TEMA: DYR I PÆDAGOGIK. Dyr er en øjenåbner

Dyr er et fantastisk redskab i arbejdet med børn og unge. De giver børnene sanseoplevelser, læring og indsigt.

Sådan lyder meldingen fra fire dyreeksperter, som Børn&Unge har talt med.

Ulla Didriksen, som er biolog og naturvejleder og tidligere leder af både publikumsafdelingen og skoletjenesten i Zoologisk Have i København, forklarer, at dyr kan give ro, tryghed og nærvær. De er umiddelbare og ukritiske.

»Hvis du behandler dyret pænt, er det også sødt ved dig og responderer positivt – og så siger det dig aldrig imod,« siger hun.

Hun fortæller, at arbejdet med dyr kan lære børn at drage omsorg og tage ansvar for et andet væsen og at arbejde sammen med kammeraterne om for eksempel fodringen.



En indgang til læring. Trine Hyllested, der er tidligere seminarielektor og naturvejleder, mener, at især den særlige mulighed for erkendelse, man får i arbejdet og samværet med dyr, er vigtig.

»Det vigtigste, dyr kan give, er en sanselig og praktisk oplevelse og læring, som er svær at skabe med bøger, papir og digitale medier. Dyr er en meget livsnær og konkret måde at forstå verden på,« siger hun.

Hvis børnene inkluderes i pasning og pleje af institutionens dyr, giver det børnene en indsigt i dyrenes liv og adfærd og naturen, men også en indsigt i, hvad det kræver af os mennesker, hvis dyrene skal have ordentlige forhold.

»Børnene lærer, at vi har dyrene, fordi vi bruger dem, og at vi er nødt til at passe dyrene, fordi de er afhængige af os,« siger Ulla Didriksen.

Børnene lærer at omgås dyrene og efterhånden at aflæse deres adfærd. Det er en viden, som delvist kan overføres til forholdet mellem mennesker og dermed styrke børnenes evne til at danne relationer.

Indirekte kan arbejdet med dyr give anledning til en masse spændende samtaler. Når dyrene parrer sig, bliver syge eller dør, er det oplagt at tage en snak om forplantning, liv og død. Har man produktionsdyr, der slagtes og spises i institutionen, kan man snakke om etik og dyrevelfærd. Ofte kan dyrets tilstedeværelse i sig selv skabe en åbning for dialog mellem barn og voksen, når dyret er i fokus og fungerer som 'det fælles tredje'.

For Trine Hyllested er det vigtigt, at dyrene bliver brugt som læringsværktøj og undervisningsmiddel og ikke bare som underholdning. Ellers synes hun ikke, det er etisk forsvarligt at have dyr i institutionen.

Rikke Christensen, der er dyrlæge og leder af Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde, er enig.

»Børnene skal lære, at dyr er levende væsener, som kan komme til skade. De skal lære, at dyr ikke bare er legetøj,« siger hun.



Forståelse for verden. I institutioner, der arbejder med vejen og processen fra jord til bord, vil børnene have mulighed for at tilegne sig en forståelse af, hvordan verden hænger sammen.

Når man får lov at følge ægget, der først bliver til en kylling og senere til en høne, der selv lægger æg, og til sidst bliver slagtet og spist til frokost, bliver dyrets livscyklus håndgribelig. Når man er med til at fodre fårene og lammene og gøre rent i burene i lang tid, inden de bliver slagtet, lærer man, at maden ikke kommer af sig selv, men at det kræver en indsats.

Peter Sandøe, der er professor i bioetik, mener, at netop denne forståelse er vigtig for at undgå den fremmedgørelse over for dyrene, som mange mennesker i dag er præget af.

»Der er sket en deanimalisering. Selvom vi spiser dyr, vil mange helst ikke tænke på, at det, der ligger på tallerkenen, tidligere har været et levende dyr,« siger han og understreger, at vores distancerede forhold til dyr er en hindring for dyrevelfærden.

»Folk kan ikke tale om dyrevelfærd, hvis de ikke vil erkende, at deres bøf engang har været en del af et dyr,« siger han.



