TEMA: Eksperter advarer. Børn tager skade af alenetid

Professor Charlotte Ringsmose er på vej hjem fra et besøg i en børnehave, da Børn&Unge fanger hende på mobilen. Her var en pædagog alene med 15 børn, og det var en stressfaktor, fortæller hun.

»At være alene med 15 børn er helt vildt. Det er frygteligt. Det er jo ikke meningen, at man skal have ansvaret for så mange børn alene. For det kan man jo ikke, havde jeg nær sagt. Og man kan ikke være sammen med dem på måder, der giver børnene gode muligheder for at udvikle sig,« siger Charlotte Ringsmose, professor MSO ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, og medlem af Formandsskabet for Rådet for Børns Læring.

For den pædagog, som hun netop har observeret i forbindelse med sin forskning, gik alentiden ikke helt så gnidningsfrit.

»Nogle børn var mere ’kreative’ end andre og krævede mere voksenkontakt, og det havde hun ikke mulighed for at give, og så endte det med, at hun skældte ud på dem. Det var ubehageligt, det var ikke konstruktivt, og det var heller ikke rart for hende selv,« siger Charlotte Ringsmose.



Aktiviteter umuligt. Der er forskel på børn, fortæller Charlotte Ringsmose, så nogle bliver mere stille og prøver at få det til at fungere, men generelt giver det et højt lyd­niveau, og dermed ekstra stress, når man er alene med en stor gruppe børn.

»Det er også synd for de børn, som lider under al den larm og alt det kaos. Der opstår ret kaotiske situationer. Det er svært at organisere en børnegruppe i et dagtilbud, når der kun er en voksen,« siger hun.

Pædagogiske aktiviteter er ikke løsningen på problemet, vurderer Charlotte Ringsmose.

»Det er umuligt med én voksen at have en aktivitet, der kan engagere så mange mindre børn på én gang. Det kan ikke lade sig gøre at samle gruppens engagement i længere tid. Jeg ikke forestille mig, hvad der kunne få en børnegruppe på 15 børn til at engagere sig i en fælles aktivitet,« siger hun og foreslår, at man tænker mere i legemiljøer.

»Men selvom man gør det, vil der være børn, som forstyrrer hinandens lege, og der vil være børn, der har brug for guidning. Og hvordan skal et rum, hvor man kan være alene med mange børn, se ud? Selvom det er organiseret, er der sjældent plads til, at 15 børn kan have en god leg. Jeg kan ikke se det for mig,« siger Charlotte Ringsmose.

Hun peger på, at der vil opstå flere konflikter, når man er alene med mange børn. Og som pædagog har man ikke den fornødne tid til at få løst konflikterne, når man er alene, tilføjer hun.



Den samme sang. Der vil også være børn der, uanset om de forstyrrer eller ej, har brug for voksenkontakt.

»Og det kan man jo ikke give, hvis der er alt for mange børn. Det er umuligt at være sensitiv overfor det enkelte barn, og vi ved, at der er det, der giver børnene udviklingsmuligheder. Så det ser rigtig skidt ud,« siger Charlotte Ringsmose.

Især de børn, der i forvejen har problemer, lider under alenetiden, pointerer hun. De kan ikke få den nødvendige hjælp til at komme i gang med gode lege og indgå i sociale samspil på en relevant måde.

»Det er den samme sang om igen: De børn, der har det godt og har et godt miljø hjemme, skal nok klare det. De børn, der er udsatte, får ikke en pind ud af at være i et dagtilbud, hvis de ikke får den voksenkontakt, som giver dem gode udviklingsmuligheder. Det er ikke i orden,« fastslår Charlotte Ringsmose.



Uansvarligt. Også Grethe Kragh-Müller, lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, har sin gang i daginstitutioner og oplever pædagoger, der er alene med en stor gruppe børn.

»Hvis vi ser på de udsatte børn, som vi så gerne vil gøre noget for, vil alenetiden især gå mest ud over dem. I sidste ende vil det selvfølgelig gå ud over deres udvikling,« siger Grethe Kragh-Müller.

Alenetiden er også problematisk, fordi pædagogen kan blive nødt til at forlade børnegruppen, hvis et barn skal hjælpes på toilettet eller have et plaster på.

»Skal børnene så være alene imellemtiden? Det er totalt uansvarligt. Det burde ikke være sådan, at man bliver nødt til at organisere et børnehaveliv, så pædagoger er nødt til at være alene med større grupper af børn,« siger Grethe Kragh-Müller.

»Jeg kan slet ikke forstå, at man ikke skal have minimumsnormeringer, så en voksen ikke skal være alene med en gruppe børn. Og nogle gange er det jo mange børn,« siger hun.