansen, meritstuderende og tovholder på et projekt for gruppen af stille piger i skovbørnehaven Myretuen i Ullerslev på Fyn.

Myretuen er normeret til 47 børn og ligger på en stor naturgrund på størrelse med en fodboldbane. Her er plads til store armbevægelser, men hos en gruppe piger herskede stilheden. Da Dorte Johansen skulle lave et pædagogisk projekt i forbindelse med sin uddannelse, blev Projekt Kærligt Spark sat i værk for den lille gruppe piger, der er fra tre til fem år. Dorte Johansen valgte at arbejde med de stille piger, fordi hun kunne se, at pigerne trængte til et skub.

Tilbage i spejderhytten bliver tegninger vist frem og sammenlignet, mens pigerne taler ivrigt i munden på hinanden. Sådan har det ikke altid været. Før var pigerne tyranniseret af generthed. Nu har de fået modet til at råbe højt, så højt, at de skal øve sig i at vente på deres tur til at få ordet.

"Jeg er overrasket over, hvor meget pigerne har fået ud af projektet. Jeg havde forberedt mig på, at jeg skulle hive ordene ud af dem, men rent faktisk er det sådan, at jeg skal tildele dem taletid," griner Dorte Johansen, der mener, at den største pædagogiske gevinst ved projektet, der kørte i to måneder, er, at hun og de andre ansatte nu ved meget mere om pigerne, og hvad de kan.

"Når der er personalemøde, byder jeg ind med helt ny viden om den enkelte pige. Det giver et mere nuanceret billede af, hvad vi kan forvente af pigerne og hvilke problemer de måske har, for eksempel hvis de har udtaleproblemer. Vi kan være slemme til at tænke i store grupper i en travl hverdag, og der kan de stille piger gemme sig," mener Dorte Johansen, der færdiggør sin merituddannelse dette forår.

Nye lege giver status. Projekt Kærligt Spark har taget udgangspunkt i at skabe en tryg ramme for pigerne væk fra resten af børnegruppen. Projektet har vakt interesse hos de andre børn, og det har Dorte Johansen brugt helt bevidst til at skabe status i børneflokken.

"Pigerne bliver spurgt af de andre børn: 'Skal I i pigeklub i dag?' Når de kommer tilbage, spørger de andre, hvad de har lavet. Det giver pigerne et skær af at være noget særligt," fortæller hun.

Pigerne har gennem projektet lært nye lege, og det giver status i børnegruppen, fordi pigerne automatisk indtager førerpositionen, når reglerne for de nye lege skal forklares og leges. En leg, der er populær blandt alle børnene, er 'ført blindebuk', hvor den ene har bind for øjnene, og makkeren giver sproglige instrukser om, hvor de skal hen. Sprogligheden har været i fokus, og det er da også der, Dorte Johansen har fundet sin primære inspiration til projektet.

"Pigerne trængte til et kærligt spark. Mange af dem talte meget lavt, eller også talte de kun med deres krop. De havde brug for at sætte ord på og stole på, at det, de sagde, også blev hørt," siger hun.

Dorte Johansen har pløjet bog efter bog igennem for at finde teorier og metoder, som hun kunne bruge i sit projekt.

"Jeg fandt ud af, at der ikke rigtig er noget at hente, når det gælder stille piger i børnehavealderen. Det overraskede mig, for det handler om at sætte tidligt ind. Vi har tre piger i gruppen, der snart skal i skole. Hvis de skal slås med generthed oven i lektier og nye venner, bliver skolestarten ekstra svær, og det kan undgås."



Viden gør os bedre. Tegningerne er færdige, pigerne lægger dem i en bunke og springer på strømpesokker ud til støvler og flyverdragter. De løber op til de to skurvogne på den store naturgrund. Dorte Johansen råber, at de skal følges ad, og de stopper modstræbende op for at vente. Der er ikke meget stille pige at spore i pigernes ivrige løbetur.

"Det er skønt at se, at pigerne får noget i pigeklubben, som de tager med sig, når de går ud og er blandt de andre børn i børnehaven. Deres sikkerhed og lyst til at tale forsvinder ikke, heldigvis," fortæller hun.

Naturgrunden har både kælkebakke, klatretræer og båltelt. Oppe i skurvognen skal der gøres klar til sovebørnene.

Dorte Johansen fisker madrasser og dyner frem. Pædagog og kollega Kim Calow kommer forbi og springer ind i samtalen.

"Enhver børnehave med respekt for sig selv bør lave et projekt for de stille piger. Vi kan ikke støtte op om børn, når vi ikke ved nok om dem. Når Dorte for eksempel fortæller om en pige, at hun tør sige noget og sagtens kan række fingeren op, er det en ny side af et barn, som vi kan bruge i forældresamtaler. Jo mere vi ved om børnene, jo bedre kan vi give dem en støtte, der passer til deres behov. Vi finder ud af, at virkeligheden ser anderledes ud i nye rammer, og det er sundt for vores praksis," lyder indsparket fra Kim Calow, før han smutter ud på legepladsen igen.

Udenfor er pigerne løbet op til fyrreskoven på grunden. Flere af de andre børnehavepiger er kommet til. Lyserøde flyverdragter smutter nu ind og ud mellem træernes stammer. En pige er kravlet op i et fyrretræ helt ud på de tynde grene, de gynger, mens hun balancerer højt til vejrs med udsigt over hele Myretuen.



Det Kærlige Spark

Målet:

• At bruge organiseret leg som et trygheds­skabende redskab for pigegruppen.

• At skabe et gruppetilhørsforhold og opmuntre pigerne til nye relationer.

• At udvide pigernes ordforråd og lyst til at tale.

Ramme:

• Et fast ugentligt møde væk fra resten af børne­havegruppen i to måneder.

Metode:

• Inspireret af Silent Power - et århusiansk projekt for stille piger mellem 15 og 20 år

• Sprogstimulerende aktiviteter.

Rekvisitter:

• Den hemmelige kuffert fyldt med tegninger og billeder af pigerne fra pigeklubben.

• En personlig og hemmelig bog til hver af

pigerne, hvor de sætter ord på deres eget

humør med en glad eller en sur smiley før og efter pigeklubben.

• Malede ansigter på paptallerkener bruges som masker, der sprogliggør, hvordan man ser ud, når man er ked af det, sur eller glad.

Besøgsbamse:

• Pigerne får på skift Bamse med hjem i weekenden, navngiver den og tager billeder af den sammen med familien og fortæller på næste møde, hvad de har lavet sammen.

Lege :

• Pigernes egne impulser og forslag.

• Rim, remser og sanglege med mange gen­tagelser.

• Billedlotteri.

• Tørklæde for øjnene i par.