TV-skandalen fra Mors; Vi er blevet sværtet

BUPL er i krise. Ikke den første i historien, men formentlig den værste. De seneste par måneder er der skrevet og sagt mere grimt om BUPL end nogensinde før. Dårlig omtale er tidligere forekommet. Der var for eksempel affærerne med den ulovligt nedrevne fægtehal på Østerbro og sommerparken i Nordsjælland, men her var det primært pædagogernes pensionskasse, PBU, og Kurt Jensen, kassens daværende entreprenante næstformand, som fik på hattepulden. Nu er det BUPL selv, der befinder sig i krydsild. Beskydningen kommer fra forargede medlemmer og fra en presse, som i sagen om gyldne håndtryk til tre chefer og BUPL-politikernes egne vilkår ser det endegyldige bevis på, at fagbevægelsen er en moralsk og etisk anløben institution i samfundet.

Det brændende spørgsmål er, hvordan BUPL kommer videre herfra. Og især, hvordan medlemmernes tillid til BUPL bliver genskabt. Er der hjælp at hente noget sted?

Ja, måske på limfjordsøen Mors. Her har man gjort sig en hel del smertelige erfaringer med dårlig presseomtale, og på det allerseneste også med, hvordan den håndteres, så man kommer ud på den anden side med æren så nogenlunde i behold.



Janteloven. Nedsættende omtale har været et vilkår, siden forfatteren Aksel Sandemose i 1933 i romanen En Flygtning krydser sit Spor formulerede Janteloven. Dette vores eneste verdenskendte lovgivningsværk taler om småtskårne og indeklemte mennesker i små samfund, men forstås også som sindsbilledet på en eksakt by. Jante og Nykøbing Mors, som var Sandemoses fødeby og referenceramme, blev ét.

Andre ulykker fulgte efter.

Noteret blev det, at Fremskridtspartiet havde sin højborg på Mors, og hvor fedt var det?

Mors fik navnet "gylleøen" hæftet på sig, fordi øen på et tidspunkt havde den højeste koncentration af (slagte)svin i Danmark. Noget af Danmarks bedste landsbrugsjord blev brugt til at hælde gylle ud over. De må ikke være for kløgtige, de morsingboer, var de fleste vist enige om.

Godt, hverken for omdømmet eller en i forvejen anstrengt økonomi, har det næppe heller været, at krejlere af Låsby-Svendsens type i stor stil er begyndt at købe nedlagte landbrugsejendomme op og leje dem ud til tilrejsende bistandsmodtagere, hvis forsørgelse kommunen derefter hænger på.

Jantelov, Fremskridtspartiets højborg, gylleø og nu også tabernes ø. Kan det blive tungere?

Morsingboerne - derboende såvel som vi eksilerede - troede det ikke muligt, men skulle blive belært om noget andet, da Danmarks Radio 25. november sidste år blændede op for "Det tager børn da ikke skade af" - en såkaldt dokumentarudsendelse om privat børnepasning på Mors. En halv time efter udsendelsen var der indløbet en snes politianmeldelser mod en kvindelig puljepasser, som angiveligt skulle havde slået på/tjattet til et barn, samt mod Morsø Kommune for at have forsømt sin tilsynsforpligtigelse.

Altså virkelig grimme sager.



Et falsum. Socialdemokraten Egon Pleidrup Poulsen, tidligere lokal SiD-formand og siden 1996 borgmester i Morsø Kommune, er stadig harmdirrende.

"Hvis DR i dagene efter udsendelsen havde haft licenser i løssalg, var der ikke blevet købt ret mange her på Mors. Folk vidste enten instinktivt eller af egen erfaring fra brugen af puljeordningerne, at der var tale om et falsum," siger Egon Pleidrup Poulsen.

At det i dag er Danmarks Radio, som er i defensiven og må undskylde og beklage, fordi det viste sig, at udsendelsens plot - sekvensen med barnet, som bliver slået på/tjattet til - var en konstruktion, og at de medvirkende var lokket til at deltage i udsendelsen under falske forudsætninger, er selvsagt et plaster på såret, men borgmester Egon Pleidrup er ikke tilfreds endnu.

"Vi er blevet sværtet. Denne ene udsendelse har ødelagt mere for os, end 30 positive historier kan rette op på. Jeg kræver som minimum, at Danmarks Radio laver en ny udsendelse, som beskriver, hvad dårlig journalistik har kostet Mors, og at den skal sendes i prime time," siger borgmesteren, som også et træt af, at socialminister Henriette Kjær (K) deltog i fordømmelsen af forholdene på Mors uden at have sat sig ind i sagerne.

