Tosprogede; Københavnsk for begyndere

Der er fart på sprogstimuleringen for nydanske børn i København. Kurser til pædagogerne, særlige tilbud til de tosprogede småbørn og fri adgang til tolkebistand betyder, at tosprogede børn hurtigt lærer dansk og integreres i de københavnske børnehaver.

Ud af 502 børn, der i november 1999 havde brug for hjælp, var 60 procent blevet væsentlig bedre til at håndtere det danske sprog bare et halvt år efter. Siden 1997 har pædagoger i Københavns Kommune været på kurser i integration og sprog-stimulering af de tosprogede småbørn. Men først i august 1999, da alle landets kommuner blev pålagt at oprette sprogstimulerende tilbud til de 4-6-årige, begyndte et mere systematisk sprogarbejde i de københavnske daginstitutioner.

I alt 1195 tosprogede børn blev undersøgt - screenet - og heraf fandt man de 502 børn, der i forskellig grad havde brug for intensiv sprogstimulering. Børnene blev inddelt i fire grupper: Én for børn med "stort behov", en anden for børn med "behov", en tredje for børn med "mindre behov" og en fjerde for børn med "behov for sproglig opmærksomhed, men uden behov for egentlig sprogstimulering".

Allerede et halvt år efter viste en ny test, at 60 procent af disse børn havde flyttet sig en gruppe eller mere, således at deres behov for sprogstimulering var gået fra stort til ikke så stort. De resterende 40 procent havde også forbedret sig sprogligt, men ikke så meget at de kunne flyttes til en anden gruppe. De 4-årige tosprogede blev igen screenet i oktober 2000, og antallet af børn, der skal have sprogstimulering i 2001, viste sig at være på 865 børn.

Borgmester for Familie- og Arbejdsmarked Winnie Larsen-Jensen er begejstret for, at det forebyggende arbejde er lykkedes så godt - blandt andet fordi det gør børnene bedre egnet til at begynde i skolen på lige fod med de danske børn.

»Ingen er vel uenig i, at det er både bedst og billigst at lave en god sprogindsats, inden børnene skal i skole, så derfor er vi glade for det, vi har opnået. Vi har endnu til gode at diskutere, om vi skal udvide tilbuddet til også at omfatte de tre-årige. Måske kunne vi finde penge til at begynde allerede i treethalvtårs alderen,« siger hun.



Godt arbejde i børnehaverne. Forbedringen skyldes det intensive sprogarbejde, som københavnske pædagoger eller specielle sprogpædagoger laver i børnehaverne. Fra begyndelsen er der valgt en metode, hvor den enkelte børnehaves pædagoger selv kan vælge, hvordan de vil arbejde med sprogstimuleringen. Men det er også muligt at få hjælp til opgaven af specielt uddannede sprogpædagoger, der typisk er tale-hørepædagoger. Hver børnehave laver en handlingsplan for, hvordan de vil arbejde med sprogstimulering, og på den måde kan forvaltningen vurdere, om indsatsen er tilstrækkelig og afpasset behovet i institutionen.

Pædagoger fra institutioner med ned til fem procent tosprogede børn har været på kurser i kulturforståelse og metoder. Men der er reelt metodefrihed.

»For os har det været vigtigst, at indsatsen blev en integreret del af den pædagogik, som daginstitutionerne i forvejen tilbyder. Sprogstimuleringen skal være en normal del af dagligdagen, ellers vil det, at nogle børn trækkes ud, kunne opleves som en ydmygelse og en yderligere indikering af, at børnene er anderledes,« siger borgmester Winnie Larsen-Jensen.

Projektkoordinator Anni Hedegaard Kristoffersen fortæller, at der netop har været afholdt en stor konference, hvor pædagogerne havde mulighed for at vise deres kolleger, hvad de gør.

»Vi oplevede, at det også er med til at inspirere. Vi bruger mange kræfter på at samle og udvikle viden om, hvad der virker, og hvad der ikke gør,« siger projektkoordinator Anni Hedegaard Kristoffersen.

Screeningstesten, som bruges til at vurdere hvilke børn, der har brug for ekstra sprogstimulering, sætter point på barnets evne til at forstå det danske sprog, evnen til at tale det, evnen til at kunne veksle mellem modersmål og dansk, og i hvilket omfang barnet har begrebsforståelse.

»Det er små øvelser, som børnene får point efter, og på den baggrund ser vi, hvilken gruppe de tilhører og altså hvor meget sprogstimulering, de har brug for. Senere vurderes børnene igen, og vi kan se, hvordan og hvor langt de har flyttet sig,« siger Anni Hedegaard Kristoffersen.



Ikke flere penge. Indsatsen kostede i år 2000 Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg 1,7 millioner kroner. Men med en overførsel af midler fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, der tager sig af at undervise de tosprogede børn, som ikke går i børnehave, blev det til 2 millioner kroner eller cirka 4000 kroner pr. barn med behov for hjælp, hvilket forvaltningen vurderer er i underkanten af, hvad der er brug for.

I år er der kun afsat 1,2 millioner kroner, og det endda til 865 børn - 360 flere end sidste år - der skal sprogstimuleres. Men i lighed med sidste år forventes det, at der overflyttes midler fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget, fordi flere tosprogede småbørn nu går i børnehave, og der derfor ikke er så stort behov for sproglegestuerne.

De gode resultater med at lære udenlandske børnehavebørn dansk er opnået i takt med, at antallet af tosprogede småbørn, der går i daginstitution, fra 1997 til 1999 er øget med 18 procent. Alligevel ser borgmester Winnie Larsen-Jensen ingen grund til at øge bevillingerne på området. Og hun har heller ikke behov for at gøre noget specielt for at få de tosprogede ind i de børnehaver, hvor de har så godt af at gå.

»Jeg går ikke ind for at lokke de tosprogede ind i daginstitutionerne med særlige fripladser, det ville jeg heller aldrig få politisk opbakning til. Vi vil gerne være lallende gode til at integrere, men ikke på bekostning af andre grupper, som ville lide under den økonomiske belastning, den øgede udgift vil være på budgettet. I øjeblikket hjælpes vi af arbejdsmarkedsforanstaltningerne, for mange flere af de tosprogede børns forældre kommer i arbejde, i aktivering eller på sprogkurser end tidligere, hvilket betyder, at børnene automatisk kommer i børnehave,« siger Winnie Larsen-Jensen.