TEMA. Her styrer børnene robotterne

Som et rumskib, der er landet på en mark, ligger den integrerede institution Børnehuset Bastionen i Ringsted, en stor metalbeklædt kasse af en bygning med gult blomstrende mos på taget.

Indenfor triller en lille robot rundt på gulvet i fællesrummet. Dash hedder den, og den består af tre plastkugler, den ene med et kæmpestort kyklopøje, som kan lyse med forskellig intensitet og farve.

Dash udgør den ene del af makkerparret ’Dash & Dot’, som kan kommunikere med hinanden. Men i dag, hvor Børn&Unge er på besøg, bliver Dot på hylden i skabet, mens en lille flok børnehavebørn leger med Dash.

Pædagog Louise Jürs Johnsen sidder på gulvet sammen med børnene. Danilo og Johannes er ved sætte legoklodser på Dash, mens Lilly og Melua venter på at komme til. Johannes peger på et par legobjælker, som stikker ud fra robottens ’hoved’.

»Det her er skydere,« siger han og tilføjer beroligende:

»Det er bare lego – ægte lego, men det kan ikke skyde rigtigt.«

Pludselig lyder der et dybt og inderligt »muh« fra robotten, som om en fortvivlet ko er spærret inde i plastkuglerne.

Børnene griner. Det er dem, der giver robotten liv. De styrer den via et kontrolpanel på en iPad, og det er Lilly, som har snuppet tabletten og har givet kamprobotten koens stemme. Børnene kan også selv indtale lyde og afspille dem. De kan sende robotten hen til hinanden med små beskeder, sange eller sort snak.

It-pædagog i Bastionen Louise Jürs Johnsen er ansvarlig for, at it og dermed også robotter er en del af hverdagen.

»Det er en målsætning, at uanset hvad vi laver, så skal det digitale aspekt inddrages. Børnene skal lære at begå sig i en digitaliseret verden, akkurat som vi lærer dem at begå sig i trafikken,« forklarer hun.



Tester hjemme. Hos Louise Jürs Johnsen får kollegerne sparring og idéer til, hvordan de kan udnytte teknologien. Og hun er den, som har sat sig ind i teknologien. Hver eneste ny robot tester hun derhjemme sammen med sine egne børn på fire og seks, inden robotterne slippes løs i børnehaven.

’Dash & Dot’ er bare et par af Bastionens robotter. Institutionens samling tæller flere forskellige slags robotter, og børnene er vilde med dem. Det er it-pædagogen også.

»Robotterne er sammen med de andre it-redskaber de bedste pædagogiske redskaber, jeg nogensinde har haft. Børnene er bare 100 procent på og koncentreret i meget længere tid, end hvis jeg tager noget andet frem. Selv de helt små vuggestuebørn bliver stimuleret til at kravle, når de ser en robot,« forklarer hun.

En naturlig interesse for teknologi og en institutionsleder, som bakker op med kurser og investeringer, er baggrunden for, at Louise Jürs Johnsen nu i tre år har haft ansvaret for den digitale pædagogik. Med tyk streg under pædagogik. For der skal være et pædagogisk sigte med teknologien.

»Vores udgangspunkt er, at børnene ikke kun er forbrugere. De skal være medskabende, som når de for eksempel bygger lego på robotten eller indtaler lyde. De skal styre teknologien og ikke omvendt,« forklarer hun.



Gode til inklusion. Louise Jürs Johnsen bruger robotterne i både strukturerede aktiviteter og som i dag til fri leg.

»Børnene skal have lov til selv at trykke på alle knapperne, lege og eksperimentere, så de udfolder deres kreativitet,« siger hun.

I mere struktureret sammenhæng bruger it-pædagogen især Dash som en slags social brobygger, for eksempel til fællessamling. Når børnene er fyldt fire, skal de rejse sig og sige deres navn og alder, og det er ikke lige nemt for alle.

»For nogle er det grænseoverskridende at være i centrum, men hvis robotten spørger om deres navn og alder, svarer de uden at tænke over det, fordi de er optagede af robotten.«

Bastionen har også gode erfaringer med at bruge robotter til inklusion. Hvis et barn har det svært med de andre børn, kan Louise Jürs Johnsen oplære barnet som superbruger. Det udsatte barn er pludselig roboteksperten, og det skaber en anden relation børnene imellem, så der opstår nye fællesskaber og venskaber.

Trods de gode erfaringer deler ikke alle 25 medarbejdere i Bastionen it-pædagogens begejstring.

»Nogle pædagoger er bange for, at de ikke kan finde ud af teknologien, og er nervøse for at sætte noget i gang, som pludselig går i stå og bliver en fiasko. Men det er ikke så svært. Det kræver selvfølgelig, at den enkelte pædagog er villig til at sætte sig ind i det og også, at der er én som mig, der kan hjælpe og sparre.«



Kodning hver onsdag. I takt med den digitale udvikling får robotteknologi også stadig mere plads i institutionen. Til efteråret skal pædagoger og børn hver onsdag beskæftige sig med kodning.

»Børnene vil møde mange robotter i fremtiden. Derfor skal de have en forståelse af teknologien. Og vi tager kodning op i bred forstand og ser for eksempel på, at bogstaver, tal og trafiklys også er en slags koder,« forklarer Louise Jürs Johnsen.

Projektet gennemføres i samarbejde med pædagoger fra fire forskellige lande. Det er kommet i stand, fordi Louise Jürs Johnsen er såkaldt eTwinning-ambassadør for Undervisningsministeriet. eTwinning er en undervisningsplatform til netværk, samarbejde og udveksling af idéer indenfor pædagogik og ny teknologi i Europa.

Som børn i førskolealderen over hele verden er børnene i Ringsted pionerer indenfor robotteknologi. De er den første generation, der møder robotter i så tidlig en alder. Og pædagoger som Louise Jürs Johnsen er deres guider til robotternes verden.

Mens pædagogen fortæller, leger Danilo koncentreret med robotten. Med en rutineret tommelfinger på skærmen dirigerer han rundt med robotten, programmerer den med nye lyde og indstiller lyset. Han er skrap til det, så måske skal han være robotbygger en dag?

Nej, overhovedet ikke. Han skal være politibetjent, fortæller han, mens Dash med sin overbygning af våben triller forbi på gulvet. Ikke særligt kampberedt lyder der et: »Hej, hej – diddelidu« fra den. Fremtiden er for længst landet i Ringsted.