TEMA. »Man ved med alle børn, at man skal slippe dem en dag. Men det er anderledes med Caroline«

20-årige Caroline Ploug Larsen har Downs syndrom og skal flytte hjemmefra. Når mor giver slip, står pædagoger klar til at hjælpe.

Når Caroline er 21 år, skal hun flytte hjemmefra. Sådan havde Caroline Ploug Larsens forældre, Susanne og Henrik Ploug Larsen, sagt til hinanden nærmest siden den dag i 1997, da Caroline kom til verden, og de vidste, at hun havde Downs syndrom.



»Man ved med alle børn, at man skal slippe dem en dag. Men det er anderledes med børn, som har særlige udfordringer eller handicap, fordi de på mange måder stadig er som små børn, samtidigt med at de er blevet voksne,« siger Susanne Ploug Larsen.



»21 er en normal alder at flytte hjemmefra, og det er godt at vælge en alder, for hvis man som forælder til et anderledes barn ikke mentalt har taget beslutningen om, hvornår det skal være, så kan der nemt kan gå det ene år efter det andet, før man tør give slip, fordi man hele tiden tænker på, om de kan klare det,« siger hun.



Nu var det nu

Carolines mor holdt fast i beslutningen, også da Carolines far for to år siden døde af kræft. Dog blev tidspunktet for Carolines flytning fremrykket et halvt år, fordi Caroline fra 1. december 2017 som 20-årig fik tilbudt en lejlighed på bostedet Engholmen i København, hvor hun kender flere beboere.



»Det kom lidt pludseligt, men der var en tryghed i, at Caroline kendte flere af de unge, som også selv lige var flyttet hjemmefra. Følelsesmæssigt havde jeg måske været mere klar til at slippe Caroline til sommer, men nu var det nu,« siger Susanne Ploug Larsen.



Pædagoger er livlinen

Da Børn&Unge taler med Carolines mor før datterens flytning, sammenligner hun sine følelser med at springe bungeejump.



»Det er som at hænge i den her elastik i frit fald, og vi er ikke blevet hevet op på fast grund endnu. Men der er jo en livline og nogen, som holder i den. Det er ikke mindst pædagogerne, som står klar til at hjælpe Caroline igennem flytningen og ind i hendes nye hverdag. For mig handler det meget om at have tillid til, at systemet tager over der, hvor jeg skal give slip,« siger Susanne Ploug Larsen.



Blandede følelser

Det handler også om tillid til, at barnet klarer sig, selvom hun ikke helt kan klare sig selv og nok er splittet omkring det at skulle flytte.



Nogle gange kommer Caroline umotiveret og krammer, hun kan være ked af det, men mest glæder hun sig til at flytte, oplever hendes mor.



»Jeg kan høre hende gå rundt inde på værelset og peptalke med sig selv og sige ting som ’Ej, det er fedt, så skal du ikke bestemme over mig mere’,« fortæller Susanne Ploug Larsen.



Mit eget liv

Da Børn&Unge møder Caroline første gang i hendes og morens fælles lejlighed, udtrykker hun samme blandede følelser.



»I dag bliver jeg lidt nervøs. Så bliver jeg spændt. Jeg glæder mig til at flytte. Og jeg kommer til at savne,« siger Caroline, før vi skal med hende og mor på shoppetur i Ikea.



Der står allerede fyldte flyttekasser i gangen, og huskesedlen til Ikea-turen er lang.



Det er 19. november 2017 og 11 dage før flyttedagen.



Hvad glæder du dig mest til ved at skulle flytte?



»Få mit eget liv,« siger Caroline.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.