Ingen Disneydyr. Peter Sandøe mener, at det fremmedgjorte forhold til dyr forstærkes af film og mediers fremstilling af dyrene.

»Man kan sige, der er sket en Disneyficering. I tegnefilmene er dyrene altid søde og nuttede og positive, og hvis tegnefilm er den eneste fremstilling af dyr, man kender til, bliver ens billede af dyrene måske også sådan,« siger han.

Har man dyr i institutionen, og er børnene med til at passe dem, får de et mere realistisk billede af, hvad dyr er.

»Dyr er også ulækre, besværlige og kræver masser af arbejde – og så kommer der lort ud af dem. De gør ikke altid, som vi forventer. Det kan da være en rigtig vigtig oplevelse at få. Netop så vi ikke får det der plastikagtige, fremmedgjorte og overromantiserede billede af dyrene, som mange mennesker har,« siger Peter Sandøe.

Rikke Christensen oplever i sit arbejde ofte, at børns fremmedgjorte forhold til dyrene betyder, at de menneskeliggør dem på en ikke helt hensigtsmæssig måde.

»Rigtig ofte brokker børnene sig over, at dyrene kun får vand at drikke. De spørger, om dyrene får fredagsslik og sodavand i weekenden. Det gælder også børn, der har dyr derhjemme, for ofte er oplevelsen fra dyrehandleren, at dyrene kan forkæles for eksempel med vand med smagstilsætning,« siger Rikke Christensen.



I en plastikbakke i Netto. Spørger man, hvad årsagen til fremmedgørelsen er, er svaret klart: Færre og færre danskere bor på landet og er beskæftiget med landbrug, og relationen mellem råvarer og færdige madvarer er ofte stort set usynlig.

»Der er sket en kæmpestor forandring fra i gamle dage, hvor man godt vidste, at mælken kom fra Maren ude i stalden, og til i dag, hvor vi ofte ikke aner, hvor vores madvarer kommer fra,« siger Rikke Christensen.

Hvis barnets eneste relation til ordet kylling er plastikpakken med naturel-marineret kyllingebryst fra Netto, er det svært at forstå, at kyllingen engang var en høne med fjer og det hele.

For mange børn er den eneste kontakt til levende dyr deres marsvin på værelset og de hunde, de møder på gaden.

»De fleste børn i dag har ikke rigtig noget forhold til andre dyr end deres eventuelle kæledyr. Begrebet husdyr opfattes ikke længere som køer og grise, altså produktionsdyr, men som kæledyr,« siger Peter Sandøe.



Kom utrygheden til livs. Rikke Christensen oplever, at cirka en femtedel af de børn, der besøger hende på internatet, er bange for alle dyr.

»Det må være virkelig svært at gebærde sig på gader og stræder, når man bliver virkelig bange, bare man ser en hund, hvad enten den er i snor eller ej,« siger hun.

For nogle børn skyldes frygten blot, at de ikke er vant til at have med dyr at gøre, men for andre er frygten kulturelt betinget.

»Den kulturelle opfattelse af dyr har stor betydning for, hvordan børn forstår dyr. Jeg har oplevet, at børn, der lige var ankommet til Danmark, var rædselsslagne for alt, hvad der kriblede og krablede,« siger Trine Hyllested.

Ved at have med dyr at gøre fra man er lille, vænner man sig til at have et naturligt og umiddelbart forhold til dyrene. For Rikke Christensen er det tydeligt, at børn, der er vokset op med én slags dyr, også har nemmere ved at håndtere og afkode andre dyr.

Har man børn i institutionen, som er bange for dyr, skal man ikke presse børnene til at røre ved dyrene, men derimod lade dem nærme sig dyrene i deres eget tempo.

»Når man har dyr i institutionen, er det vigtigt, at det er både på dyrenes og børnenes præmisser. Dyrene skal ikke tvinges til at være sammen med børnene og omvendt. Men man kan som voksen vise børnene, at dyrene ikke er farlige, hvis man er rolig og behandler dyrene ordentligt,« siger Trine Hyllested.