TEMA: NUTIDENS UNGE. Den fornuftige generation

Nutidens unge, som det har heddet til alle tider, har taget ansvaret på sig. I dag er man sin egen lykkes smed, men alligevel er de unge ikke egoister, fastslår ungdomsforsker Søren Østergaard.

»De er individualister, men de er kollektivt orienterede individualister. Gruppen betyder meget for dem, men den er bare skruet sammen på en anden måde end i gamle dage,« siger han.

Nu er der kommet et overblik over, hvordan de unge trives med ansvaret for deres eget liv. 75.000 unge, der går på en ungdomsuddannelse, har deltaget i en kortlægning af deres trivsel, helbred og sundheds­adfærd. ’Ungdomsprofilen 2014’ hedder den omfattende spørgeskemaundersøgelse, der netop er blevet offentliggjort.

I det overordnede perspektiv har ung­dommen det fint, fortæller Janne Schurmann Tolstrup, forskningsleder på ’Ungdomsprofilen 2014’ og professor ved Statens Institut for Folkesundhed.

»Langt de fleste unge har det rigtig godt, er glade for at gå i skole, måske også gladere for at gå i skole, end man lige havde tænkt. Samtidig er der nogle problemer,« tilføjer hun.

’Problemer’ dækker blandt andet over, at 20 procent af de unge drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse (14 genstande for kvinder og 21 for mænd om ugen), at halvdelen af de unge har erfaringer med cannabis, at næsten hver 10. ung ofte føler sig ensom, har lav eller meget lav livstilfredshed og lavt selvværd, og at hver femte på et tidspunkt har haft selvskadende adfærd.

Men om det er de samme unge, der bærer på alle problemerne, kan Janne Schurmann Tolstrup ikke sige noget om.

»Det har vi ikke kigget på endnu. Vi har bare vist helt overordnet, hvordan det ser ud. Det egentlige forskningsarbejde skal vi først i gang med nu,« siger hun.



Pigerne mistrives. Selv uden dybdegående analyser kan Janne Schurmann Tolstrup nemt udpege en gruppe unge, der ikke trives så godt: Pigerne.

»Det er normalt, desværre. Her har vi meget overbevisende sort på hvidt, at det er sådan. Pigerne synes at lide under det pres, der er for at klare sig rigtig godt i skolen og være smuk og populær,« siger hun.

»Blandt pigerne kan der sagtens være nogle, der siger, at de er mægtig glade for at gå i skole, har et godt forhold til venner og forældre, men de har alligevel lavt selvværd,« tilføjer hun.

I ’Ungdomsprofilen 2014’ har man formuleret udsagnet: ’Jeg er god nok, som jeg er’. Det er lidt over 80 procent af drengene enige eller helt enige i. Blandt pigerne er det kun omkring 63 procent.

Hver 10. pige er uenig eller helt uenig i, at de er gode nok, som de er, mens det ’kun’ er hver 20. dreng, der har samme selvopfattelse.

Søren Østergaard, ungdomsforsker og daglig leder af Center for Ungdomsstudier, er ikke overrasket over, at pigerne har svært ved ungdomslivet.

»For piger er det perfekte blevet det normale. Det er en kæmpe udfordring, for hvornår er jeg så god nok?,« funderer han.

Det er ikke kun kravet om perfektion, der tynger. Både drenge og piger ved godt, at de har ansvaret for deres eget projekt, påpeger Søren Østergaard.

»I gamle dage kunne man synge: ’Det er samfundets skyld’. Det kan man ikke i dag,« siger han.

Ansvarligheden kan direkte aflæses i de unges opførsel.

»Danske unge opfører sig pænere og pænere, de spiser sundt, dyrker masser af motion og læser lektier, men de har det ad helvede til,« fastslår Søren Østergaard.



Fornuftige unge. Netop den pæne opførsel kan Henrik Kock, daglig fritids­pædagogisk leder på Auraskolen i Hjerting ved Esbjerg, hvor der også er en ungdomsklub tilknyttet, nikke genkendende til.

»Vi har enormt fornuftige unge. Det er lige før, at en gammel hippie som mig synes, det bliver lidt kedeligt nogle gange,« siger han.

»Lige så snart de har problemer, så bliver det vendt indad. Det er svært at få øje på, og derfor virker de så veltilpassede, også dem, der ikke har det godt,« siger Henrik Kock.

Pædagogerne i klubben bruger meget tid på de unges individuelle problemer, blandt andet på snakke med de enkelte unge, herunder også nogle, som skærer i sig selv, fortæller Henrik Kock.

Selvskade er enormt udbredt blandt de unge, viser ’Ungdomsprofilen 2014’. 24 procent af gymnasiepigerne har på et tidspunkt skadet sig selv, mens 41 procent af pigerne på erhvervsskolerne har brugt smerte til at regulere følelserne.

