Svært at få støtte til klubbørn

Støttepædagoger er sjældne gæster i de danske fritids- og ungdomsklubber. Kun en forsvindende lille del af det samlede støttepædagogforbrug havner her, viser en statistik, som Børn&Unge for første gang kan offentliggøre.

Cirka en til to procent af det samlede støttepædagogforbrug i kommunerne går til børn i fritids- og ungdomsklubber. Af den tredjedel af støtteforbruget, der i 2005 var øremærket til normalområdets dagtilbud, det vil sige til nul til seksårige, skole- og fritidsordninger samt fritids- og ungdomsklubber, gik cirka 11 procent til skolefritidsordninger, 11 procent til skolen, mens mindst 23 procent af støttepædagogforbrugets fuldtidsansatte var øremærket børn mellem nul og seks år i daginstitution.

Resten af støttepædagogerne arbejder enten med specialopgaver, 19 procent, eller har ikke særlige opgavetyper, 15 procent. 20 procent arbejder i særlige korps, som nogle steder især er målrettet mod nul til seksårige i dagtilbud og mod skolefritidsordninger.

Statistikken er udarbejdet af BUPL på baggrund af en særkørsel af data over støttepædagogforbruget i kommunerne, som Det Fælleskommunale Løndatakontor har foretaget for Børn&Unge.



Klubfolk bekræfter tallene. Ganske vist går færre børn i klub end i daginstitution og fritidsordning, så færre klubbørn skal have støtte, men Ungdomsringen og en rundringning til klubledere, pædagogiske konsulenter og børne- og unge konsulenter bekræfter, at fritids- og ungdomsklubber har problemer med at få tildelt støttepædagog til større børn med sociale eller adfærdsmæssige problemer.

"Det er præcis den melding, jeg får fra flere fritids- og ungdomsklubber ude i landet: De har mange steder svært ved at få støttepædagog til børn med voldsom og udadreagerende adfærd i klubberne," siger konsulent i Ungdomsringen, Berit Pallesen.

Ungdomsringen er en interesseorganisation, hvis medlemmer tæller 80 til 85 procent af fritids- og ungdomsklubberne herhjemme.

"Vi har oplevet børn, der har haft støtte hele børnehavelivet og i SFO'en. Når barnet er kommet i klub, stopper støttepædagogen, fordi en anden kasse skal betale," siger afdelingsleder for aftenklubben, Kim Thomassen, fra 5'eren i Høje-Taastrup Kommune.



Grænser for rummelighed. Også pædagogisk konsulent Flemming Gerhard i Københavns Kommune bekræfter, at klubber ikke får den nødvendige støtte til børn med særlige vanskeligheder i fritids- og ungdomsklubber. Han påpeger, at der bliver flere og flere børn med særlige vanskeligheder i klubberne, fordi folkeskolen i stigende grad skal være mere rummelig over for børn og unge med handicap. Efter skole går børnene over i fritidsordningen eller klubben uden at have den nødvendige støtte.

"Vi oplever, at der kommer blinde børn og børn med Aspergers Syndrom i klubberne, og de kan faktisk ikke klare sig i klubben, som ikke er normeret til at have børn og unge, der skal have så meget støtte, som tilfældet er i dag," siger pædagogisk konsulent i Københavns Kommune, Flemming Gerhard.

Tanken med støttepædagogprincippet er oprindelig, at børn skal have støtte så tidligt som muligt for at hjælpe dem ud af deres vanskeligheder, så de populært sagt er "helbredt" og dermed i stand til at klare sig selv i klubben. Derfor får klubber per tradition ikke bevilliget støtte fra støttepædagogkorpset på linje med alle andre institutioner. Og jo ældre barnet er, jo lavere er institutionens normering. Ud fra devisen: Barnet kan klare sig selv.

"Men vi oplever, at et stadig stigende antal børn med vanskeligheder og egentlige diagnoser som Aspergers eller andre handikap ikke kan klare sig i klubben. Jeg stiller spørgsmålstegn ved, om klubberne kan magte opgaven - uden støtte - med den udvikling, vi ser med en rummelig folkeskole," siger Flemming Gerhard.

Han medgiver, at det er svært at få støttetimer til vanskeligt stillede børn i fritids- og ungdomsklubber i Københavns Kommune.

