Tosprogede; Dansk med alle sanser

Hemin bytter om på én og et, ligesom han heller ikke har helt fat i den korrekte brug af den og det, han og hun. Dansk er svært, når man er irakisk kurder og kun er fem år. Hemin skal i skole til sommer, men det skal han nok klare, for i Børnehuset Klatretræet i København får han intensiv hjælp til at udvikle det danske sprog.

"Benerne" har Hemin helt styr på, men når pædagog Jette Dyhr beder ham om at pege på venstre lår, har han problemer. Tosprogede småbørns kropsbevidsthed er ofte ikke så god, og derfor kan de heller ikke sætte de rigtige ord på legemsdelene. I et nyt projekt "Motorik og sprog" vil Jette Dyhr tage nogle af børnene ud af gruppen i 45 minutter om ugen og give dem særlige lege og øvelser, hvor både krop og sprog indgår.

Hemin er i gang med at blive testet, så pædagogerne kan finde ud af, hvor han skal styrkes for både at blive bedre kropsligt og sprogligt. Først vurderes hans sproglige formåen, og han klarer sig fint. Han kender alle farverne, har lidt problemer med at huske ordene sandkasse og klatrestativ, mens han godt kan huske ordet for legepladsen, hvor legeredskaberne er. Han kan sætte legoklodser over og under hinanden, han kan remse næsten alle kammeraterne på Lærkestuen op, han ved, at det hedder hoved, men ikke at det hedder kinder, hage og pande.

Bagefter testes Hemins finmotorik, hånd-øje-koordination og til sidst grovmotorikken. Han skal blandt andet vende hænderne hurtigt og samtidigt, nå næsen med tungen, stå på et ben og hoppe på først højre og så venstre ben. Jette Dyhr finder ud af, at Hemin ikke har en særlig god balance, og at han skal koncentrere sig meget for at have styr over fingermotorikken. Hendes viden om Hemins formåen skal bruges til at give ham lige netop de øvelser, der kan fremme både sproget og motorikken. Jette Dyhr ved også, at han i dagligdagen skal tilskyndes at lege noget, der også kan give ham den motoriske sikkerhed, han mangler.



Hvor sidder låret? »På den måde er bevægelse både midlet og en del af målet. For at børnene skal kunne forstå ordene, skal de kunne mærke, se, høre lugte og føle, hvad det er, vi taler om, ellers kan de ikke forstå, hvad ordene betyder. Det bliver for abstrakt at lære ordet lår, hvis man ikke ved, hvor det er, og hvad det kan bruges til. Begreberne "under" og "over" er også lettere at forstå, hvis man har leget, at man skal klatre over en pude eller kravle under en stol. Når man har gjort det med sin krop og mærket, hvad det vil sige, bliver forståelsen mere hel,« siger Jette Dyhr.

Hun deler de 10 børn op i to grupper, én for piger, én for drenge, og de arbejder hver for sig. De to køn udvikler sig forskelligt, og Jette Dyhr mener, at en deling vil tage højde for de fysiske forskelle samt præstationskrav og dermed mindske risikoen for nederlag, som let opstår i en blandet gruppe.



Sproget i fokus. Sprog-motorik-projektet er kun et af mange ting, som pædagogerne i Børnehuset Klatretræet gør, for at de tosprogede børn bedre kan lære dansk og dermed klare kravene i skolen uden ekstra indsats der. Alle pædagoger har været på Københavns Kommunes kurser i sprogstimulering, og den viden, de fik der, er der god brug for. Halvdelen af de 80 børn fra Nordvest-kvarteret i København har nemlig andre modersmål end dansk, så sprogbevidsthed er en vigtig del af pædagogikken. Men som leder Yvonne Frederiksen siger, er sprogstimulering ikke kun for de tosprogedes skyld.

»Det er en naturlig del af vores dagligdag, at vi sætter ord på alting. Og de danske børn har jo også gavn af, at vi har så meget fokus på sproget.«

Ligesom andre børnehaver i Københavns Kommune screener pædagogerne alle tosprogede børn for at finde ud af, om de har brug for meget, noget eller lidt hjælp til at lære dansk.

Pædagog Andjelika Kracun er oprindeligt fra det tidligere Jugoslavien og har selv skullet lære dansk. Hun ved, at det går lettere, hvis man oplever noget, mens man lærer ordene. Derfor bruger hun og kollegerne alle kneb for at lære børnene et ords betydning. Sprogposer, hvis indhold knytter sig til sange, rim og remser eller til de temaer, som børnene arbejder med, er dagligt i brug. Andjelika Kracun viser en sprogpose, der indeholder soldater og et skilderhus - helt tydeligt fint til at illustrere sangen "Tingelingelater", og hun fortæller, at først synges sangen igennem, og bagefter leger børnene med tingene, mens sangen synges igen.

På et tidspunkt havde børnene et tema om fisk, og også her sørgede pædagogerne for, at børn får så mange vinkler på fisk som overhovedet muligt. De fik både set, rørt, lugtet, smagt og hørt om fisk, og de fandt selv en masse viden om fisk på biblioteket. På den måde lærer børnene også, at det er muligt selv at finde frem til det, man gerne vil vide noget om. En vigtig ting at kunne, når man snart skal i skole.

»Vi vil hele vejen rundt om et ord eller en ting, som vi arbejder med. Hvis ikke børn får ordet ind på mange måder, risikerer vi, at de bare lærer sproget mekanisk, at de taler papegøjesprog. Derfor bruger vi alle sanser i sprogstimuleringen, og vi har erfaring for, at det virker,« siger Andjelika Kracun. l



Børn&Unge beskrev i sidste uge, hvordan mange - især små - kommuner forsømmer de to-sprogede småbørn. Blandt andet er der eksempler på, at børn i månedsvis går rundt i børnehaven uden at forstå dansk. Problemet er blandt andet, at der ikke tilbydes tolkebistand, og at der ikke ansættes nok to-sprogede medarbejdere.

Som det kan læses på disse sider, går Københavns Kommune anderledes grundigt til værks.