TEMA: Pædagogisk generationskløft.Unge og ældre var

Da Børnehuset Fuglsang i Aalborg i efteråret 2015 fik besøg af en seksualvejleder, som skulle sætte fokus på arbejdet med børnenes seksualitet, kom der for alvor gang i diskussionerne. Pædagogerne fandt ud af, at de havde vidt forskellige holdninger til, hvordan de skulle håndtere børns lyst til at være nøgne og lege doktorlege i puderummet. Og at der var en klar forskel på, hvordan de unge og ældre pædagoger så på, om børnene for eksempel skulle have lov til at bade nøgne på stranden om sommeren.

»Der er helt tydeligt en opdeling mellem de unge pædagoger, der siger nej, fordi der potentielt kan sidde en pædofil og kigge med fra en klitrække i nærheden, og vi ældre pædagoger, der oplever det som problematisk, at der i børnehaveregi ikke længere er et naturligt rum for, at børnene kan se hinanden nøgne sammen,« forklarer Ella G. Møller, der er pædagogisk leder i Børnehuset Fuglsang og selv blev uddannet pædagog i 1981.

»Meget har ændret sig siden. Der er blevet en markant anderledes stramning af regler om, at børn for eksempel ikke længere må vise sig nøgne for hinanden. Det er ikke uden konsekvenser, for de mange begrænsninger kan måske gøre børnene kropsforskrækkede,« mener Ella G. Møller.



Et forbud. Diskussionerne førte til et enkelt forbud: Børnene måtte ikke bade nøgne på stranden. Men samtidig blev pædagogerne opmærksomme på, at de også var blevet for fokuserede på at sætte grænser. De kunne konstatere, at børnene var blevet mindre optagede at tage tøjet af og kigge på hinanden.

»Der går længere og længere tid imellem, at de viser sig nøgne overfor hinanden. Det ser jeg som udtryk for, at vi i højere grad stopper børnene i at gøre det. Samtidig er det tydeligt, at rigtigt mange børn allerede hjemmefra har fået at vide, at de endelig ikke må tage bukserne af foran andre end deres forældre,« forklarer Ella G. Møller.

Pædagogerne skal selvfølgelig tage forældrenes bekymring alvorligt. Men det kan man sagtens gøre med andet end regler,

mener hun. Børnehuset Fuglsang har ingen planer om at nedlægge puderummet og indføre flere regler. Diskussionerne i personalegruppen har til gengæld gjort det muligt at formulere en politik på området til forældrene.



Bekymret mor. Voksenbekymringen om børns seksualitet er langtfra ny. Ella G. Møller mødte den første gang i 1983, da en gruppe drenge havde leget sammen uden tøj på i børnehavens puderum, og en bekymret mor til en af drengene tog det op på et forældremøde. Det førte til en lang diskussion blandt forældre og pædagoger om, hvad man skulle gøre i en sådan situation. Mange syntes, at det var helt okay. Moderens største bekymring var, om hendes søn ville blive homoseksuel, for der var lige en i hendes familie, der var sprunget ud af skabet som homoseksuel. På den måde spejlede debatten også dengang en angst i samfundet.

»Sådan en diskussion ville vi aldrig få i dag, fordi langt de fleste forældre allerede har besluttet og aftalt med deres børn, at de ikke må tage bukserne af andre steder end derhjemme,« siger Ella G. Møller.

Og det er synd, for netop den slags diskussioner mellem forældre og pædagoger opbygger den tryghed, det kræver at etablere et naturligt forhold til krop og seksualitet.

Og det er nødvendigt, hvis man som voksen skal styrke børns bevidsthed om egne og hinandens kroppe og seksualitet og hjælpe dem til at fornemme og sætte grænser for hinanden, mener Ella G. Møller.