"Vi får ikke mange ansøgninger om støttepædagog fra klubber. Måske fordi de har en forestilling om, at de ikke får noget ud af det. Det sker da ind imellem, at klubberne får støtte, når de søger. Nogle gange får de kun nogle timer. Når de får afslag, er det på grund af manglende økonomi," siger Flemming Gerhard.



Stort papirarbejde. For at få støttepædagog til et barn med vanskeligheder oplever nogle klubpædagoger, at de skal bruge mange kræfter på at argumentere og dokumentere behovet for støttepædagog til et barn i forhold til det, der kommer ud af indsatsen. Og det mener Ungdomsringen kan være en forklaring på det lave støttepædagogforbrug til klubberne. De undlader at søge.

"Ofte skal personalet bruge mange timer på at dokumentere, at Yrsa eller Hans' voldsomme adfærd får de andre børn i klubben til at løbe skrigende væk. Trods et stort dokumentationsarbejde for at få støtte til Yrsa, ender klubben måske med at få tre timer i støtte. Papirarbejdet står mange gange slet ikke mål med den støtte, man får ud af indsatsen," konstaterer Berit Pallesen.

Den holdning bekræfter afdelingsleder i klub 5'eren, Kim Thomassen:

"Det er meget svært at få støttetimer til et barn med sociale problemer. Der skal normalt en masse benarbejde til af e-mails, opringninger og pres fra forældre, sagsbehandlere og fra os, for at vi får den støtte, vi søger. Og ja, det sker, at vi ikke orker at søge. Ganske vist har vi lige fået 30 timer til et barn, fordi moderen virkelig har gjort et kæmpe arbejde. Samtidig stillede vi et ultimatum, der lød: Får vi ikke støtte, kan drengen ikke være her, og så fik vi timerne."



Nej til problembørn. Klub 5'eren ligger i et socialt belastet område i Høje-Taastrup Kommune, hvor den nærmeste skole, Charlotteskolen, blandt andet har modtageklasser for børn, der ikke taler dansk. Kommunens klubber hører under lov om social service, og det er politisk vedtaget, at klubberne skal være "en aktiv del af kommunens samlede forebyggende indsats over for udsatte børn og unge". For nogle år siden blev normeringen derfor også ændret, så den tilgodeser klubber, der ligger i områder med øget social belastning. Men det er alligevel ikke altid nok.

"Vi er begyndt at bremse lidt op og sige nej til børn med særlige vanskeligheder, med mindre vi får støttetimer med. Vi er simpelthen nødt til at bevare en balance, så vi ikke ender med kun at have børn med sociale problemer. I dag tæller de vel 40 procent af klubbens børn," siger Kim Thomassen.

I 5'eren er der 10 fuldtidsstillinger normeret til 140 børn i dagklubben og 80 børn i aftenklubben. Det vil sige 200 børn og unge kommer dag og aften i klubben. Derudover er der yderligere fire ansatte på timebasis i aftenklubben.

"Når det trods en travl hverdag med mange klubbørn lykkes at få kontakt til den sårbare unge, viser der sig som regel et stort arbejde for at hjælpe barnet, og det er ressourcerne til den ekstra indsats ud over almindeligt klubarbejde, klubberne ikke altid har," siger børne- og ungekonsulent i Høje-Taastrup Kommune, Jette Bælum.

På landsplan viser undersøgelser, at 80 procent af børnene normalt ikke har alvorlige problemer, men blandt de sidste 20 procent er de såkaldte risikobørn at finde.

"Nogle af dem trisser rundt langs panelerne og skjuler, at de har problemer derhjemme. De smutter, hvis ikke klubpersonalet har ressourcer til at skabe kontakt til dem. Vi skal være opmærksomme på, at det er nogle af disse unge, der risikerer at sidde bag tremmer som 18-årige, fordi ingen forinden har nået at opfange deres signaler om, at de har problemer," siger Jette Bælum.



"Det går over med alderen". Som opgørelsen over støttepædagogforbruget viser, er det især de 0-6-årige og børn i skoler og børn i fritidsordninger, der får støttepædagog.

"Det er vigtigt med en tidlig indsats over for børn, der har problemer, men når indsatsen så ikke er lykkedes, kan man ikke bare sige, at problemet ikke eksisterer, fordi barnet er blevet 10 år og går i klub. Hvis det handler om, at barnet har problemer i familien eller en egentlig diagnose, hjælper det ikke barnet, at det kommer i klub. Slet ikke uden støtte," siger børne- og ungekonsulent Jette Bælum.

