TEMA. Skærpede idealer presser samarbejdet

Forældre markerer sig i daginstitutionernes hverdag som aldrig før. Det er tidskrævende og kan være en udfordring for fællesskabet. Men deres ihærdighed skyldes ikke kun et indbygget behov for at være gode forældre. De bliver i høj grad også påvirket af krav udefra. Det samme gør pædagogerne.

»Begge parter forsøger bare at leve op til samfundets idealer om at være henholdsvis gode forældre og dygtige pædagoger,« siger Bjørg Kjær, der forsker i pædagogisk antropologi ved DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

Hun står sammen med fem andre forskere bag forskningsprojektet ’Velfærdsstatens forældre: Pædagoger som forældreguider’. Forskerne har blandt andet siddet med under forældresamtaler i institutionerne, og når forældre henter og bringer deres børn.

Projektet er endnu ikke offentliggjort, men allerede nu kan forskerne løfte sløret for, hvorfor både pædagoger og forældre er mere engagerede og markante, end de har været tidligere.

»Lige nu har vi stærke politiske dagsordener, som siger til pædagogerne, at de skal blande sig i forældrenes forældreskab. Samtidig er budskabet til forældrene, at de skal gøre deres indflydelse gældende og kæmpe deres barns sag. De kan ikke overlade opdragelsesansvaret til institutionerne. Forældre, der markerer sig, gør i virkeligheden bare det, de er blevet bedt om,« siger Bjørg Kjær.

De modsatrettede dagsordener skaber grobund for konflikter, understreger hun.

»Men når man ser på, hvordan både pædagoger og forældre opfordres til at positionere sig stærkere i hinandens hverdag, er det overraskende, at der ikke er flere konflikter. Så kunne man sagtens forvente sig meget mere ballade.«



Det gode samarbejde. Men de fleste finder ud af det sammen. For pædagoger og forældre gør sig generelt meget umage som samarbejdspartnere, siger Bjørg Kjær på baggrund forskningsprojektet om forældresamarbejde.

»Det helt gennemgående mønster er, at selvom der indimellem opstår uenigheder og konflikter, så har forældre kolossal tillid til deres børns pædagoger og stor respekt for deres faglighed,« siger hun.

De tidstypiske fortællinger om, hvordan forældre er, ser hun mere som en karakteristik af tiden end af konkrete forældre. Hun ser det samtidig som udtryk for, at forældresamarbejdet fylder meget i pædagogers bevidsthed.

»Pædagoger skal ikke tage fejl. Forældre er sig knivskarpt bevidste om, at de altid er i fare for at blive defineret som enten dårlige eller besværlige forældre,« understreger hun.

 

Grænseløs involvering. Grænsen mellem institution og familien er flydende. For 40 år siden blev barnet afleveret ved døren. I dag forventes det af forældrene, at de kommer helt ind på stuen og hjælper barnet i gang med en leg eller aktivitet.

Og det er bare et hjørne af de krav og forventninger, som forældre bliver mødt med i dag, mener forskeren.

»Familien bliver ikke længere kun betragtet som et omsorgssted, men i stigende grad som et læringssted, hvor børn helt ned i vuggestuealderen får opgaver eller lektier med hjem,« siger hun.

Hvis daginstitutioner oplever, at forældrene er krævende, så oplever forældrene til gengæld også, at daginstitutionerne er det.

»Det er ingen let sag at være en god forælder nu om stunder. Det er benhårdt arbejde, som kræver store investeringer økonomisk, tidsmæssigt, følelsesmæssigt og vidensmæssigt. De får at vide af politikere, samfundet og fagkundskaben, at ’I skal sgu være markante.’ ’I skal træde frem for jeres børn.’ ’Være aktive og omsorgsfulde, tage forældreansvaret på jer’ og ’hjælpe til med at stimulere børnene på de rigtige måder’,« siger forskeren.

Det intensiverede forældreskab presser forældre til at ville noget på deres børn vegne, også i daginstitutionen, hvor børnene er det meste af deres dag. I nogle tilfælde er intensiteten så stor, at den påbyder forældrene at stille krav til pædagogerne. Det kan ende i konflikter og medføre store følelsesmæssige belastninger for begge parter, fortæller Bjørg Kjær.

Men langt de fleste forældre vil gå virkelig langt for at undgå konflikter.

»Alle forældre har en bekymring om, at hvis jeg gør mig uvenner med mit barns pædagoger, så går det udover mit barn. Alle pædagoger påstår, at det gør det selvfølgelig ikke. Men vi er nødt til at sige, at det gør det. Ikke fordi pædagoger nødvendigvis lader deres frustration gå udover barnet, men fordi en konflikt gør noget omkring barnet.«



Om forskningen

’Velfærdsstatens forældre: Pædagoger som forældreguider’ er et forskningsprojekt tilknyttet Center for Daginstitutionsforskning. Det er et samarbejde mellem DPU og RUC. De medvirkende forskere er: Bjørg Kjær, Dil Bach, Karen Ida Dannesboe, Tomas Ellegaard, Allan Westerling og Niels Kryger.