Sure lærere går til modangreb

Det var et hårdt slag for Danmarks Lærerforening (DLF), da tre højesteretsdommere for nu snart et år siden afsagde kendelse om, at skolepædagoger, der deltager i projekter a la Leg og Læring, er omfattet af BUPL's overenskomst.

Kendelsen ugyldiggjorde samtidig den aftale, som lærerforeningen havde indgået med Skive Kommune, om, at alle skolepædagoger, som betrådte skolens hellige haller i professionelt ærinde, var at betragte som børnehaveklasseledere og dermed som potentielle medlemmer af Danmarks Lærerforening.

For en hæderkronet og sejrsvant forening som DLF var det desuden stærkt generende, at kendelsen fastslog, at pædagoger, der som en del af deres beskæftigelse i indskolingen eller skole-starten varetager egentlige undervisningsopgaver, ikke må stilles ringere end børnehaveklasselederne og lærerne med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Dermed var man nemlig afskåret fra at fremstille BUPL som en løntrykker-organisation.

Da faglige voldgiftskendelser ikke kan appelleres, og da det er heller ikke er velset, at man åbenlyst modarbejder dem, var Danmarks Lærerforening så at sige sat skakmat. Man havde ikke rigtig noget at hænge sin hat på i bestræbelserne på at forfølge sin principielle opfattelse. Den er, at pædagoguddannede kun har noget at gøre i folkeskolen i to tilfælde. Enten er de børnehaveklasseledere, eller også er de skolepædagoger med rene støttefunktioner i forhold til lærere og børnhaveklasseledere. Altså ingen undervisning fra deres side.



Timeoptælling. Åbningen, som gav lærerforeningen mulighed for at vikle sig ud af skakmat'en, kom, da Kommunernes Landsforening (KL) udsendte sin vejledning om, hvordan Skive-kendelsen skal forstås.

Heri siges det, at der kun kan være én børnehaveklasseleder pr. børnehaveklasse. Alle andre uddannede pædagoger, som tager del i arbejdet i børnehaveklassen, 1., 2. og i nogle tilfælde også 3. klasse, er i udgangspunktet omfattet af BUPL's overenskomst. Dog skal der foretages en optælling af, hvad skolepædagogen bruger sin arbejdstid på. Ved optællingen tages udgangspunkt i BUPL-overenskomstens arbejdstidsregler. Hvis mindre end halvdelen af arbejdstiden går med egentlig undervisning - defineret som obligatoriske timer med et fagrelateret indhold, som skolepædagogen har eneansvar for - så hører vedkommende til hos BUPL.

En anden konsekvens er, at en del pædagoger, der fejlagtigt er blevet ansat som børnehaveklasseledere efter DLF's overenskomst, skal flyttes til BUPL. Antallet af fejlplacerede kendes ikke, men det drejer sig formentligt om færre end 100.



KL favoriserer BUPL. KL's tolkning er for vidtgående, er budskabet i en mod-vejledning, som Danmarks Lærerforening har sendt ud til skoleledere og egne tillidsfolk. Timeoptællingen skal ikke kun ske efter BUPL-overenskomsten og jo, der kan godt være flere end en børnehaveklasseleder pr. børnehaveklasse, mener DLF, som i sin vejledning råder til, at man ude på skolerne simpelthen forsøger at undgå, at pædagoger får selvstændige undervisningsopgaver.

Hvis det ikke lader sig gøre, har DLF bladt andet dette alternativ, som kan bidrage til at pumpe skole-arbejdstiden op, så den kommer til at fremstå som hovedbeskæftigelse:

"Erfaringerne fra flere skolestartsforsøg har vist, at det ligeledes kan være en god ide at lave en retningslinje, der giver mulighed for, at alle, der er involveret i 1. årgang, har "mødedag" om tirsdagen, alle, der er involveret i 2. årgang, har "mødedag" om onsdagen o.s.v. Med alle menes lærere, børnehaveklasseledere og SFO-pædagoger, hvilket for sidstnævnte gruppe betyder, at de pågældende ikke kan være påført tjenesteplanen i SFO på det tidspunkt, hvor der er "mødedag" for den relevante årgang i skolen".

Nye faglige voldgifter indgår også i arsenalet af foranstaltninger, som kan bruges til at fremme DLF's sag.

Hvis et nuværende medlem klager over at blive overført til BUPL som følge af KL's tolkning af Skive-kendelsen, og det skulle nok være muligt at få én til det, så vil DLF konkret vurdere, om sagen skal bringes for en voldgift.

Stig Andersen, der er DLF's næstformand, siger i bladet Folkeskolen om DLF's bevæggrunde: »Vi anerkender ikke den måde, som KL beregner hovedbeskæftigelsen på, fordi de ensidigt favoriserer BUPL. Vores vejledning skal sikre, at man har et grundlag for at finde løsninger, der er i overensstemmelse med kendelsen, og som ikke vil belaste samarbejdet i skolestarten.«



Ingen forhandling. DLF's ret til at rejse og forfølge spørgsmål, når man mener, at arbejdsgiverne ikke respekterer indgåede overenskomster og aftaler, bestrider BUPL ikke, men man fastholder, at kommunerne er forpligtede til at følge KL's vejledning. Derfor er BUPL heller ikke indstillet på at indgå i forhandlinger om, hvorvidt der skal tages hensyn til lærerforeningens indvendinger.

»Selv om der har været - og desværre fortsat er - en vis uenighed om de overenskomstmæssige forhold for pædagoger i folkeskolen, så er der ingen uenighed om, at det er vigtigt, at lærere og pædagoger som faggrupper og som ansatte arbejder tæt sammen. BUPL vil derfor gerne opfordre til, at dette samarbejde fortsætter og udvikles,« skriver forbundsformand Bente Sorgenfrey i en redegørelse, som vil blive sendt til ledere og tillidsrepræsentanter i alle landets skolefritidsordninger og fritidshjem.