"Vi har puljeordninger af den ene grund, at det er et billigt supplement til daginstitutionerne. Havde vi råd, ville vi have indrettet os anderledes, for det er jo indiskutabelt, at der er sammenhæng mellem folks uddannelse og kvaliteten af arbejdet," siger Egon Pleidrup Poulsen, en af hovedkræfterne i Det Skæve Danmark, der er en sammenslutning af udkantskommuner, som argumenterer for en udligningsreform, så der føres flere midler fra de velhavende hovedstadskommuner til de fattigere fortrinsvis vestdanske kommuner.



Mental styrke. Med et lån fra TV-udsendelsen Hammerslag vil Børn&Unge vide, hvor Mors' omdømme befinder sig på en skala fra 1 til 5.

"Højere, end hvis vi ikke havde reageret på den skandalisering, vi blev udsat for," mener borgmesteren.

Dagen efter udsendelsen blev der udarbejdet en handleplan, kommunalbestyrelsen blev kaldt sammen ekstraordinært, Socialministeren fik en grundig, skriftlig orientering, der blev truffet politisk beslutning om at skærpe tilsynet med puljeordningerne, og så gik man ellers i gang med at researche på selve TV-udsendelsen.

"Vi overvejede at gå til presseankenævnet, men det opgav vi. Der ville gå to år, før der forelå en afgørelse. Fik vi medhold, ville det blive omtalt med to linjer i den sene TV-avis. Tabte vi til gengæld, ville "Det tager børn da ikke skade af" med garanti blive genudsendt i bedste sendetid,"

Noget andet skete også.

"Der er en stor mentale styrke i vores ø-kultur. Når noget går os imod, rykker vi tæt sammen."



Djævleøen. Nede om hjørnet på Restaurant Morsø - byens i særklasse bedste værtshus - behøver man bare henkastet at sige, "det tager børn da ikke skade af", så går snakken.

Gæsterne er fly forbandende på journalister i almindelighed, og Danmarks Radio i særdeleshed. Der er dem, der mener, at det der BUPL-noget må have haft en finger med i spillet, hvor de så har fået den opfattelse fra. Faktisk var der en observant og tænksom medarbejder i forbundshuset på Blegdamsvej, som syntes, at "volds-sekvensen" så mistænkelig sammenklippet ud, og som i øvrigt kendte den vidtløftige side hos en af udsendelsens ansvarlige. Derfor deltog BUPL ikke i det almindelige råbekor, men nøjedes med at udtale kritik af, at Morsø Kommune forsømte tilsynet med puljeordningerne.

En nuance, som det er svært at finde ørenlyd for. Morsingboerne er vrede, men ikke helt så vrede som de har været. Egon Pleidrup Poulsen har formentlig sikret sit genvalg som borgmester med sin dygtige styring af en krise, som tegnende fuldstændig ødelæggende for Mors' gode navn og rygte.

Ingen gør sig dog illusioner. Sagen har skadet, selv om det er lykkedes at tilbagevise de værste urimeligheder.

Som en af gæsterne siger til Børn&Unge: "Hvis de ikke vidste det i forvejen, så ved alle danskere nu, hvor Djævleøen ligger."



Læs om den journalistfaglige kritik af TV-udsendelsen "Det tager børn da ikke skade af" på www.journalisten.dk, klik på artikelarkiv, derefter årgang 2004 og nummer 1.



Når de selv skal sige det

Morsingboer har - som det vil fremgå af

nedenstående - bevaret en naturlig selvtillid,

selv om de i årenes løb har lagt ryg til en hel del dårlig

presse. Af hensyn til læsere, som ikke er så stive

i dialekten, følger en oversættelse med



Næj - trow enddle ett, (Nej, tro endelig ikke)

I mæ æ Morsingboer ka staa Moel

(I med morsingboer kan stå mål)

Fuer aa wær nok, (For at være nok)

skal dæ tell en Kok, (skal til en kok)

en Hywlbor, en Wæjer (en trillebør, en vædder)

aa fem speged Ool, (og fem spegede ål)

mindst tow fræ Thy, (mindst to fra Thy)

tri fra Salling, (tre fra Salling)

jæn Præjst aa et par Degne (én præst og et par degne)

så er'et ligewee aa ku klaar (så er det lige ved at kunne klare)

en Kaal fra vor Egn (en karl fra vor egn)



Hwans jen så kan sæj (Hvad én så kan sige)

om Woss (om os)

hær fra Moss (her fra Mors)

Praal, det gør vi ett (praler, det gør vi ikke)

Vi ka æt fo wos te'ed (vi kan ikke få os til det)

- et på nue maader (ikke på nogen måde)

faa wos te'ed (få os til det)