TEMA. Pisket rundt i et sygt cirkus

Alvorligt syge pædagoger piskes år efter år rundt i manegen af kommuner, der jagter den mindste rest af evne til at arbejde. Uanset hvor syge de er, skal de igennem langstrakte ressourceforløb, inden der kan sættes punktum i deres sag.

Kun yderst sjældent er resultatet et job. I bedste fald er forløbene uskadelige. I værste fald bliver de syge endnu mere syge, meget fattigere og dybt ulykkelige.

Og en førtidspension er længere væk end nogensinde før. Alvorligt syge pædagoger har meget sværere ved at få tildelt førtidspension i dag, end de havde, inden førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2013. Det viser nye tal fra pædagogernes pensionskasse, PBU, der udbetaler supplerende pension og invalidesum ved førtidspension.

I 2012 havde PBU 228 udbetalinger. I 2016 var antallet faldet med ca. en tredjedel til 147. I de første ni måneder af 2017 har kun 95 modtaget ydelser fra PBU i forbindelse med, at de fik førtidspension.

På overfladen ligner tallene en succes, da et mål med reformen netop var at nedbringe antallet af førtidspensioner og i stedet hjælpe folk til at udvikle arbejdsevnen og komme i job. Det skulle ske gennem de såkaldte ressourceforløb.

Men mange pædagoger i ressourceforløb oplever ikke, at ordningen hjælper dem. Tværtimod, lyder det fra BUPL.

»Intentionen var, at der skulle være færre førtidspensioner, og det er lykkedes. ­

Problemet er bare, at folk i stedet bliver parkeret i ressourceforløb på en meget lav ydelse. Vi ser ofte, at vores medlemmer bliver placeret i forløb, som ikke bringer dem tættere på arbejdsmarkedet,« siger Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af forretningsudvalget i BUPL. 

For flere syge pædagoger, som Børn&Unge har talt med, betyder ordningen i bedste fald ingen forskel for hverken helbred, trivsel eller arbejdsevne. I værste fald oplever de, at de mange, langstrakte ressourceforløb forværrer deres situation.



Lidt parkeret. Pædagog Carina Fehrn kom til skade på et bosted for udviklingshæmmede i 2008. Efter et fatalt hiv i armen fra en beboer har hun de seneste ni år levet med konstante smerter i ryggen. Hun kan hverken gå, stå eller sidde ret længe ad gangen. Hyppige migræneanfald med synsbesvær er siden kommet til.

Carina Fehrn var indstillet til førtidspension i 2012, men hendes sag nåede ikke at blive behandlet, før reformen trådte i kraft. Nu har hun været i ressourceforløb siden 2013 – i fire år. Det første halvandet år havde forløbet intet indhold, og hun ventede bare på, at kommunen fandt et tilbud, der ikke forværrede hendes situation. I dag består forløbet i én ugentlig afspænding.

»Det er da rart at være til afspænding, men jeg oplever ikke, at det har indflydelse på min arbejdssituation, og hvor mange timer jeg kan arbejde fremover. På den måde føler jeg ikke, det har gjort en forskel,« siger Carina Fehrn.

»Lidt parkeret. Sådan kan jeg godt føle mig.«



Parkeringspladser. Carina Fehrn er langtfra den eneste, som har den oplevelse. Sådan lyder vurderingen fra Iben Nørup, postdoc ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet. Hun forsker i udsatte grupper på arbejdsmarkedet og henviser til en stor evaluering af ressourceforløbene sidste år.

»Den viser, at kun en meget lille andel af dem, der er eller har været i ressourceforløb, oplever, at det hjælper dem,« siger hun.

Samme mønster er der i Iben Nørups egen forskning:

»Mange er i en indsats, hvor tilbuddet er tomt. De får en ressourceforløbsydelse, men i lange perioder sker der ingenting. Når man kigger på registrene, kan man se, at en del af forløbene de facto er parkeringspladser.«

Et indhold i forløbet er dog ingen garanti for, at tilbuddet hjælper de syge, uddyber hun:

»Folk oplever, enten at de bliver sat til noget, de ikke kan klare, eller at de ikke bliver sat til noget som helst. Der går meget lang tid, før der overhovedet sker noget i deres sag. Eller de oplever, at de bliver sat til noget, der har været afprøvet før, og derfor kan de ikke se meningen med det.«



Blackout og angst. Flere meget syge pædagoger, som har valgt at fortælle deres historie til Børn&Unge, oplever, at det ressourceforløb, der skulle hjælpe dem, i stedet forværrer deres situation markant.

