Sverige; Frit valg til enhver pris

Ud mod skærgården, syd for den svenske hovedstad, hvor prægtige trævillaer fra århundredskiftet bryder de skovklædte fjelde og danner grænse mellem klippelandskab og hav, ligger forstadskommunen Nacka.

En sammensmeltning af tre kommuner med hver sin profil. I den velstående ende Saltsjöbaden med marina, millionvillaer og det aristokratiske gamle badehotel, Grand Hotel. I den anden ende Fisksätra med boligblokke, rækkehuse og en høj koncentration af indvandrere.

Trods forskelligheden regnes Nacka under ét som en af Stokholms mondæne forstæder. Indkomsterne ligger et pænt stykke over landsgennemsnittet, og de borgerlige partier med Moderaterna i spidsen har siddet på magten gennem mere end 20 år.

Blandt politikere både i Sverige og herhjemme er Nacka kendt som foregangskommune inden for frit-valg og markedstænkning. I Socialministeriet har embedsmændene studeret Nacka-modellen som led i arbejdet med at forberede den lov om private institutioner, som ministeren har varslet i sidste halvdel af november.

Kommunernes Landsforening (KL) har også ved flere lejligheder fremhævet Nacka-modellen og udgav i januar en rapport om det såkaldte kundval - kundevalg.

Allerede i 1985, da den økonomiske krise hev og sled i hjørnerne af den svenske velfærdsstat, åbnede de første private institutioner i kommunen. Samme år indførte politikerne en såkaldt servicecheck, som blev givet til de ældre, som på den måde kunne vælge frit mellem kommunal og privat fodpleje.

I de første år af 1990'erne fulgte lignende systemer med inden for skole, dagtilbud og ældreomsorg. I dag bliver en tredjedel af de knap 3500 børn, som går i institution, passet i en af de 25 private institutioner, og nye private institutioner kommer hele tiden til.

Som kommunens borgerlige flertal skriver i sit program: "Kundevalgssystemet har flyttet magt fra det politiske system til medborgeren. Vi sikrer retten til at vælge selv."



Forældre er kunder. Siden 1994 har alle forældre i Nacka Kommune fået en såkaldt værdicheck, som de kan bruge til at købe en plads til deres barn i en privat eller offentlig institution. Checken giver ret til at indløse tilskud til et vist antal timer i institutionen afhængigt af forældrenes situation. Arbejdsløse og folk på orlov tilbydes pasning 15 timer ugentligt med tilskud. Fuldtidsarbejdende får tilskud til pasning i hele åbningstiden. Folk, hvis behov for pasning ligger derimellem, kan vælge, hvor mange timer, deres børn skal passes og betale derefter.

Ifølge Moderaternas byrådsmedlem Mats Gerdau har kundevalg betydet besparelser på de kommunale budgetter. Blandt andet, fordi forældrene kun får tildelt pasning efter et vurderet behov.

"Jeg er overbevist om, at frit-valg-systemet er en af hovedårsagerne til, at vi i Nacka har den femte laveste skat i Sverige. Vi betaler ikke for tjenester, som ikke bliver udført som eksempelvis tomme pladser," forklarer han.

I sommer blev det frie valg flyttet til kommunens hjemmeside, hvor alle forældre skal skrive deres barn på venteliste til en eller flere institutioner.

Skulle forældrene senere fortryde deres valg, kan de finde en anden institution. Forældrebestyrelser, hvor forældrene kan arbejde for at ændre institutionen, som vi kender dem herhjemme, findes ikke i Sverige.

De borgerlige politikerne i Nacka har den filosofi, at forældrene skal stemme med fødderne og om nødvendigt være med til at lukke institutioner, som ikke leverer varen.

Som Mats Gerdau udtrykker det over for Børn&Unge.

"Hvis man ikke er en efterspurgt virksomhed, bliver man nødt til at tage konsekvensen. Driver man derimod en virksomhed, der er søgning til, kan man fortsætte så længe, det skal være. Hos os skal hver institution fortjene sine børn. Hvert barn bliver værdifuldt og en indtægt. Det tror vi på giver den bedste service til forældrene."

