Tema økonomi: Jagten på pengene

Astronomiske 820 milliarder kroner regner Skatteministeriet med at hente ind i skatter og afgifter i år. Men hvor bliver alle pengene af? Hvorfor har danskerne råd til fladskærme, når institutionerne ikke engang har råd til at tage på tur? Børn&Unge dykker ned i dilemmaet, at vi som individer bliver rigere og rigere, men som samfund fattigere og fattigere.

Omkring 5000 offentligt ansatte står til at miste deres job næste år, viser en opgørelse fra Kommunernes Landsforening (KL).

Det kan indenrigsminister Bertel Haarder (V) ikke forstå. To dage før kommunerne skulle have vedtaget næste års budgetter, sagde han til dagbladet Politiken:

"Det er mærkeligt. Kommunerne har næste år det samme antal medarbejdere til rådighed som i år. Så det undrer mig," siger Bertel Haarder.

Regeringen og KL indgik nemlig i sommer en aftale om, at kommunerne skulle have penge til de samme antal ansatte. Men en del af aftalen var også, at kommunerne skulle have nulvækst. Det betyder, at de ikke må bruge flere penge end i 2010.

Har Bertel Haarder ret? Er det mærkeligt, at kommunerne skal fyre medarbejdere? Børn&Unge har arbejdet sig fra mikroøkonomi til makroøkonomi for at finde svar. Fra institutionen, der skal fyre medarbejdere, over kommunen, der håber, at denne sparerunde giver balance i regnskabet, til nationaløkonomen med det kølige overblik.



Begynder i Ballerup. Historien om kommunernes økonomi kan passende begynde i Ballerup, hvor Kasperskolen giver 82 elever med ADHD eller autismespektrumforstyrrelser et sted, der kan rumme dem, magte dem og udvikle dem. Her bliver op til en femtedel af det pædagogiske personale måske fyret næste år.

Kasperskolen er en af de gamle amtsinstitutioner, der med kommunalreformen i 2007 overgik til kommunal drift. Nu er det Ballerup Kommune, som har ansvaret for specialinstitutionen. Kasperskolen er også et lille eksempel på et af de store problemer i den kommunale økonomi: At udgifterne til specialområdet vokser og vokser, og at kommunerne ikke kan styre dem.

Formanden for KL, borgmester Jan Trøjborg (S), har da også erkendt, at kommunerne har svært ved at få styr på udgifterne til specialområdet.



"Udgifterne til det specialiserede socialområde stiger fortsat meget kraftigt trods en ihærdig indsats i rigtig mange kommuner. Denne udvikling skal vendes, men det kræver et længere og sejere træk, end vi alle troede sidste år," sagde Jan Trøjborg i foråret til dr.dk.

Nu begynder udviklingen at vende, også på Kasperskolen. Her kommer personale og børn til at mærke, at Ballerup Kommune lige har vedtaget et budget, der indeholder besparelser på i alt 120 millioner kroner.



Sindssygt svært. Normeringen på Kasperskolen kan blive op til 15-20 procent lavere med de nuværende forudsætninger, forudser Marianne Wogensen, socialpædagogisk leder på Kasperskolen. Samtidig skal skolen også sætte taksten ned med næsten 50.000 kroner pr. barn.

"Men der er så mange tal i det her. Det er sindssygt svært," sukker Marianne Wogensen.

Det er ikke kun Ballerup Kommune, som kommer til at nyde godt af den lavere takst. Kun 34 af skolens 82 børn kommer fra Ballerup Kommune. Resten af børnene kommer fra andre kommuner. De kan selvfølgelig også se frem til besparelser, når Kasperskolen sætter taksten ned.

Det er dyrt at have et barn gående på Kasperskolen. Den samlede pris for skole og fritidstilbud løber op i omkring 750.000 kroner om året, fortæller Marianne Wogensen. Det skyldes især den gode normering. Der er nu, inden besparelserne slår igennem, 38 pædagoger og 48 lærere til de 82 elever. Der er også to psykologer, en fysioterapeut, en ergoterapeut og en talepædagog på skolen.

Børnene er delt op i grupper på seks til otte børn. Til hver gruppe er der er en grundnormering på to pædagoger og to lærere.

"Det er en almindelig normering på specialinstitutioner af den her art. Der er brug for mennesker til de her børn, da vi laver meget individuelt arbejde med dem," siger Marianne Wogensen.