Det gælder pædagog og tidligere souschef Dorte Stensgaard, der er diagnosticeret med belastningsreaktion, angst og depression. Hun har netop fået endnu et toårigt ressourceforløb af kommunen oveni de syv år, hun allerede har ventet på en afklaring.

Selvom klare og gentagne lægefaglige vurderinger viser, at der ikke er mulighed for en bedring, fortsætter kommunen med at forsøge at udvikle arbejdsevnen gennem tilbud og praktikker. Hver gang får Dorte Steensgaard voldsomme stressreaktioner, blackout og angst. Og hun har med tiden fået det værre og værre. 



Stik mod anbefalinger. Praktiserende læger oplever også, at kommunerne ikke tager hensyn til deres lægefaglige vurderinger. Det fortæller praktiserende læge i Slagelse og formand for attestudvalget i Lægeforeningen Tue Flindt Müller.

»Min egen erfaring, og det hører jeg også fra kolleger, er en følelse af, at jobcentrene ikke læser vores lægeerklæringer ordentligt. Eller i hvert fald ikke tager hensyn til det, vi skriver i dem. Det kan dels være, fordi man ikke har tid til at læse dem, eller fordi man føler sig presset til at tage andre beslutninger end dem, vi anbefaler,« siger Tue Flindt Müller.

»Det giver mig og mine kolleger en oplevelse af, at vi kommer med nogle anbefalinger, og så tager jobcentrene beslutninger, der går stik modsat. Vi oplever nogle gange, at folk med angst og sociale fobier bliver presset til at arbejde, for eksempel i et stort supermarked, som gør deres situation klart værre,« siger Tue Flindt Müller.



Økonomisk pres. Personer i ressourceforløb får en ydelse, der svarer til kontanthjælp, og som er langt lavere end sygedagpenge og førtidspension. Den stramme økonomi er i sig selv med til at presse mennesker, som i forvejen står i en svær situation, påpeger forsker Iben Nørup.

»De er på en lav indkomst meget længe, og det, ved vi fra forskningen, er ikke godt for helbredet. Slet ikke, hvis du ikke har mulighed for at komme ud af den økonomisk trængte situation.«

Lige nu er en evaluering af førtidspensionsreformen i gang. Den forventes at være færdig i januar næste år. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har varslet, at der vil komme ændringer af loven, men hvordan er der endnu ikke klarhed om.

»Man må aldrig få det dårligere af et ressourceforløb, så skal det stoppes,« skrev Troels Lund Poulsen dog i en kronik i Dagbladet Information i september.



Rivravruskende galt. BUPL er gået sammen med 40 andre faglige organisationer om fælles krav til ændringer af loven.

Ifølge Lasse Bjerg Jørgensen kan politikerne ikke leve i længden med de mange ’grumme historier’, der viser de alvorlige menneskelige konsekvenser af reformen.

»Hvis man i sagsbehandlingen går imod de lægefaglige vurderinger, så er der noget rivravruskende galt med systemet. Det må betyde rigtig meget for den evaluering, der er i gang,« siger han.

Et centralt krav fra BUPL er, at det skal være lettere at få tilkendt førtidspension, hvis arbejdsevnen kun rækker til ganske få timers arbejde om ugen.

»Vi skal løsne lovgivningen, så flere kan få en førtidspension. Hvis man kun kan arbejde fem timer, skal man ikke parkeres i et ressourceforløb,« siger han.

Pædagog Carina Fehrn skal snart til et nyt møde i kommunens rehabiliteringsteam, der skal tage stilling til hendes situation.

Hun har ingen forventning om, at hun kan få en førtidspension. Selvom hun har smerter og ugentlige migræneanfald, ønsker hun et liv med tilknytning til arbejdsmarkedet. Nu håber hun på, at kommunen indstiller hende til fleksjob, så hun kan komme ud af ressourceforløbet.

»Jeg vil helst ikke have ressourceforløbet forlænget. Jeg synes, fem år er rigeligt.«



Hvad er ressourceforløb?

Ressourceforløb blev indført i januar 2013 i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob, blandt andet for at nedsætte antallet af personer, der kommer på førtidspension. Ressourceforløb kan vare i 1-5 år, men det er muligt at få bevilget flere forløb efter hinanden, hvis det første forløb ikke har ført til bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer i ressourceforløb får en ressourceforløbsydelse, som er på niveau med kontanthjælp.



Kilder: Beskæftigelsesministeriet, sundhed.dk