SUND MAD; Så er der serveret

Duften af mad ligger over hele SFOen - bradepander med biksemad står klar. Klokken er 13.45. Efterhånden som børnene kommer fra skole, smider de deres tøj og tasker og stiller op i køen.

»Hvad skal vi have til samling,« spørger børnene.

»Har I vasket hænder,« spørger pædagogerne.

Stille og roligt bliver køen længere. Pædagogerne, bevæbnet med opøsere, begynder at lange biksemad op på tallerknerne. Børnene supplerer selv med ketchup og rugbrød, før de bevæger sig ind på stuerne for at spise.

Her på Borgerskolens SFO i Sorø har de omkring 90 børn i mange år fået serveret et lille mellemmåltid, som hovedsageligt er en såkaldt sund basiskost. Det vil sige, at måltidet indeholder langsomme kulhydrater som brød, kartofler eller ris, hvilket giver børnene energi. Pædagogerne er ikke i tvivl om, at det er en god investering for både børn og voksne.

En væsentlig del af institutionens madpolitik handler om, at børnene skal lære traditionel dansk mad at kende.

Dagens måltid er rester fra kolonien, hvor middagen stod på flæskesteg med kartofler, agurkesalat og brun sovs. Kartoflerne blev skrællet og kogt i går.

Til de fem muslimske børn i SFOen står der en pande, hvor svinekødet er erstattet af kyllingepølser.

»For os er mad ikke blot det at spise, men et spørgsmål om holdning. Vi signalerer kvalitet og er med til at opdrage børnene til at få et fornuftigt forhold til mad,« siger SFO-leder Anne Marie Jensen.

»Mad er ikke kun en nødvendig og besværlig ting i dagligdagen, men en dejlig udfordring. Det beriger os som pædagoger, når vi fremstiller mad fra grunden frem for at købe de "nemme" og færdige retter. Og vi viser børnene forskellige muligheder for at lave spændende mad.«



Rolige børn. Et stort plus er, at måltidet betyder rolige børn om eftermiddagen.

»Samlingen giver alle et pusterum og et forum, hvor børnene skaber nye relationer,« siger souschef Jane Olsen, der tror, at institutionens madpolitik på længere sigt vil påvirke børnene til som unge og voksne at få en fornuftig holdning til mad.

I begyndelsen sagde mange af børnene "Adr... hvor ulækkert", når menuen stod på frikadeller, og de så, at frikadeller ikke nødvendigvis kom ud af en plastic-pose og var dybfrosne. Men der er kommet andre boller på suppen i SFOen - i dag kan børnene næsten ikke vente på maden. Det er supper, bagværk, pasta- og risretter, kartofler, råkost og gamle, traditionelle danske retter som boller i karry eller brændende kærlighed, børnene kan dufte, når de kommer fra skole.

Kommunen kræver, at så mange af råvarerne som muligt skal være økologiske. Alligevel formår institutionen at holde et budget på kr. 1,85 pr. barn om dagen.

»En stor del af vores budget går til maden,« siger Anne Marie Jensen. Hun kigger sigende rundt, og der står ingen nye computere. Men hun ville ikke bytte.

Indtil starten af sidste skoleår var børnene med til at tilberede maden, men da Borgerskolen kom med i et landsdækkende projekt vedrørende skolestart, skulle børnene være længere tid i skole og kunne ikke være med til at tilberede maden. Derfor laver pædagogerne maden. Efter den nye skolestart begyndte institutionen på en slags caféordning, hvor børnene ikke sad sammen og spiste på et bestemt tidspunkt, men selv kunne vælge.

»Men at spise er en social ting, og børnene bad selv om at få den stille og rolige samling tilbage,« siger souschef Jane Olsen.

I dag bliver børnene inddraget i madlavningen i det omfang, det kan lade sig gøre, for eksempel på skolefridage, ferie og koloni. Og børnene har også lov til at bruge SFOen i det store skolefrikvarter og kan så give en hånd med maden, hvis de vil.



Centralt element. Personalegruppen på ni har ikke en fasttømret holdning til mad og økologi.

»Men der skal være initiativ fra pædagogerne, for at en mad-politik som vores kan overleve som en væsentlig ting i hverdagen. Vi behøver ikke at skulle kunne en hel masse, men vi skal have lysten,« siger leder Anne Marie Jensen.

Både leder og souschef undrer sig over, hvor lidt interesse der er for mad og ernæring i pædagogkredse.

»Maden er ikke bare et nødvendigt onde. Det er det sociale, at have tid til at smage på maden, få nye oplevelser. I det hele taget er maden et centralt element i vores liv,« siger Jane Olsen.

»Og når børnene ser, at vi står og skræller 25 kilo kartofler, og der dufter i huset, er det konkret omsorg for børnene. Børnene har glemt, hvordan det er at have en mor derhjemme. Vi sender det budskab til børnene, at maden, måltidet er et samlingspunkt. Og vi er professionelle alligevel,« siger Anne Marie Jensen.