Tid; Langsommelighed

Når du skifter ble på eller leger med børnene, går tiden bare. Jo længere tid du er om det, des mere roser dine kolleger dig. "Var du virkelig en halv time om at skifte ble, I må have haft det godt". Eller "Fem timer på legepladsen, det lyder rigtig skægt". Det er i orden at bruge tid. For du er på feriekoloni, når du arbejder.

Lad os drømme lidt endnu.

Også kommunen elsker feriekolonien. Derfor har politikerne netop besluttet, at de der læreplaner godt kan vente et år endnu. Samme politikere har afsat penge til tidsbevidste, meget gerne ældre pædagoger, der satser på at arbejde langsomt, tvinger forældrene til at aflevere og hente børnene til bestemte tider eller bare er rigtig lang tid om at læse en god bog for børnene.

Ser det ikke sådan ud i din børnehave eller kommune, er der grund til at tænke alvorligt over begrebet tid, konkluderer undersøgelsen "Ansigtstid" fra analyse- og konsulentfirmaet Udviklingsforum I/S. Den første undersøgelse, der måler, hvad pædagoger og dagplejere bruger tiden på, når de er sammen med børnene. Undersøgelsen er betalt af Socialministeriet.

"Flere hænder skaber ikke altid mere kvalitet. Det tror mange politikere, fagforeninger og pædagoger. Vi får heller ikke mere tid af at skynde os. Snarere opsluger den hurtige tid al tiden. Så spørgsmålet er, hvordan vi skaber tidslommer af langsom tid, der rummer det nærvær og den kvalitet i læringen, som børn og pædagoger har brug for," siger manden bag undersøgelsen, Søren Gundelach fra Udviklingsforum I/S.



Flere tusinde registreringer. Undersøgelsen "Ansigtstid" omfatter 35 dagplejere og pædagoger fra 12 børnehaver i Møn og Silkeborg kommuner. De har delt dagen op i 16 handlinger som for eksempel "leg", "trøst" eller "modtage barn".

I en periode på omkring ti dage har pædagogerne skrevet ned, hvor meget tid de har brugt på de enkelte handlinger. Over 5.500 registreringer er det blevet til.

Ifølge undersøgelsen bruger pædagogerne især tiden til observation, samling og samvær. Herefter følger praktiske opgaver som at lave mad og leg.

Observation dækker over, at pædagogen bruger tiden på at se på børnene og være til rådighed, når de har brug for det. Samling er, når pædagogen er sammen med børnene om noget - for eksempel spisning, tegning, sang eller en tur i det grønne.

I begrebet samvær ligger social omgang eller samtale med børnene om livets store og små begivenheder.

"Det kan være svært at skelne mellem begreberne. Men vi har gjort forsøget for at finde nogle handlinger, der kan dokumenteres. Det er vigtigt, at pædagogerne ved, hvad de bruger tiden til. Ellers kan de ikke handle anderledes," siger Søren Gundelach.

Han erkender, at kategorierne ikke afslører, om pædagogerne er dybt ukoncentrerede, mens de for eksempel observerer børnene.

"Men når pædagogerne noterer deres handlinger, begynder de også at tænke over, hvad de laver. Den er den type refleksioner over handling og tid, undersøgelsen meget gerne skulle sætte i gang," siger Søren Gundelach.



Hurtig og langsom tid. Målet med refleksionerne er at få pædagoger og politikere til at skelne mellem hurtig og langsom tid, påpeger Søren Gundelach.

"Problemet er, at vi for sjældent skelner mellem hurtig og langsom tid. Det betyder i reglen, at den hurtige tid vinder. For at forhindre det må vi planlægge os frem til den langsomme tid."

Vi er grebet af den hurtige tid, når vi sætter hårde tidsfrister, er jagtet af telefoner og e-mails, når vi hele tiden lader os afbryde, konstant sætter ting i gang eller er optaget af det næste store projekt selv i vores pauser.

Ifølge undersøgelsen har den hurtige tid i børnehaver især to kilder. Det politiske og administrative system og forældrene.

Via lederen af daginstitutionen presses tiden af kommunen med pædagogiske læreplaner, lønsumsstyring, tilbagemeldinger, evalueringer, nye administrationssystemer, MUS, tilsyn for ikke at tale om besparelser i det kommunale budget.

Samtidig opfatter en del forældre daginstitutionen som et supermarked, hvor det gælder om at blive ekspederet straks.