Selv i Sverige, hvor mange kommuner for længst har åbnet mulighed for, at private kan drive institutioner, har Nacka-politikernes rendyrkede liberalisme vakt en vis opsigt.

I medierne har frit valg-modellen trukket overskrifter i årevis.

Som pædagogernes faglige leder i kommunen, Birgitta Valham, udtrykker det.

"De mennesker, som har flertal i byrådet her, er Moderaternas kommunalpolitiske nytænkere."



Pædagoger delte. Mens Moderaterna peger på fordelene ved kundevalg, er de ansatte i kommunens børneinstitutioner, som Børn&Unge har talt med, delte i deres holdning.

I indvandrertætte Fisksätra har pædagog Barbro Thoresen de seneste år oplevet, at dagligdagen er blevet vanskeligere i takt med, at konkurrencen om børnene er skærpet.

"Det har mere og mere karakter af et kald at arbejde med indvandrerbørn. Man skal gøre det for udfordringens skyld og i hvert fald ikke, fordi det er trygt. Det bliver hurtigt usikkert, fordi der er så små marginer. Ens job kan være i fare, hvis der er små årgange, eller hvis der pludselig er mange, som kun kommer 15 timer om ugen. Det kan ske, hvis mange af børnene har mindre søskende, så deres forældre går hjemme på orlov, eller hvis der på en gang er mange børn, hvis forældre er arbejdsløse," fortæller Barbro Thoresen, der arbejder på Fisksätra Västra Förskolor.

Mats Gerdau erkender, at frit valg-modellen gør det sværere for institutionerne at planlægge fremtiden:

"Planlægningsproblemerne er vel den egentlige bagside af medaljen ved frit valg. Det er rent faktisk sværere for institutionerne at planlægge, men det lærer man at håndtere og leve med. For institutionerne ville det naturligvis være lettere, hvis de vidste, hvor mange penge de havde, og hvor mange børn de skulle tage vare på flere år ud i fremtiden. Det passer dog meget dårligt med vores ambitioner om valgfrihed for borgerne og vores mål om, at pengene skal følge barnet."



Image vigtigt. Usikkerheden omkring institutionens drift kender Yvonne Lindahl også til, selvom hun arbejder i en anden del af kommunen, hvor forældrene generelt er veluddannede, og indvandrere udgør en minoritet.

Yvonne Lindahl har været ansat som pædagog i Nacka Kommune siden 1976. Hun forklarer, at forældrene i det område, hvor hun arbejder, bruger mange kræfter på at sætte sig ind i, hvilken institution der passer bedst til deres barn.

"Jeg kan høre på de forældre, der kommer og ser på institutionen, at de nærmest som udgangspunkt synes, at privat er bedst. Det fremgår af deres spørgsmål. Det er nærmest som om, vi skal argumentere for, at vi er lige så gode. Jeg tror, det hænger sammen med, at kommunen hele tiden melder ud om det private initiativ og stimulerer iværksættere til at åbne deres eget," forklarer hun.

Det er ikke kun pædagogerne i Nacka, som kan se bagsiden af liberaliserings-medaljen. For nylig valgte rektor for byens internationale skole at træde tilbage. Rektoren, Mats Wallin, kom til skolen i maj i fjor fra det private erhvervsliv, hvor han var direktør for en butikskæde. Sidste år kørte skolen med underskud, fordi det kneb med at fylde klasserne.

Til en lokal avis fortæller Mats Wallin, at konkurrenceklimaet mellem skolerne i kommunen er barskere end i erhvervslivet.

"Konkurrence og valgfrihed er godt, men ikke i overdreven stil. Kommunen er gået længere i markedsøkonomi, end erhvervslivet gør," sagde han til avisen 22. oktober. Udtalelserne overrasker Mats Gerdau.

