Tillægsstraf til ledere

Pædagoger, som nedlægger arbejdet i overenskomstens løbetid, krænker fredspligten. Forholdet er det samme, hvis en institutionsleder gør det. Sanktionen er også den samme: 40 kroner i bod per tabt arbejdstime og 70 kroner, når der er tale om skærpet bod.

Pædagoger og institutionsledere er i den forstand altså lige for loven. Virkeligheden er dog en anden.

De kommunale arbejdsgivere og deres forvaltninger vil især ikke finde sig i, at institutionslederne indlader sig på den slags. De opfatter det som et graverende tillidsbrud, og hvis ikke lederne vidste det i forvejen, så skal de nok få det at vide. Tillægsstraffen har gerne form af tjenstlige påtaler med trusler om afskedigelse i gentagelsestilfælde.

Da der i slutningen af 70'erne blev aktioneret for bedre personalenormeringer var reglen, at institutionslederne tog del - og det gjaldt også i de "ulovlige" strejker. Nu er det snarere undtagelsen. Efterårets mange proteststrejker mod beskårne budgetter var således stort set uden deltagelse af institutionslederne.



Korpsånd. De nye forhold blev indvarslet med Betænkning 1150 fra 1989. Heri siger den daværende borgerlige regering, at der ikke er råd til en dyrere offentlig sektor. Bedre og mere effektiv skal den dog være, og midlet er en styrkelse af korpsånden. Medarbejderne - og især institutionslederne - skal trækkes tæt ind til kommunen.

Processen er blevet hjulpet på vej af både gulerod og pisk. Guleroden har været en relativ bedre lønudvikling, større ledelseskompetence og stadige forsikringer om, at lederne er vigtige nøglepersoner for kommunen.

Pisken er blandt andet kommet frem, når ledere offentligt har udtalt kritik af forholdene på daginstitutionsområdet eller har deltaget i faglige kampe.

John Langford, tidligere formand for BUPL Frederiksborg Amt og nyvalgt forretningsudvalgsmedlem, ridsede for nylig situationen op på BUPL's kongres.

»I Frederiksborg Amt har vi set medlemmernes grundlovssikrede rettigheder blive tilsidesat i arbejdsgivernes klapjagt på vore medlemmer. Særligt er vores institutionsledere blevet udsat for groteske og helt grænseoverskridende indgreb i deres ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og organisationsfrihed,« sagde John Langford.



Utryghed. At lederne mærker arbejdsgivernes hede ånde i nakken, viser sig blandt andet ved en stor ulyst til at lægge navn til kritik.

Børn&Unge har kendskab til adskillige tilfælde af betydelig kommunal nidkærhed.

I en nordsjællandsk kommune får en institutionsleder en røffel af sin foresatte i forvaltningen, fordi hun aftenen forinden har deltaget i et byrådsmøde, men har forladt det, da budgetpunktet er færdigbehandlet. Den foresatte mener, at institutionslederen derved har hånet den demokratiske proces. Forældrebestyrelsen i pågældende institution har krævet reprimanden trukket tilbage.

En institutionsleder i en østjysk kommune kan fejre 25 års jubilæum 1. oktober 2002. Ja, det vil sige, det troede hun, indtil hun af forvaltningen bliver oplyst om, at jubilæumsdatoen er den 3. oktober, fordi hun i 1984 har deltaget i en to-dages arbejdsnedlæggelse. Sikken hukommelse.

Frygten for at falde i unåde afholdt også institutionsledere, som i øvrigt ikke deltog i efterårets arbejdsnedlæggelser, fra at gå med i demonstrationer i deres fritid. Bare det at vise sig i det offentlige rum, mens strejken stod på, oplevedes som utrygt.



Ny selvforståelse. Karakteristisk for efterårets arbejdsnedlæggelser var, at jo mindre kommune, lederen var ansat i, jo mindre var også sandsynligheden for, at lederen deltog i arbejdsnedlæggelsen. I de store strejkekommuner - Odense, Randers og Århus - var lederne derimod med.

Det har i Randers indbragt 80 institutionsledere en alvorlig irettesættelse. En af dem - Jørn Bjerre, leder af Viborgvejens Børnehave - siger:

»Det er blevet præciseret, at vi er ledere, og at vi ved at deltage i arbejdsnedlæggelsen har skuffet kommunens forventninger til os. At lederne ikke i samme grad som tidligere tager del, hænger sammen med flere ting. Vi har fået delegeret en masse kompetence ud i institutionerne, samtidig med at vi er kommet meget tættere på forvaltningen. I det kommunale medindflydelsessystemet - MED - sidder vi på arbejdsgivernes side af bordet. Det har alt sammen givet et skred i ledernes selvopfattelse. Vores beslutning her i Randers kom af, at vi følte, at vi var nødt til at reagere. Og så hang det selvfølgelig også sammen med, at vi er en stor gruppe, og at det derfor en svært for kommunen at komme efter den enkelte leder,« siger Jørn Bjerre.



Skærpet loyalitet. De nye styringsformer, som indføres på institutionsområdet, har også gjort deres til at mindske ledernes tilbøjelighed til overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

»Arbejdsgiverne vil gøre gældende, at man som leder af en kontraktstyret institution bør udvise endnu større ansvarlighed og endnu mere loyalitet, men det er et helt urimeligt synspunkt,« påpeger jurist Per Kempff fra ansættelses- og afskedigelsesgruppen på BUPL's forbundskontor.

Han og hans kolleger bruger i disse uger masser af arbejdstid i Arbejdsretten og Den Kommunale Tjenestemandsret, hvor Kommunernes Landsforening forsøger at få knaldet i tusindvis af pædagoger - og ikke så forfærdelig mange institutionsledere - for deres deltagelse i overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i efteråret.