"De to slags tid har fordele og ulemper. Den hurtige tid er for eksempel god til møder. Et velforberedt, hurtigt og resultatorienteret møde er guld værd. En gåtur med små børn bliver til gengæld et helvede, hvis pædagogen er for fokuseret på målet for turen. For alle ved, at en stor del af tiden går med at få tøjet af og på," siger Søren Gundelach.



Langsom børnehave. Det hårde pres på tiden gør pædagogerne syge, stressede og utilfredse med deres arbejde, påpeger Søren Gundelach. Han anbefaler derfor, at politikere og pædagoger stikker kæppen i tidshjulet og laver forsøg med langsomme børnehaver og kommuner.

"Langsomhed er lavstatus. Vi belønner det hurtige og effektive, fordi vi mener, at det indeholder kvalitet. Men det er ikke rigtigt, når det handler om børn. Derfor burde alle i og omkring daginstitutionen satse på og belønne den medarbejder eller det projekt, som sætter tempoet ned," siger Søren Gundelach.

Undersøgelsen "Ansigtstid" angiver ti veje til den langsomme børnehave og kommune. For eksempel kan kommuner undlade for skarpe tidsfrister, inddrage medarbejderne i nye initiativer eller lave forsøg med det psykiske arbejdsmiljø.

"Se på skraldemændene. Deres fysiske arbejdsmiljø er radikalt forbedret, fordi vi har anvendt vores viden til at gøre noget ved sagen. Det kniber gevaldigt med at foretage samme øvelse over for det psykiske arbejdsmiljø."

Præcis hvordan en langsom børnehave ser ud, har Søren Gundelach ikke noget bud på.

"Men det handler i første omgang om at finde målet for det, man laver. Dernæst om at skaffe sig tiden til det," siger han.



Feriekolonien. Et middel til at indfange den langsomme tid er at bruge billedet af feriekolonien, når pædagogerne planlægger deres arbejde.

"Når jeg bruger billedet af feriekolonien, bliver pædagogerne helt salige i øjnene. Sådan skulle det være at gå på arbejde, tænker de. Feriekolonien er et sted, hvor vi er sammen om det vigtige uden for mange afbrydelser, men med masser af tid," siger Søren Gundelach.

Forstyrrer forældrene for meget, så eksperimentér for eksempel med håndfaste bringe- og hentetider, foreslår han. Mange børnehaver udnævner en praktisk person, der tager sig af telefoner, mælk, der vælter, eller folk, som kommer på besøg.

"Altså et spørgsmål om arbejdsdeling. Én person tager sig af nogle veldefinerede hurtige opgaver for at skaffe de øvrige medarbejdere langsom tid."

Et andet råd er, at pædagogerne afsætter tid til ikke at gøre noget bestemt. Der skal være tid til af lære og udvikle, lige som der skal være tid til at være komplet unyttig og kede sig.

"Pædagoger kunne også rose hinanden for at være langsomme. Det er fint, at legen eller højtlæsningen tager tid. Og så er det en god idé at ansætte ældre pædagoger. De har en anden og mere præcis fornemmelse for den langsomme tid."











Vi render fra Herodes til Pilatus



En børnehave i Silkeborg har målt, hvad det enkelte barn bruger tiden på. En anden har fundet ud af, at børnene ofte ser benene af pædagoger, som er på vej væk





"Virkelig spændende", "kanongodt". Souschef Gitte Laier fra Laven Børnehave i Silkeborg er begejstret for undersøgelsen "Ansigtstid", som børnehaven har deltaget i.

"Det er et stort arbejde at registrere tiden i de forskellige kategorier. Men nu kan vi med langt større sikkerhed gå ud til politikere og forældre og dokumentere, hvad vi bruger vores tid sammen med børnene på," siger Gitte Laier.

I en periode på fjorten dage har pædagogerne i den 45 børn store børnehave målt, hvordan hver enkelt af dem har brugt tiden. Laven Børnehave er endda gået skridtet videre og har målt tiden på det enkelte barn.

"Her blev det hurtigt afsløret, at vi havde enkelte børn, som konstant krævede tid. Selvfølgelig havde vi en fornemmelse af det i forvejen, men her fik vi dokumenteret, hvilken slags tid det enkelte barn kræver," siger Gitte Laier.

Især forældrene kan være tidsrøvere, mener hun. Enten fordi de lige skal snakke, finde en eller anden ting, børnene har glemt, eller bare kommer på forskellige tidspunkter, når de bringer og henter børnene.

Men hun tror ikke på mere faste hente- og bringetider.

"Det er besynderligt, at de små skolebørn godt kan passe faste tider, mens de store børnehavebørn ikke kan. Det tyder på, at vores forældre forventer mere ekspedition og service. Men jeg tror bare ikke, at forældrene vil finde sig i faste tider."



