TEMA: VORES FREMTID. Fremtidens synlighed

Læs her, hvordan pædagogerne tog styringen, fik respekt, flere ressourcer og anerkendelse.



1. Events og udstillinger

De har skabt resultater og vist resten af samfundet, hvad de kan. Hyppige events og udstillinger af børnenes produkter og kundskaber har både lokalt og på landsplan gjort det synligt for alle, hvad pædagoger og børn arbejder med. Pædagogerne har fået kredit, fordi mange flere kan se, at børnene lærer noget i daginstitutionerne og kan vise, hvad de har lært.

2. Fylder medierne med viden

De er blevet flittige skribenter i aviser og maga­siner, hvor de blander sig i den offentlige debat på baggrund af den aktionslæringsforskning i egen praksis, som de ivrigt bedriver. De anser sig for at være videnskabsfolk, der undersøger og udvikler pædagogikken for hele tiden at højne kvaliteten og blive mere professionelle.

3. Politikerne blev klogere

De har sammen med deres fagforening fået overbevist politikerne om, at skal de fortsætte det vigtige arbejde med at give børn et godt liv i daginstitutionerne, gøre dem parate til skolen, modvirke negativ social arv og inkludere alle børn, skal de have tilført flere ressourcer. De har fået overbevist politikerne om, at deres arbejde ikke kan reduceres til noget, der bliver stillet op i talrækker og skemaer, ved klart at formulere de intentioner og mål, de selv har for deres arbejde.

4. Klokkeklare værdigrundlag

De har insisteret på, at pædagogikken skal tilbage til pædagogerne, og det har de fået held med, fordi de meget klart har fået formuleret et værdigrundlag og et indhold, som viser omverdenen, at pædagogerne ved, hvad de vil, og hvad de gør.

5. Laboratorier for kreativitet

De har skabt kreativitetslaboratorier, hvor børn kan udforske og eksperimentere med materialer og udvikle deres egne legeredskaber. Laboratorierne anvendes som kilde til inspiration og innovation af erhvervsfolk og andre interesserede, der ønsker at lære af børnenes idéer og fantasilege.

6. Tæt samspil med forskning

De har arbejdet intensivt med at basere deres praksis på nyeste viden om udvikling af pædagogisk praksis, og om hvordan man bedst arbejder med børns læring og udvikling. Det betyder, at det er en del af pædagogernes arbejde løbende at drøfte pædagogisk udvikling og børns læring med forskere.

7. En mosaik af metoder

De har arbejdet indgående med at udvikle og anvende en mosaik af pædagogiske dokumentations- og evalueringsmetoder i deres praksis. Arbejdet har fokuseret på at synliggøre læring over for børn og forældre og på at skabe grundlag for refleksion over egen praksis.

8. Deles om viden

De har praktiseret vidensdeling og udviklet innovative tilgange til at dele viden om pædagogisk arbejde, bland andet gennem faglige netværk, besøg i og refleksion over andres praksis. De har ved hjælp af sociale medier og teknologi koblet sig til hinandens faglige udvikling, spredt viden og delt erfaringer på tværs af mange institutioner.

Kilder: Stig Brostöm, professor, Aarhus Universitet, Jan Kampmann, professor, Roskilde Universitet, Daniela Cecchin, pædagogisk udviklingskonsulent, BUPL, Anne Kjær Olsen, områdechef for ’Dagtilbud for Børn’, Danmarks Evalueringsinstitut.