Der bliver fyret folk. Marianne Wogensen har arbejdet på Kasperskolen i 15 år. I den tid er børnetallet hvert år blevet øget. For 15 år siden var der 36 børn. Nu er der 82.

"Vi har ansat personale hvert år og holdt introkursus for nye, men i år har vi ikke haft introkursus," siger Marianne Wogensen, som aldrig har oplevet en sparerunde på Kasperskolen før.

Vinteren skal bruges til at finde ud af, hvordan arbejdet fremover skal prioriteres. Der bliver ikke tale om at skære i alle aktiviteter, men det er selvfølgelig ikke muligt at nå det samme, erkender hun.

"Vi skal finde ud af, hvad vi ikke skal lave. Og det ved jeg ikke, hvordan vi finder ud af. Vi skal finde ud af, hvordan vi får skabt et godt arbejde inden for besparelserne," siger hun.

Det eneste sikre er, at besparelserne får konsekvenser for personalet. Kasperskolen har allerede afskediget 5 medhjælpere. Til næste år skal der måske afskediges 8-12 flere, men det er stadig usikkert, præcis hvor mange, og i hvilket omfang de forskellige faggrupper bliver ramt.

"Det bliver over hele linjen. Lærere og

pædagoger bliver ramt af det," forudser Marianne Wogensen.



Balance i Ballerup. Rådhuset i Ballerup har lukket hver onsdag. Børn&Unge sniger sig ind gennem den ellers låste hoveddør sammen med en blikkenslager, der skal montere et nyt toilet. Vi skal møde Kåre Stevns, konsulent i afdelingen Økonomi og Planlægning, hvor han arbejder med koordineringen af kommunens budget og skriver budgetbilag og indstillinger til kommunalbestyrelsen. Han kan godt forklare, hvorfor Kasperskolen som så mange andre skal spare.

"Vi bliver ramt af krisen, samtidig med at regeringen strammer op med genopretningsplanen, som dikterer nulvækst i kommunerne. Og nulvækst i kommunerne betyder reelt, at nogle kommer til at spare, fordi der ikke bliver kompenseret for demografien," siger Kåre Stevns og peger på, at Ballerup Kommune kan se frem til en stor stigning i antallet af plejekrævende ældre over 80 år.

"Så der skal spares. Overordnet kan vores indtægtsudvikling ikke følge med udgiftsudviklingen. Det kunne vi se i krystalkuglen allerede sidste år," siger Kåre Stevns.

Derfor fik alle afdelinger (som forvaltninger hedder i Ballerup Kommune) tidligt på året besked på at komme med forslag til et sparekatalog.

I alt kom der en spareplan på 150 millioner kroner, som politikerne i kommunalbestyrelsen gik i gang med at prioritere i. Målet var besparelser på i alt 120 millioner kroner.

"Politikerne har fået mulighed for at fravælge det, de synes er mest uspiseligt. Der er jo ikke noget af det, de synes er sjovt," siger Kåre Stevns.

Det endte med, at hele kommunalbestyrelsen i enighed vedtog de planlagte besparelser.

Efter sparerunden ser kommunens økonomi fin ud i fremtiden, hvis forudsætningerne i budgettet ellers holder.

"Nu er balancen genoprettet, og så skulle det kunne hænge sammen, uden at vi behøver nye indgreb," siger Kåre Stevns og påpeger, at kommunen har indregnet et rimeligt anlægsprogram og pasning af flere ældre i de kommende års budget.



Den overordnede aftale. Kommunernes økonomi bliver i store træk afgjort, når Kommunenes Landsforening (KL) og regeringen i juni forhandler rammerne for den kommunale økonomi i den såkaldte kommuneaftale. Det er her, kommunerne får ekstra penge, når de skal indføre kostordninger i børnehaverne, og det er her, de aftaler at holde kommuneskatterne i ro.

I år aftalte parterne så, at der skulle være nulvækst.

KL holder til i et moderne glaspalæ på Islands Brygge i København. I det økonomiske sekretariat sidder fuldmægtig Sune Larsen og følger kommunernes økonomi tæt. De mange tal, som sekretariatet indsamler, bliver blandt andet brugt til at ruste KL til forhandlingerne med regeringen.