Tværtimod kan større børn med særlige problemer netop have meget behov for støtte fra en voksen, lyder det fra ungekonsulent Jimmie Gade Nielsen fra UFC Børn og Unge.

"Når børn har alderen til at komme i klub, begynder kammerater og relationerne til andre unge at få vigtig social betydning som afgørende supplement til forældrene. Hvis unge har problemer og ikke har relationer til andre unge, men er marginaliserede i skolen og i kammeratskabskredsen, så kan det gå rigtigt galt, fordi det rammer hårdt for unge i den alder at være udenfor, og så har han eller hun især brug for voksne at støtte sig til," siger Jimmie Gade Nielsen.



Stille drenge overset. Som eksempel nævner han "cutterpigerne", altså piger, der snitter sig, omsorgssvigtede børn og unge, men også de stille drenge er ifølge Jimmie Gade Nielsen en overset drengetype, der kan have behov for særlig opmærksomhed.

"De stille drenge har i højere grad svært ved at gribe fat i de voksne og sige, at de har problemer derhjemme - end pigerne har. Drengene gemmer sig og lader som om, der ikke er noget i vejen. Jeg kalder dem "the pretenders". Typisk sætter de sig i nærheden af de andre i computerrummet uden at være en del af samværet. De er ikke med. Forsøger en klubmedarbejder at nærme sig, går drengen væk," siger Jimmie Gade Nielsen.

Arbejdet med den type drenge tager tid, men i en travl hverdag med mange børn kan det være svært at nå uden ekstra hænder. Og de stille drenge får næppe tilbudt støttepædagog i kommunerne. Børn&Unge's kontakt til flere klubber viser, at det typisk er børn - ofte drenge - med voldsom adfærd, der får støtte.

Eller som sektionsleder i Hillerød Kommunes afdeling for familie og børn, Gitte Gjørup, siger:

"I en klub vil der altid være børn, der har behov for særlig opmærksomhed, men der skal være helt særlige problemer for at få støttetimer hos os. Barnet skal have brug for særlig opmærksomhed hele tiden, eksempelvis hvis barnet er handikappet og ikke kan klare sig uden voksenstøtte. Vi har nogle børn med ADHD (opmærksomhedsforstyrrelse), der får støtte, men ikke alle ADHD-børn får støtte. Det afhænger af barnets funktionsniveau. Der skal rimeligt meget til for at få støtte til klubbørn. Typisk hvis personalet i klubben ikke selv kan magte barnet," siger Gitte Gjørup, der er ansvarlig for behandlingen af individuelle sager om børn med vanskeligheder, herunder tildelingen af støttetimer til klubområdet i Hillerød.



Kommunerne kører på automatpilot

Tallene er klare. Kun en til to procent af det samlede støttepædagogforbrug i kommunerne går til børn i fritids- og ungdomsklubber, mens for eksempel børnehavebørn får støttepædagoger for 23 procent af pengene. Formand for BUPL Henning Pedersen advarer kommunerne mod at køre på såkaldt automatpilot, når der skal bevilges penge støttepædagoger.

"Kommunerne begår en fatal fejl, hvis de tror, at bare fordi børnene er ældre, så har de ikke så meget behov for støtte. Der er både de stille unge og de udfarende drenge og vilde piger, som det kan være nødvendigt at tage sig ekstra af i klubberne. Har pædagogen ikke tid, sker der ofte det, at de forsvinder ud af klubberne, og så får de slet ingen hjælp," siger Henning Pedersen og minder om, at teenagetiden kan være ligeså turbulent for mange unge, som de første år er det for de små børn.

"Fra de er 11-12 år betyder venskaber alt, og har man kontaktproblemer, kan det få alvorlige følger for den unge," siger Henning Pedersen.

Han ser to årsager til kommunernes afvisende hånd, når der skal uddeles penge til støttepædagoger til klubbørn.

"Den ene årsag er økonomien. Kommunerne har simpelthen færre budgetpenge at gøre godt med, og det går ofte ud over klubberne," siger Henning Pedersen og pointerer, at den prioritering hænger sammen med den anden årsag til nærrighed i forvaltningerne.

"Man er så grebet af at forebygge, mens børnene er små, og man tror så at problemerne er afhjulpet, når børnene er blevet større. Tankegangen er ikke helt ude i skoven, men man må bare ikke per automatik sige nej til støtte for større børn og unge, for pædagogerne melder jo, at mange unge ikke får den hjælp, de har brug for," siger Henning Pedersen.