"Det er bare beklageligt, at Mats Wallin ikke fik held med at løse den opgave, han blev stillet overfor som rektor - at lokke flere elever til sin skole. Det er ikke konkurrencemiljøets eller politikernes fejl," siger han.



Større frihed. Mens nogle af kommunens ansatte mener, at fritvalg-ordningen skaber usikkerhed, synes andre, at ordningen har givet dem større frihed. Det gælder Britt-Marie Tyler, der er leder i en anden af de kommunale institutioner i Fisksätra.

Hun har været ansat 27 år ved kommunen og har arbejdet 23 år som leder. I begyndelsen med titel af forstander med meget begrænset økonomisk frihed. I dag har hun ansvar for både pædagogik, personale og økonomi i institutionen med 95 børn i alderen 1-5 år fordelt på fem stuer.

"Jobbet er langt mere udfordrende og stimulerende, fordi vi har fået så stor frihed. Kommunens intention er, at forholdene skal være ens for de kommunale og de private institutioner. Sådan synes jeg også, det er, og det har gjort det sjovere at være leder," siger hun.

En af de opgaver, Britt-Marie varetager i dag, er at rådgive forældre, som kommer til institutionen for at få hjælp til at skrive deres børn på venteliste over internet. Næsten alle børn i institutionen har forældre af enden etnisk oprindelse. En del er analfabeter og har derfor brug for vejledning, beretter hun.



Pædagoger tavse. Selvom begejstringen over frit valg-ordningen er behersket blandt i hvert fald nogle af Nackas pædagoger, har deres faglige organisation, Lärarförbundet, stort set været tavs under de seneste 10 års politiske omvæltninger i kommunen.

Herhjemme har KL da også i sin rapport - og ved præsentation af den - fremhævet de faglige organisationers begrænsede indflydelse.

"Det er indtrykket fra studieturen, at de faglige organisationer har mindre indflydelse end i Danmark. Det har givetvis været befordrende for at kunne indføre frit valg," hedder det i rapporten.

Hos Lärarförbundet i Nacka Kommune er formand Birgitta Valham ikke helt uenig i, at Lärarforbundets indflydelse har været begrænset.

"Jeg synes, Lärarförbundet har været for flink. Efter min mening har vi ikke brugt de muligheder, vi har. Man kunne for eksempel have skrevet en sort liste, så vores medlemmer vidste, hvor der ikke var overenskomst. Men det er Lärarförbundet, der fra centralt hold bestemmer, om vi skal vise muskler og eventuelt indføre blokade af institutioner, som ikke vil lave overenskomst med os. Her har stemningen ikke været for det," siger Birgitta Valham, der sammen med to kollegaer udgør bemandingen på det lokale forbundskontor, der holder til i lokaler i et fjernt hjørne af Nackas funktionelt designede rådhus.

Fra afdelingen i Nacka og fra kollegaerne i andre af de svenske byer har man internt i Lärarförbundet efterlyst en strategi over for privatiserings-politikken.

"Vi har haft debatten på vores kongres, som er den øverste myndighed. Men problemet er, at frit valg er et storby-fænomen, der kun fungerer i tæt befolkede områder, hvor folk har flere institutioner at vælge mellem inden for kort afstand. Det er primært på dagsordenen her i Stockholm-området, i Göteborg og i Malmö, mens interessen er begrænset i resten af landet. Jeg tror, at det er årsagen til, at der ikke er sket mere," forklarer hun.

Birgitta Valham tilføjer dog, at Lärarförbundet i enkelte situationer har gjort en forskel lokalt, blandt andet ved at kontakte kommunen og informere om private institutioner, hvor medlemmer har klaget over forholdene.

"Det har i enkelte tilfælde medført, at kommunen har sendt tilsynsførende ud for at tage en snak om forholdene," siger hun.