Aha-oplevelse. Også leder Hanne Larsen fra den integrerede daginstitution Julsøhaven i Silkeborg er glad for undersøgelsen.

"Det er jo nærmest en aha-oplevelse at se, hvordan vi render fra Herodes til Pilatus. Børnene ser ofte benene af pædagoger, som er på vej væk," siger Hanne Larsen.

Julsøhaven har 72 børn og 18 ansatte. Institutionen har i forvejen en praktisk gris ordning, hvor en bestemt pædagog for eksempel tager sig af beskidte bleer eller telefoner. Personalet har også reserveret bestemte tidspunkter af dagen, de såkaldte stjernestunder, hvor børn og pædagoger ikke lader sig forstyrre.

"Men selv om vi forsøger at koncentrere os om børnene, viser undersøgelsen, at vi render meget rundt. Så vi skal blive bedre til at være herre i eget hus. Det betyder for eksempel, at det er helt i orden at minde hinanden om, at vi er blevet for hurtige til at skifte bleer på børnene," siger Hanne Larsen.



Se på skovbørnehaven. Hverken Hanne Larsen og Gitte Laier tror på, at undersøgelsens 16 målekategorier fuldt ud fanger, hvad pædagogerne laver sammen med børnene.

"Hvad er forskellen på samvær og leg? Det er ikke lige til at se. Men pointen med undersøgelsen ligger et andet sted, nemlig i bevidstheden om tid og diskussionen af værdier og handlinger, som åbner op for mere tid til det væsentlige," siger Gitte Laier.

Hanne Larsen bruger billedet af skovbørnehaverne i kommunen for at fremmane målet for hendes institution.

"Skovbørnehaven tager bare af sted. Der er ingen telefoner, ingen til at forstyrre, og forældre er tvunget til at hente og bringe deres børn til bestemte tider. Her ligger en kvalitet af uforstyrret samvær med børnene, vi kunne gå mere bevidst efter."



Sådan bruger pædagoger tiden



Observation 31%

Pædagogen ser på børnenes leg, er opmærksom på at være til rådighed, hvis børnene har behov for det.

Samling 20%

Børn og pædagog er sammen om en eller anden handling. For eksempel højtlæsning, spisning, tegning, sang, musik eller tur.

Samvær 11%

Social omgang, samtale. Når pædagogen taler med barnet om livets små og store begivenheder.

Praktiske opgaver 8%

Hente mad, rydde op og lignende sammen med børnene.

Leg 5%

Når pædagogen for eksempel spiller et spil med børnene.



Modtage barnet

om morgenen 5%

Sige godmorgen til barnet, få kontakt, invitere barnet ind i en sammenhæng, kropskontakt.



Resten af de i alt 16 handlinger fylder under 5% af en gennemsnitsdag. Her er aktiviteter som konfliktløsning, hjælp med tøj, anerkendelse og trøst.





Sådan erobrer du tiden i børnehaven



Markér forskellene på langsom og hurtig tid. Kortlæg den langsomme og hurtige tid. Lav en plan for at beskytte det pædagogiske arbejde mod den hurtige tid.

Det, der kan gøres hurtigt, bør gøres hurtigt. For eksempel kan møder trimmes, så de tager kortere tid, uden af det går ud over kvaliteten.

Smøleri er en dyd, når det ikke går ud over andre. Langsom tid er ikke det samme som meget tid, men læs gerne Peter Pedal-bogen langsommere, end du plejer. Tal langsommere med børnene, så de forstår dig bedre. Gå langsommere, når du går tur med børnene.

Brug en metafor mod den hurtige tid. Anvend for eksempel billede "feriekoloni", når dagligdagens rytme i børnehaven skal tilrettelægges. På feriekolonien har børn og medarbejdere tid sammen til de vigtige ting.

Fyld ikke alle mellemrum ud. Paradoksalt nok skal der bevidst afsættes tid til blot at være og til ikke at vide, hvad der skal ske.

Giv den langsomme pædagogik høj status. Normalt forbinder vi langsomhed med lav status. Men den gode pædagogiske præstation består i at skabe optimale læringsmiljøer, hvor børnene i et flow har passende udfordringer, der giver dem læringsglæde.



Kilde: "Ansigtstid - Dokumentation af de ansattes pædagogiske arbejde i dagtilbud", Udviklingsforum I/S, 2005. Læs mere på www.udviklingsforum.dk. Undersøgelsen kan købes hos Dansk Pædagogisk Forum tlf. 8618 7888.