TEMA. Professor: Umuligt at udjævne bølgerne i fødselstallet

Den voldsomme stigning i fødselstallet under Anden Verdenskrig, som kulminerede med over 96.000 nyfødte i 1946, vil slå ud på fødselsstatistikkerne i mange år endnu. For når deres børn, børnebørn og oldebørn får børn, afføder det igen store årgange. Ganske enkelt, fordi der er mange kvinder til at føde børn.

Det giver udfordringer, når der er store udsving i, hvor mange børn der skal i daginstitution og skole. Men selvom de store årgange ikke tæller så mange børn som i 1940’erne, vil bølgerne ikke blive jævnet ud. Det forudser professor emerita Lisbeth B. Knudsen fra Aalborg Universitet. Hun er ekspert i demografi.

»Bølgerne vil ikke flade ud i et samfund med fertilitetsbehandling og ret til både abort og prævention. Det afgørende er også, om danskerne er motiverede til at få børn. Derfor skal politikerne støtte op om det at være en familie med to forsørgere. Hvis de økonomiske og fysiske rammer er i orden, kommer børnene,« siger hun.

Det betyder blandt andet, at der skal være nok daginstitutioner til, at forældrene, mens de er på arbejde, kan få passet deres børn.

»Vi har en høj erhvervsfrekvens blandt kvinder med børn, fordi man politisk har besluttet, at kvinder både skal blive ved med at få børn og kunne passe et arbejde,« siger Lisbeth B. Knudsen.