Blandt drengene er det på begge ungdomsuddannelser lidt over 10 procent, der har skadet sig selv.

Bo Møhl, professor ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen ’At skære smerten bort’, ser de mange selvskadere som et kæmpe problem.

»Jeg kalder det en social patologi. Når noget antager et omfang, som det her, så er det en social sygdom. Det er blevet et offentligt sundhedsanliggende, som ikke kun handler om den enkelte,« siger han.

Det er samfundsmæssige og kulturelle faktorer, som får selvskade til at blive så udbredt, mener Bo Møhl.

Der er krav til de unge om at skabe deres egen identitet i et samfund, hvor det gode liv fremstilles i reklamer, medier og via sociale medier. Det giver et pres om at være en succes, om at være noget, fortæller han.

»Hvis ikke du er noget, så kan du blive overvældet af skamfølelse, og skamfølelse er det stof, selvskade er lavet af. Selvskade har den funktion, at man kan nedregulere svære følelser ved at påføre sig fysisk smerte – skære sig eller slå sig,« siger Bo Møhl.



Selvskade smitter. Samtidig kan unge også finde en vis identitet i kraft af den selvskadende adfærd.

»Selvskade smitter. De sociale medier er formodentlig forklaringen på, at selvskade har det enorme omfang. Når man går ind på YouTube og Instagram, kan man se andre, der skader sig selv, og det kan nedsætte ens egen grænse for at gøre det selv,« siger Bo Møhl.

Ligesom spiseforstyrrelser blev et massefænomen, da sulten var afskaffet, er selvskade blevet et problem, fordi vi nu kan kontrollere smerten, mener Bo Møhl.

»Forbruget af smertestillende medicin er helt enormt, og vi har fået et instrumentelt forhold til smerten,« siger han og peger på, at i gamle dage fik det lille barn, der klagede over hovedpine, en kærlig favn. I dag får barnet en hovedpinepille.

Hvis man som pædagog eller forælder opdager en ung, der skader sig selv, gælder det først og fremmest om at bevare roen og få kontakt med den unge. Man skal ikke fokusere på det fysiske, tilråder Bo Møhl, men derimod

stille spørgsmålet: ’Hvad er det, der gør, at du har haft brug for at skade dig selv?’

»Alle mennesker gør det bedste, de kan, for at have et godt liv. Derfor er der en mening med at skade sig selv. Man skal udtrykke en form for forståelse for, at adfærden har en mening. Det er ikke det samme, som at adfærden er okay,« siger Bo Møhl og peger på social kontakt som en beskyttende faktor for unge med selvskadende adfærd.

Bo Møhl efterlyser rådgivningsklinikker for at få bremset fænomenet.

»De unge mennesker, som kommer med selvskade, får en elendig behandling. Der er ikke viden eller kapacitet til at hjælpe dem uden for psykiatrien. De skal jo ikke nødvendigvis ind i psykiatrien og være patienter. De skal have hjælp, før de forsøger selvmord eller udvikler alvorlige psykiske problemer,« siger Bo Møhl.



Mindre druk. Det er svært at sammenligne resultaterne fra ’Ungdomsprofilen 2014’ med tidligere undersøgelser, fordi de ikke har samme design og målemetode. Men en undersøgelse af gymnasieelever fra 1996 kan bruges til at vise, at der er et område, hvor ungdommen har forandret sig: De unge drikker mindre, men eksperimenterer mere med stoffer, viser udviklingen.

I 1996 drak 13 procent af pigerne alkohol hver weekend. Det er nu reduceret til 8,6 procent.

I 1996 drak 30 procent af drengene alkohol hver weekend. Det er nu reduceret til 17 procent.

»Hvis man vil vide noget om et vildt ungdomsliv, skal man en generation tilbage,« konstaterer ungdomsforsker Søren Østergaard.

På den anden side: I 1996 havde 19 procent af pigerne og 26 procent af drengene erfaringer med hash. I 2014 er tallet en bekræftelse på forbudspolitikkens fallit. 31 procent af pigerne og 50 procent af drengene har nu prøvet hash.



Prøver hårde stoffer. Udbredelsen af hash overrasker ikke Trine Ry, leder af Stofrådgivningen. Alle unge ved, hvor man kan få fat i hash, mener hun. Men en ting overrasker hende i de unges omgang med stoffer, som den kan læses ud af Ungdomsprofilen, nemlig andelen af unge, der har prøvet amfetamin, ecstasy, kokain, svampe eller lignende. På gymnasierne har 5 procent af eleverne prøvet de hårdere stoffer. På erhvervsuddannelserne er det 25 procent.

I gennemsnit har 10 procent af de 16-24 årige prøvet hårdere stoffer, fortæller Trine Ry, men for de unge på erhvervsuddannelserne er tallet så højt, at det er sammenligneligt med folk på natklub.