Han understreger, at KL ikke bestemmer, hvordan kommunerne skal bruge deres penge. Det er den enkelte kommune, som bestemmer, hvilke områder de vil prioritere det enkelte år.

"KL indgår en overordnet aftale for alle kommuner. Her bliver det blandt andet aftalt, hvor store udgifter kommuner kan budgettere med til service i alt. Før de kommer ned til den enkelte daginstitution, er der virkelig mange skridt. KL fastlægger ikke, hvor mange penge kommunerne skal bruge specifikt på dagtilbud," forklarer han.

Kommunerne skal næste år have nulvækst samlet set, men det er en del af aftalen, at det fortsat kan være nødvendigt med en lille vækst i udgifterne til det specialiserede socialområde.

"Hvis en kommune har større udgifter til for eksempel det specialiserede socialområde, vil den enkelte kommune nok blive nødt til at tage pengene et andet sted," siger han.



Kagens størrelse. I en menneskealder har Torben M. Andersen beskæftiget sig med økonomi. Han er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og har været først økonomisk vismand og siden overvismand. Han har også været formand for Velfærdskommissionen, fremgår det af hans 24 sider lange CV.

Torben M. Andersen kender den danske nationaløkonomi - og endnu bedre: Han kan også forklare den.

Ser man lige bort fra finanskrisen, bliver danskerne bare rigere og rigere, forklarer han. Vores bruttonationalprodukt vokser år for år - igen bortset fra finanskrisen, som satte sit tydelige aftryk på 2009.

Men hvor bliver pengene af, når man kigger på den offentlige velfærd? Det kalder Torben M. Andersen for et godt spørgsmål. Svaret er til gengæld ikke så enkelt.

"Når der er vækst, får folk højere indkomster. Det betyder også, at der kommer flere skattekroner i kassen, så der er flere penge at gøre godt med. Det er det, de fleste tænker på: At kagen er blevet større," siger Torben M. Andersen.

Han peger på, at der i princippet kun findes to slags offentlige udgifter: løn til offentligt ansatte og overførselsindkomster som pension og dagpenge. Derudover findes der en masse underopdelinger, men de har ikke stor betydning i det store regnestykke.

"Når de offentlige lønninger skal følge de private, betyder det, at lønudgifterne i den offentlige sektor stiger, når der er vækst, og de private lønninger stiger. Det samme antal pædagoger vil komme til at koste mere. Og at udgiften vil stige præcis med den vækst, der er i samfundet," siger Torben M. Andersen.

Overførselsindkomsterne er også underlagt en fast regulering i form af satsreguleringsloven.

"De udgifter skal også følge den private lønudvikling ud fra den rimelige betragtning, at hvis der er stigende velstand, så skal alle have andel i den velstand. Ellers vil stigende velstand være lig med stigende ulighed, som ikke er en af velfærdssamfundets præmisser," siger Torben M. Andersen.

"Så når der er vækst og stigende velstand, så giver det flere indtægter, men det giver også en tilsvarende stigning i udgifterne," siger han.



Velstandsdilemmaet. Der er en anden ting, som gør det vanskeligt at få regnestykket til at gå op. I det private erhvervsliv følges produktivitet og løn ad. Når produktiviteten stiger, følger lønnen med op. Og produktiviteten bliver hele tiden større, 'så vi kan køre flere dimsedutter hen ad samlebåndet', som økonomiprofessoren siger det.

Men en stigende produktivitet er svær at overføre til velfærdssamfundets kerneydelser som for eksempel børnepasning. Her er kerneaktiviteten den menneskelige relation, fremhæver Torben M. Andersen. Derfor er det svært at effektivisere, når pædagoger passer børn.

"Vi kan godt proppe nogle flere børn ind pr. pædagog, men det vil vi ikke opfatte som effektivisering. Det vil vi opfatte som, at vi nedsætter kvaliteten. I modsætning til industriproduktionen er de vigtige kerneaktiviteter, som involverer menneskelige interaktion, enormt svære at effektivisere," siger han.

"Det er selve aktiviteten - en pædagog, der leger med tre børn - der koster. Derfor har det en tendens til at blive dyrere, mens andre ting bliver relativt billigere. For en timeløn i dag kan jeg købe mange flere ting ovre i Brugsen, end jeg kunne for 30 år siden. Men jeg kan ikke købe flere pædagogtimer, for prisen på dem er fulgt med den generelle lønudvikling," forklarer Torben M. Andersen.

