TEMA. Vi lærer hvert barn også at være nummer 21 ud af 22

Har I haft en god dag?« spørger Lucas’ mor, da hun træder ind ad døren til stuen.

»Ja, det har vi,« lyder det fra flere af børnene.

Pædagog Jette Hansen opfordrer dem til at uddybe svaret med, hvad de har lavet.

I Bryggehuset på Islands Brygge i København er forældrene gode til at se udover deres eget barn og vise interesse for hele stuen. Det kommer ikke ud af ingenting.

»Vi er selv gode til at sige ’vi’ frem for ’jeg’,« siger Jette Hansen og afslører dermed en ud af institutionens mere subtile metoder til at hjælpe fællesskabsånden på vej. For det meste bliver samhørigheden skåret ud i pap.

»Vi gør det klart for forældrene fra begyndelsen, at i Bryggehuset er deres barn en del af et fællesskab. Om Lucas har haft en god dag, afhænger af alle børnenes trivsel,« fastslår Jette Hansen.



21 ud af 22. Pædagogerne forebygger mange konflikter med forældre ved fra begyndelsen at være helt tydelige på, at når man vælger deres institution, så vælger man samtidig fællesskabet til.

»I dag er forældre gode til at lære deres børn at være nummer et, men mindre gode til at lære deres børn at være en del af fællesskabet. Derhjemme får børnene først, mest, størst og bedst, så hvis de noget sted skal lære at være en del af et fællesskab, hvor man ikke altid kan komme i forreste række, skal de lære det her hos os,« siger Jette Hansen.

Derfor får børnene ikke tildelt særstatus i form af særregler og særbehandling, men lærer at indgå på lige vilkår med andre børn. 

»Vi plejer at sige, at vi lærer hvert enkelt barn at være nummer 21 ud af 22 på en stue,« siger Jette Hansen og understreger, at der er meget læring i ikke altid at være nummer et.

»Børn er noget ganske særligt. Det skal de kunne mærke. Men børn har et lige så grundlæggende behov for at føle sig som en del af fællesskabet. At høre til. At vide, hvordan man gør her, og at være en del af gruppen. Er der en god balance mellem opfyldelsen af disse behov, er vi nået langt i udviklingen af gode, hele mennesker,« siger Jette Hansen.



Kravene voksede. Bryggehuset har 50 år på bagen. Huset rummer et erfarent personale, der står ved sin faglighed. Men sådan har det ikke altid været, forklarer Jette Hansen, der har været pædagog i institutionen de seneste 20 år.

Institutionen blev oprettet til fabriksarbejdernes børn. I dag er fabriksbygningerne omdannet til dyre penthouselejligheder. I takt med, at arbejderklassen er blevet erstattet af ressourcestærke familier, vokser forventningerne og krav til personalet.

»Det fik os op på tæerne og skubbede på en udvikling, men det stod også hurtigt klart, at hvis vi skulle overleve, var vi nødt til at stå op for os selv og vores pædagogiske principper,« siger Jette Hansen.

I dag er personalet bevidst om at sætte ord på deres faglighed, gøre deres viden synlig for forældrene og skabe en god ramme om samtalen.

Hvis der opstår en interessemodsætning, tager pædagogerne aldrig diskussionen alene eller i en døråbning. I stedet indkaldes forældrene til et møde, hvor mindst to pædagoger redegør for de observationer, de på forhånd har gjort sig.

»Vi forbereder os altid godt til de møder. Vi forholder os til fakta, bruger faglige pædagogiske argumenter og gør vores viden synlig, og både ledelse, personalegruppe og bestyrelse står sammen om den pædagogiske linje, vi har valgt,« fortæller Jette Hansen.



Sidst i køen. I Bryggehuset arbejdes der dagligt på at skabe aktiviteter, som støtter fællesskabet og glæden ved at være i det.

Når forældre har svært ved at se betydningen af fællesskabet, beder pædagogerne dem ikke om at tage hensyn til fællesskabet for fællesskabets skyld. I stedet forklarer de, hvorfor fællesskabet rent psykologisk, biologisk og sociologisk er afgørende for barnets sundhed, udvikling og socialiseringsevne.

Derfor forstår forældrene, at det ikke er synd for Lucas, når han skal vente på at få bundet snørebånd og ikke kan komme først ud at lege. Det træner ham i at stå i kø, og bliver det tilstrækkeligt kedeligt, kan ventetiden motivere ham til at prøve at binde det selv.

Det er heller ikke uretfærdigt, når Cecilie skal lege med en, hun ikke har lyst til at lege med. Eller når Magnus skal markere, hvis han gerne vil have ordet, i stedet for at afbryde.

Det udvider børnenes horisont og gør dem i stand til at indgå i en sammenhæng, hvor andre er i fokus, forklarer Jette Hansen.

»Det giver børnene mulighed for at træne deres evne til at sætte sig selv til side ved at vise hensyn til andre. De lærer at lytte til andre, vente lidt og udsætte deres egne behov, og de får erfaringer i at løse konflikter og indgå i demokratiske processer. Alt sammen er noget, der styrker deres sociale kompetencer og mulighed for at danne venskaber, så de undgår eksklusion.«



Om Bryggehuset

Den integrerede institution Bryggehuset er en selvejende institution i Københavns Kommune. Bryggehuset består af 2 grupper med hver 22 børnehavebørn og en fritidshjemsafdeling med 44 børn. Bryggehuset, der ligger på Islands Brygge, blev i byget i 1968 som et midlertidigt barakbyggeri, men står der endnu, dog gennemrenoveret i flere omgange. Da daginstitutionen blev bygget for 50 år siden, var Bryggen et lidt slidt arbejderkvarter. I dag er området moderniseret overalt, og der er mange nye boliger. Beboersammensætningen har ændret sig markant: Her bor nu mange med høje indkomster og længere uddannelser. Det præger også forældregruppen i Bryggehuset.