Tosprogede småbørn klarer sig godt

Mødre til tosprogede småbørn mener, at deres børn bliver drillet mere end de danske børn, viser en ny undersøgelse af tosprogede småbørns levevilkår, foretaget af Socialforskningsinstituttet. Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse af danske børn viser det sig, at danske børn slår og driller mere, men bliver drillet mindre end deres tosprogede kammerater. Lidt over 40 procent af de tosprogede børns forældre mener, at deres barn bliver drillet, mens det kun er tilfældet for lidt over 20 procent af de danske børn. Til gengæld driller lidt over 50 procent af de danske børn, mens lidt over 40 procent af de tosprogede børn kan finde på at drille, ifølge deres forældre.

Undersøgelsen er baseret på forældrenes svar på spørgsmål, da de knap 500 tosprogede børn var henholdsvis 3-12 måneder i 1996 og i 1999, da børnene var cirka 3 1/2 år. Svarene fra de tosprogede børns forældre er trukket ud af den forløbsundersøgelse af cirka 6.000 børn født i 1995 (tidligere omtalt i Børn&Unge), hvis forældre med mellemrum i hele barnets opvækstperiode svarer på spørgsmål om alle områder af barnets liv. Derfor har det været muligt at sammenligne forskelle og ligheder i for eksempel udvikling, levevilkår, sygdomme, sprogtilegnelse, integration, adfærd og livet i daginstitutionen. Resultatet tyder på, at der kun er små forskelle på, hvordan de tosprogede og de danske børn har klaret sig i de tre første leveår.



Forbudt modersmål. Selv om de fleste tosprogede småbørn bor i familier, der har ringere materielle levekår end danske børnefamilier, har det ikke haft den store indflydelse på deres sundhed. Faktisk har danske småbørn oftere tilbagevendende infektionssygdomme, men tosprogede småbørn indlægges lige så ofte, hvilket man i undersøgelsen henfører til sprogvanskeligheder. Færre af de tosprogede børn dukker dog op til to- og tre års undersøgelserne hos den praktiserende læge.

De tosprogede småbørns motoriske udvikling er på samme niveau som de danske børns, men den sproglige udvikling er lidt langsommere. Det forklares i undersøgelsen med, at det måske tager længere tid at udvikle to sprog, og at stimuleringen af modersmålet ofte er dårligere. Det kan blandt andet skyldes, at kun 60 procent af børnene er i en pasningsordning, hvor der er andre børn med samme modersmål. Men det kan også skyldes, at en fjerdedel af børnene i dagpleje og en tiendedel af børnene i daginstituion ikke må tale deres modersmål. Undersøgelsens forfattere, Kirsten Just Jeppesen og Anne Nielsen fremhæver, at det står i skærende modsætning til bestemmelserne i FNs børnekonvention og til tidligere undersøgelser, der påpeger, at det er vigtigt for et barns indlæringsevne, at det føler sig trygt i miljøet, og at dets modersmål og kulturelle baggrund respekteres. En femtedel af de forældre, som ønsker, at der tages specielle hensyn af religiøse og kulturelle grunde, er i tvivl, om det sker.



Tilfredse forældre. Omkring 70 procent af de tosprogede småbørn passes i daginstitution, og de er sammen med et flertal af danske børn, hvilket de fleste forældre er tilfredse med. Hele 62 procent af forældrene mener, at deres børn skal passes ude hele dagen, hvilket muligvis skyldes, at de mener, at deres børn derved hurtigere lærer dansk. Til sammenligning viser undersøgelsen af de danske børn, at deres forældre helst ser, at deres børn kun passes ude halvdelen af dagen.

De tosprogede børns familier er gennemgående tilfredse med daginstitutionerne. Hele 95 procent mener, at deres børn bliver behandlet kærligt, kun to procent svarer direkte nej på dette spørgsmål. 90 procent mener, at de voksne i institutionen tager sig nok af deres barn og trøster det, hvis det er ked af det.