"Det er derfor, vi kan se et stigende spænd mellem det, vi kan privat, og det, vi synes, vi får i børnehaven, skolen eller på sygehuset. Det kalder man velstandsdilemmaet, og det skaber en kile, som vokser over tid," siger Torben M. Andersen.

VK-regeringen har i sin snart 10 år lange regeringstid øget udgifterne på det offentlige område, men næsten hele stigningen er gået til sundhedsvæsenet, siger Torben M. Andersen og tilføjer, at der også var argumenter for at bruge flere penge der, nemlig de lange ventelister, som plagede sygehusvæsenet.

"Det er ikke det, politikerne siger, men når man opprioriterer et område, så betyder det relativt set, at andre områder ikke har så meget vægt som tidligere. Det er et prioriteringsspørgsmål, og det gør så, at økonomien er stram inden for andre områder," siger Torben M. Andersen.



Bliver det nogensinde bedre? Regeringen og KL har aftalt, at der skal være nulvækst i kommunerne frem til 2013. Men når man spørger Torben M. Andersen, hvorfor nulvækst giver nedskæringer, trækker han vejret rigtig dybt, sukker og siger så:

"Som udgangspunkt er det ikke nedskæringer, for nulvækst er real nulvækst. Det betyder, at man i princippet har råd til det samme antal ansatte i morgen, som man har i dag. Men det er stadig politisk, at man vil prioritere nogle ting. Når gennemsnittet skal blive nul, og der er noget, man gerne vil give mere, kommer noget andet til at stå med et minus. Det er regningens ubarmhjertighed," siger han.

Tror du nogensinde, at pædagogerne vil opleve, at de får flere penge at gøre godt med ude på institutionerne?

"Det har lange udsigter. Netop på grund af demografien og den meget anstrengte økonomi."

Men selv i de år, hvor økonomien har været god, er der ikke blevet tilført penge til den enkelte institution. Det kan godt være, at området har fået flere penge, men det har man ikke mærket på den enkelte røde stue.

"Den barske realitet er, at selv når vi har redet finanskrisen af, vil vi på grund af aldring have underskud i den offentlige sektor de næste 40 år. Nu kommer det ikke til at ske, for det kan vi ikke tåle at have. Men det siger bare, at vi står over for en meget vanskelig økonomi. Og der ligger ikke om hjørnet nogle pengesække, man kan begynde at dele ud af. Det er den barske realitet," siger Torben M. Andersen.



Det dyre specialområde

I 2009 brugte kommunerne samlet 2,2 milliarder kroner mere, end de havde budgetteret med på det specialiserede socialområde, der udgør en betragtelig del af de kommunale budgetter.

I 2008 brugte kommunerne 42 milliarder kroner på specialområdet. Til sammenligning kostede folkeskolen 39 milliarder kroner i 2008 (ifølge Skolens Rejsehold). Daginstitutionerne inklusive dagpleje koster

30,6 milliarder kroner, heraf udgør forældrebetalingen 7,3 milliarder kroner, oplyser KL.



Nedskæringer i Kasperskolen

Kommunen regner med en besparelse på en million kroner i 2011, voksende til 1,31 millioner kroner de følgende år. Pengene findes ved en nednormering på 8,644 pædagogstilling. Samtidig vil Kasperskolen have helt lukket i 6,6 uger om året, herunder fire ugers sommerferielukning.

Samtidig skal prisen pr. barn til fritidstilbuddet sættes ned fra 197.830 kroner til 151.693 kroner.



Nedskæringer i Ballerup

Samlet set skal spares 120 millioner kroner i Ballerup Kommune i 2011.

Børnene i dag- og fritidstilbud bliver ramt af besparelser på 17,3 millioner kroner, heraf 5,5 millioner kroner på 0-5-års området, 3,7 millioner kroner på SFO-området, 6,1 million kroner på klub- og byggeområdet og 2,0 millioner kroner på specialskolernes fritidsdel - deraf udgør Kasperskolen den ene million.

Kommunen har allerede skåret 44 stillinger væk i administrationen, men i alt kan besparelserne godt løbe op i at koste omkring 200 stillinger, anslår Kåre Stevns. Der er omkring 5500 ansatte i kommunen.