Tema: Samarbejde handler om værdier og etik

Skal børnene have lov til at lege selv, eller skal de hele tiden aktiveres af pædagogerne? Må de gå med bare tæer på legepladsen? Må de få chokolademadder hver dag? Er det i orden, at forældre taler i mobiltelefon, mens de henter deres barn? Skal pædagogerne blande sig, hvis et barn slet ikke holder ferie?

Mange spørgsmål, dilemmaer og konflikter kan opstå, når pædagogernes værdier kolliderer med forældrenes. Og der opstår etiske dilemmaer, som ikke har en færdig opskrift.

Derfor går samarbejdet mellem forældre og pædagoger ud på at afklare og diskutere de værdier, som ligger til grund for den opdragelse og dannelse, der skal udøves i institutionerne, mener Jørgen Husted, lektor ved Institut for Filosofi og Idéhistorie på Århus Universitet. Han har været involveret i udarbejdelsen af et pædagogetisk grundlag, som måske vedtages på BULPL's kongres i december.

"Pædagogerne handler jo på forældrenes mandat i juridisk forstand. Det er forældrene, der har ansvaret for børnene, men det ansvar gør de pædagogerne delagtige i, når de afleverer dem i institutionen. Da pædagogerne skal opdrage og danne børnene i den tid, de er i institutionen, handler det jo i høj grad om, hvilke værdier der skal lægges til grund for opdragelsen. Og det er her konflikterne kan opstå," siger han.

Det kan gøre et samarbejde svært, at man som pædagog og forælder skal arbejde sammen om en tredje person, hvis man har forskellige værdier, mener Jørgen Husted.

"Samarbejdet er gennemsyret af værdier og dermed etik, og derfor er etik meget væsentligt for pædagogprofessionen," siger han.



Ydmyghed er godt. Det er pædagogernes opgave at forklare de værdier, de står for i institutionen og som personer, så forældrene kan forstå pædagogernes valg, mener Jørgen Husted. Her ser han gerne, at pædagogerne udviser en vis form for ydmyghed i forsøget på at forstå, hvorfor forældrene vælger, som de gør.

"Ligesom man selv vil respekteres for sine værdier, skal man også respektere forældrenes. Man skal passe på, at man ikke stiller sig op som agent for tomme, selvfølgelige værdier, som for eksempel at sådan eller sådan 'ville en god mor aldrig gøre'. Eller at man gemmer sig bag videnskabelige forklaringer, for på den måde er det for nemt at lukke munden på forældrene, og det er dårlig kommunikation," siger han.

Når forældrene skal have klar besked om værdierne i institutionen, betyder det også, at pædagogerne selv skal blive klar over, hvilke værdier de har og arbejder efter. Efter Jørgen Husteds mening kan pædagogerne ikke komme uden om en form for forældreopdragelse, ikke kun i forhold til 'de slemme og fordrukne' forældre. De skal også snakke med de mere velfungerende forældre om deres måde at tackle tingene.

"Som pædagog skal man ikke stille sig bedrevidende an, men på en ordentlig måde hjælpe forældrene til at afklare, hvilke værdier der vil give barnet det bedst mulige liv. Pædagogerne må afgøre med sig selv og hinanden, hvad de står for, og det skal de kommunikere videre til forældrene," siger han.



Værdikonflikter. Nogle gange vil der opstå en konflikt mellem pædagoger og forældre, fordi pædagogerne både er hjælpere for forældrene og kontrollanter på det offentliges vegne. Desuden kan forældrene have værdier, som er imod barnets tarv, og som pædagogen må tage afstand fra.

"Her er det vigtigt ikke at være fordømmende, men respektere forældrenes værdier og dermed åbne for en dialog om, hvad der strider mod barnets tarv.

"Disse værdikonflikter er ikke blevet mindre i nutidens multikulturelle samfund. Det er en stor udfordring for pædagogprofessionen, at nogle pædagoger møder forældre med helt andre værdier. Det kan blive sværere at forklare sine egne og at forstå forældrenes, fordi de er så fremmede for én," siger Jørgen Husted.



Selvbestemmelse har en grænse. Det er grundlæggende i etik, at man skal respektere folks selvbestemmelse. Og det er klart, at pædagoger skal respektere forældres selvbestemmelse, hvad angår deres eget liv. Men man skal huske, at forældrene ikke har selvbestemmelse i forhold til børnene, mener Jørgen Husted.

"Forældrene ejer jo ikke deres børn, som de ejer en hund. De har et særligt ansvar for børnenes opdragelse og trivsel. Derfor kan pædagogerne godt stille krav til forældrene og holde dem fast på deres ansvar. Nogle gange er det en pligt at sætte grænser for folks selvbestemmelse. Når det går ud over børnene, kan man ikke bare sige, at her hersker forældrenes selvbestemmelse. Så der ligger et dilemma i, at man i vid udstrækning skal respektere folks selvbestemmelse, men man skal også varetage barnets tarv og ikke gøre sig til redskab for forældrene," siger han.