Svært at kritisere. Generelt har Lärarförbundet kun en svag fornemmelse for, hvad der rører sig i kommunens private institutioner. Selvom de fleste er dækket af en eller anden form for lønaftale, gælder det ikke alle. Lärarförbundet i Nacka kan heller ikke sige, hvor mange pædagoger der er ansat i de private institutioner, og mange steder findes ikke kontaktpersoner svarende til de danske tillidsrepræsentanter.

Ud over Lärarförbundets begrænsede muligheder for at operere peger Birgitta Valham også på, at de enkelte pædagogers lyst til at kæmpe for bedre forhold er begrænset i disse år.

"Man er bange for, at det vil koste dyrt for ens arbejdsplads, hvis man kritiserer den. Det betyder nemt, at søgningen til institutionen aftager, og det betyder igen dårlig indtjening. For ti år siden var det nemt at få folk til at stille sig op og protestere over forholdene. I dag vælger mange hellere at finde sig et nyt job, også fordi beskæftigelsen for pædagoger er så god."

Birgitta Valham tilføjer dog, at der har lydt nogle protester fra pædagogerne, da de første skridt i retning af frit valg blev taget i midten af 1990'erne.

"Men man skal også huske, at kommunen har haft et borgerligt styre i mere end 20 år. Mentaliteten er ikke til at løbe ud på torvet og vifte med et banner," siger hun.



Tilfredshed og besparelser

Selvom politikerne i Nacka Kommune har indført frit valg, kan forældrene ikke regne med, at deres barn får plads i præcis den institution, de helst ser. Men kommunen er tæt på at nå sit mål om, at 95 procent af forældrene skal få deres ønske opfyldt. Forældrene i Nacka svarer nogenlunde som gennemsnittet af danske forældre, når de bliver spurgt, hvor tilfredse de er med deres børns institution. Ifølge kommunens såkaldte kundeundersøgelse fra 2001 svarede 89 procent, at de var tilfredse.



Danmark: Socialministeren vil ændre regler for børnepasning

Danske forældre skal have bedre muligheder for at få deres børn passet privat, mener socialminister Henriette Kjær (K). Hun vil derfor gøre det lettere for private firmaer at tjene penge på at drive institutioner.

Det skal ske i form af et lovforslag, som ifølge ministeriet bliver fremlagt inden 1. december. Hvordan lovforslaget skal skrues sammen, har regeringen endnu ikke meldt officielt ud om.

Dog har Henriette Kjær i et interview med Jyllands-Posten i september løftet lidt af sløret for, hvad forslaget skal indeholde. Blandt andet vil hun indføre en ordning om, at kommunerne skal godkende alle leverandører, der lever op til de lokale og centralt fastsatte krav til børnepasningen, ligesom de private - modsat i dag - skal kunne trække et overskud ud af selve driften og ikke nøjes med et overskud på de såkaldte tilkøbsydelser.

På det punkt lægger ministeren sig tæt op ad den model, politikerne i den svenske foregangskommune Nacka har valgt. I Nacka bliver en tredjedel af børnene i dag passet privat i en af 25 institutioner, som kommunen har autoriseret.



Begrænset privat succes. Ifølge Jyllands-Posten er det den yderst begrænsede succes med private institutioner i Danmark, som nu får ministeren til at gribe ind.

"Det har været svært for de private. Og derfor prøver vi at gøre det lidt lettere at drive private institutioner," sagde socialministeren.

Både SF og BUPL har kritiseret ministerens bestræbelser på at få flere private aktører ind på markedet. De mener, at socialministeren ikke lytter til, at forældrene ikke ønsker de private daginstitutioner.

Herhjemme har antallet af private, kommercielle institutioner været begrænset. Ganske vist drev servicekoncernen ISS i efteråret 2001 14 danske institutioner. Men sidste efterår måtte koncernen trække sig ud af markedet.

I dag er det næsten udelukkende ikke-kommercielle organisationer, som driver de tilbageværende private institutioner. Eksempelvis driver Fonden Frie Børnehaver og Fritidshjem en række såkaldte puljeinstitutioner. Derudover driver det enmandsejede TiTiBo-gruppen fire institutioner på Sjælland.