»Vi ved fra undersøgelser, at de unge på erhvervsskolerne har et større forbrug, også misbrug, af cannabis end unge på gymnasierne. De unge på erhvervsuddannelserne er også mere belastede. Derfor er det ikke overraskende, at forbruget er højere, men jeg er overrasket over, at det er så højt,« sige Trine Ry.

»Men tallene siger ikke noget om, hvem der har problemer. De siger ’bare’, hvem der har prøvet. Og det, at man har prøvet i sidste måned, er ikke udtryk for, at man har et problem,« siger hun.

At hash er så udbredt skyldes til dels, at det er så let at få fat i.

»Du kan gå ud i en hvilken som helst ­

9. eller 10. klasse, og så vil de vide, hvor man køber cannabis. Så det er ikke gået godt med forbudspolitikken,« siger Trine Ry.

Samtidig flytter de unges holdning til hash sig. I 7.-8. klasse bliver det opfattet som et taberstof, men jo ældre man bliver, jo mere opfatter man det som normalt, fortæller Trine Ry.

»Hvis 50 procent prøver hash, opfatter de det jo hverken som farligt eller som noget, tabere prøver,« siger hun.



For meget moral. Trine Ry mener, at moralen styrer holdningen til cannabis hos mange voksne.

»Ud fra et fagligt synspunkt kan vi ikke sige, at det er problematisk, at man har ­prøvet at ryge cannabis i sidste måned. Der er ingen undersøgelser, der viser, at det skulle være særlig problematisk,« siger hun og understreger, at der er en vis risiko ved at bruge alle rusmidler.

»Jo sværere du har det i livet, jo større er risikoen for, at du får noget godt ud af det, og at det så er svært at holde op. Og så er vi forskelligt disponeret i forhold til at udvikle afhængighed,« siger hun.

Men det er ikke cannabis, vi skal være bekymrede for, mener Trine Ry.

»Du dør ikke af at ryge cannabis. Du kan få et rigtig dårligt liv. Men vi ser forgiftninger og folk, der faktisk dør, når de eksperimenterer med andre stoffer.«

Som voksen skal man være rustet til at tage en dialog med de unge om, hvad de tænker om illegale rusmidler. Men man gør klogt i at lade moralen blive på hylden.

»Vi har svært ved at tage den åbne dialog uden at putte alle vores moraler og angst ind i det. Der kommer så mange ting i spil, når vi snakker illegale rusmidler. Folk skal selv overveje, hvad der er det gode valg for dem, også når man taler med de unge,« siger Trine Ry.

Hun understreger, at budskabet ikke skal være, at de unge skal holde sig helt fra rusmidler.

»Budskabet er, at de skal have et godt liv. Det kan være rigtig svært at få et godt liv, hvis man tager kokain torsdag, fredag, lørdag. Det hænger rigtig dårligt sammen, i hvert fald når man har gjort det over et stykke tid,« siger Trine Ry.



Tryghed og intensitet. Trine Ry ser ikke et paradoks mellem ungdommens stigende narkoforbrug og faldende alkoholforbrug.

»Kontrol og sundhed fylder meget for en stor del af de unge, og derfor bliver alkoholforbruget mindsket. Der er i mange år blevet arbejdet for, at unge skulle drikke mindre, og det slår nu igennem.«

Der er også arbejdet på at få dem til at lade være med at tage narko. Hvorfor virker det så ikke?

»Fordi det muligvis er andre unge, der tager narko« siger Trine Ry og tilføjer, at man godt kan have prøvet cannabis, selvom man er en ambitiøs pige, som ikke vil drikke så meget, fordi man får svært ved at passe lektierne bagefter.

»Men hvis man er den pige, som ryger cannabis tre gange om ugen, så står det i modsætning til at være ambitiøs.«

Ungdomsforsker Søren Østergaard ser også en ungdomskultur, hvor det handler om at være i kontrol, og hvor man selv vælger, hvornår man slipper kontrollen.

»Ungdomslivet leves i spændingen mellem tryghed og intensitet. Hvis det bliver for trygt, bliver det for kedeligt, bliver det for intenst, bliver det for mærkeligt. Nogle dyrker ekstremsport, nogle går i byen og drikker hjernen ud om fredagen. Og andre ryger hash engang imellem,« siger han.



Om undersøgelsen

’Ungdomsprofilen 2014’ er en undersøgelse blandt 70.540 gymnasieelever med en gennemsnitalder på 17,9 år og 4.550 erhvervsskoleelever med en gennemsnitsalder på 19,3 år.

De unge har besvaret omkring 250 spørgsmål om sundhedsadfærd, helbred og trivsel.

Se hele undersøgelsen her: kortlink.dk/hfee